10 hurtige til Fredrik Larsson Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/52/ee/c7/22094_H1W7841_1319998396.jpg
30. Oktober 2011    

Der er blevet lyttet til meget nationalt musik, når svenske Fredrik Larsson, der er bassist i Hammerfall, har sat skiver på anlægget.

Kunstner
Spillested
Dato
26-10-2011
Distributør
Fotograf
Jacob Dinesen

1. Hvad er dine fem favoritalbums?
Meshuggah – 'Destroy Erase Improve'
Megadeth – 'Peace Sells...But Who's Buying?'
Yngwie Malmsteen – 'Marching Out'
Opeth – 'Blackwater Park'
Rainbow – 'Long Live Rock 'n' Roll'

2. Hvilken sang ville du ønske, at du selv havde skrevet?
- 'Gates of Babylon', Rainbow.

Der svarede du hurtigt - den var let for dig?

- Ja, det er en fantastisk sang. Jeg kan huske jeg var sådan helt "Wow!", da jeg hørte den første gang.

3. Hvem er din favoritmusiker gennem tiderne?
- Puha, det er svært bare et vælge en. Jeg tror, jeg vil sige Yngwie Malmsteen. Han var på TV i Sverige for nyligt, så lige nu er han klar i min erindring.

4. Hvad er dit yndlingsband?
- Opeth. Det er nok et band, som jeg finder interessant på alle punkter.

Du er født i det rette land!


- Ja, jeg lytter selvfølgelig til en masse svensk musik, nu jeg er fra Sverige, haha.

5. Hvad er din bedste koncertoplevelse?
- Vi spillede en gratis koncert i min hjemby, Göteborg, på den største plads i byen. Der var vel...jeg ved ikke...måske et par hundredetusinde mennesker. En fantastisk oplevelse. Der var også mange på Wacken, men det her...

Hvad så med dig selv blandt publikum?

- Så vil jeg sige Red Hot Chili Peppers, da de spillede på 'Blood Sugar Sex Magic'-touren.

6. Hvilket band ville du gerne være på tour med?
- Der er mange bands, som jeg virkelig synes om. Jeg så netop "The Big Four" og Anthrax er især et af mine yndlingsbands gennem tiden, så det ville være fedt at toure med dem.

7. Har du og bandet et ritual før jeres koncerter?
- Næ, faktisk ikke. Altså, vi varmer selvfølgelig lidt op hver især, men ellers er der ikke noget, jeg bare skal gøre hver dag. Oscar (Dronjak, guitar - red.) løfter lidt jern, men det er bare for at varme op og pumpe lidt adrenalin i gang.

8. Hvad er det bedste ved at være i Hammerfall?
- At komme ud på landevejene, og gøre det man allerhelst vil, og så endda blive betalt for det. Det er fantastisk. Der er en god kemi i bandet, så det er fedt at være på tour med vennerne.

9. Hvad er det værste ved at være i Hammerfall?
- Det er ventetiden! Man kommer til et sted, så skal man vente på at læsse af. Og på at komme indenfor. Man får hele tiden at vide "Lige om en time - en halv time mere" og så videre. Så venter man på det, og så skal man på scenen, og vente på at komme i gang dér. Problemet er, at man ikke rigtig kan forlade stedet og være væk hele dagen for at opleve noget.

10. Hvad er dine og bandets fremtidsplaner?
- Øhh, det er jo første dag på touren, så vi har en hel del shows foran os. Vi kommer hjem lidt før jul, og har så lidt fri. Så er der nogle shows i USA næste år og Wacken.

Fra i morgen (dagen efter showet i Kbh. - red.) har du to shows pr. aften, når dit andet band Death Destruction kommer med på touren.

- Ja, der begynder at ske lidt for os der. Vi har spillet nogle år, men det her er vores første tour. Og det er fedt, at vi kan spille for en masse folk på vores første tour og promovere vores nye cd.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her