Krigsguden #259

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f2/d7/63/zumgoldenenhahn3-74-1509388546.jpg
30. Oktober 2017    

Krigsguden har været på ferie i Berlin, hvor han så Dead Kennedys, Black Witchery, Possession og Das Flüff.

Kunstner
Titel
+ Black Witchery + Dead Kennedys + Das Flüff
Forfatter

Jeg har ikke rigtigt holdt nogen ferie i år, og slet ikke i udlandet, så da min gode ven Claus Popel sagde, han havde en billet til Dead Kennedys, hoppede jeg straks på flyet til Berlin. Legendariske Dead Kennedys var mit favoritband, da jeg var teenager, sammen med Iron Maiden, men jeg fik dem desværre ikke set, da de besøgte Saltlageret i 1982. Koncerten var simpelthen udsolg,t og jeg boede i Vestsjælland, hvorfor jeg ikke vidste, at de faktisk spillede en ekstra koncert dagen efter i København. Præ-internet feat and loathing! Jeg fik dog set Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine for to år siden i Lille Vega som et gigantisk plaster på såret. Det var helt fantastisk at se den gamle Dead Kennedys-sanger med et kickass band.

Jello har ikke været med i Dead Kennedys de sidste mange årtier på grund af juridisk bullshit med Biafras pladeselskab Alternative Tentacles. Bandet har ikke udsendt noget nyt siden 'Bedtime For Democracy' i 1986, men har dog siden turneret med andre sangere. Deres seneste hedder Skip McSkipster. Onsdag aftens koncert var i det legendariske SO36 i Kreuzberg, der har eksisteret i snart 40 år.

En ting, Claus og jeg hurtigt fandt ud af, da vi havde møvet helt op til scenen i det udsolgte SO36, var, at der intet legendarisk var over Dead Kennedys længere. Denne Skip McSkipster legede Jello Biafra ekstremt dårligt og fyrede en masse shit af, mens resten af bandet East Bay Ray (guitar), Klaus Flouride (bas) og trommeslageren D.H. Peligro lignede en blanding mellem et alderdomshjem og svagbørnskoloni. Specielt East Bay Ray og Klaus Flouride. Det var så slemt, at jeg fik associationer til den rædselsfulde koncert med KISS i Forum nogle få år tilbage, men denne Skip McSkipster gjorde udslaget. Claus og jeg skred efter tre numre. Godt, at han havde betalt billetten.

De næste par dage lå vi i druk på Kreuzberg for at fortrænge skandalen, specielt på en herlig halv-autonom/hippie-bar, der hedder Den Gyldne Hane, hvor alle kender Claus. Han blev også joinet af tre flinke fodboldvenner fra København. Jeg hader fodbold, så mens de så Herta Berlin på Olympiastadion, festede jeg videre på Den Gyldne Hane aka Der Goldene Hahn. Det var nu blevet lørdag, min næstsidste dag i Berlin. Jeg havde lagt mærke til en plakat på den billige knejpe, som sagde, der var koncert og fødselsdagsfest, hvad jeg fandt mere interessant end fucking fodbold. ALT er mere interessant end foldbold!

Det vidste sig at være et klogt træk fra krigsgudens side, da bandet – hvis synthplayer fyldte 60 år – var fremragende. Das Flüff kalder deres musik for Post Punk Electro Filth og er vel et mere elektronisk take på Sisters of Mercy og Siouxsie & the Banshees tilsat en fræk del electroclash. En genre, som jeg er sikker på, at alle Devolutionlæsere elsker og ved hvad er. Det var fødselsdagsbarnets sexede kone, som sang og spillede guitar. Sjældent har jeg set en så sej performer. Hun tvang mig til at danse foran. 'You with the big hair, come up here and dance for me!'

Lige efter Das Flüff var færdige, dukkede fodboldnørderne op. Vi drak en øl, og jeg tog alene en taxa til The Nuke Club, som lå lige uden for Kreuzberg. Det var et war metal-arrangement. Da jeg ankom, blev jeg kropsvisiteret af en maskinpistolbærende dude, det lovede godt rigtig godt! Specielt da lokalet var proppet med babes! Jeg missede det første band, men var klar til belgiske Possession, som var absurdt fedt black/death metal. Folk var maksimalt på, lyden var god, alle i Possession havde langt garn og corpsepaint, og ja, jeg var omgivet af flotte babes. 'Achtung! Achtung! Alarm!', som Berlin Express synger.

Jeg er mere bekendt med finske Black Witchery, som har lavet en split-ep med mit favorit-war metal-band, Revenge. Mere corpsepaint og flere hoodies. Det er vel noget for black metal-folk med kort garn, haha. Black Witchery er en trio, der var en del mere primitive end Possession, men også grotesk fedt. Dog synes jeg, at Possession var lige et kussehår bedre. Bagefter kom jeg i kontakt med en køn ung tysk pige, som jeg kaldte min "Love Witch". Hun havde et modermærke et mærkeligt og eksotisk sted på kroppen.

Ja, det var den Berlin-tur, som selvfølgelig blev vejrkrænket til sidst, da Claus og jeg skulle hjem. Stormen Ingolf havde effektivt lammet alle afgange med bus og tog til København. Vi brugte 15 timer på at komme hjem + en kold overnatning på et gulv på stationen i Rødby. Claus nåede lige præcis på arbejde mandag morgen, mens jeg fes hjem til Amager og tænkte over war metal, electroclash og modermærker.

Vi ses næste år, Berlin.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her