Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2009 - Morten Vejlstrup

Populær
Updated
Årsliste 2009 - Morten Vejlstrup

Det var Burzum og reelt kun Burzum der gjorde en forskel i 2009 for NRGs ondeste mand, Morten Vejlstrup.

Trackliste
2009

Årets internationale album:
SLAYER – World Painted Blood
Et år hvor Slayer udgiver noget vil de altid være en stærk kandidat til årets udgivelse. Selv om deres nyeste ikke var deres bedste så er det uden tvivl den der har fået flest spin på pladespilleren udover ethvert album med Burzum præ-1995.

Årets danske album:
RISING – Rising (EP)
Det eneste jeg har orket at høre af dansk musik i 2009. Befriende ”True fucking metal”.  Måske ikke pr. definition det bedste i 2009, men det mindst ”ringe”… Lad tvivlen komme dem til gode; de fortjener chancen!

Årets internationale hit:
SKITLIV -  Hollow Devotion
Gaahl og Maniac på ét nummer. Det kan beskrives med ét ord: Ondt!

Årets danske hit:
RISING - Black Mound
Bedste track fra deres debut EP. Lover godt for fremtiden.

Årets genfundne klassiker:
BURZUM – Hvis Lyset Tar Oss
En svært charmerende skive som man let kan køre på repeat i månedvis. Har hørt den ca. 400 gange i 2009, så genfunden er måske lidt en overdrivelse, da den altid har været højt på playlisten i 9000.

Årets DVD:
INTET
Metal skal høres og opleves, ikke ses på et format det evt. polerer lydkvaliteten og ikke overlader nok til lytterens fantasi.

Årets opsamling/bokssæt:
Diverse - Tribute To Burzum: When The Night Falls
Alene tanken bag denne udgivelse får blodet til at isne på den fede måde… Greven er en multikunstner, men råmaterialet i sig selv er måske hans største force. Hør selv.

Årets koncert:
SATYRICON @ Train, Århus
Undertegnede er ofte svær at imponere, men da Hr. Frost slog takten an på Train i Århus og Satyr modelerede publikum i sine bare hænder var selv jeg solgt. Et fantastisk show fra et fantastisk og intelligent band.

Årets internationale navn:
BURZUM
Greven er altid størst. Kan ikke promovere manden nok.

Årets danske navn:
RISING
Se årets danske navn.

Årets comeback:
BURZUM
De advance numre der cirkulerer rundt på internettet er en fryd for øret og en pervers stor tjørn i øjet på enhver popfan der har cremet til en Bob Rock produceret plade.

Årets optur:
BURZUM annocerede nyt album (til udgivelse i 2010)
Efter et par tørre år er Greven tilbage i velkendt stil.

Årets største skuffelse:
W.O.A. 2009
Så tynd en lineup i et jubilæumsår er en skændsel mod metalfolket. At arrangørerne godt ved, at jeg har ret ses allerede af det ultraskarpe lineup til 2010.

Mit største ønske for 2010:
BURZUM Live
Alle bør støtte en pioneer som Greven og hjælpe ham komme på fode igen… (selv om han ret beset vel aldrig har været ”nede” fordi han var ”inde”). Burzum var den største, er den største, og vil altid være den største!

Det glæder jeg mig mest til i 2010:
”The Big Four” i Østeuropa
Man kan vel tage en hotdog udenfor mens Metallica spiller 3/4 af Death Magnetic og lortet fra ”Metallica”… Alligevel må en begivenhed som denne få enhver oldschool metaller til at støve nittejakken af og få syet de løse badges på igen.