Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 13: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
Cattle-Decapitation-05-94-1573390221

Ugen starter med fuld plade på dødsmetal, men ender i en mere blandet pose bolcher. Som sædvanligt er hovedstaden hovedbegunstiget, men også Jylland og Fyn har lidt til påskefrokosttrætte metalhoveder.

Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Påsken er i gang, og vi skal alle sammen holde lidt fri. Men hvis du får en aften til overs eller trænger til at slå mave ovenpå påskefrokosten med en omgang dødsmetal, så er der rig mulighed for det i den kommende uge, hvor dødsmetalbands i alle afskygninger starter en rimelig aktiv koncertuge op.

Ugen starter dog først tirsdag, hvor du kan vælge mellem to koncerter i København. Cattle Decapitation tager en del venner med på Pumpehuset, mens du på Stengade kan se belarussiske Extermination Dismemberment. Sidstnævnte drager videre mod Aalborg hvor du kan opleve dem på Studenterhuset onsdag.



Studenterhuset i København får samme onsdag besøg af blandt andre Eyes, Smertegrænsens Toldere og Rot Away, når STØJ teamer op med Omegalisten. Støj kan du også få i Pumpehuset, der lægger gulv til svenske Orbit Cultures melodiske dødsmetal og endelig kan du drage en tur forbi Hotel Cecil, også i København, hvis du er fan af Vltimas og beslægtede bands.

Torsdag får Beta på Amager besøg af melodiske black/dødsmetallerne i Night Crowned, mens Pumpehuset tager et modigt opgør med ugens dødsmetaltrend og sætter australske Polaris på plakaten til en omgang metalcore.
Endelig er Vltimas draget videre til Tøjhuset i Fredericia, så jyderne for en gangs skyld ikke behøver at rejse så langt for at se Dave Vincent folde sig ud.



Fredag har Ungdomshuset i København fået tyske Atom Atom booket til en omgang antifacistisk punk, mens Voxhall kan bryste sig af at have booket intet mindre end legender i form af Cynic, der tager Obscura med, når det går ned i Aarhus.
Pumpehuset har nu én gang for alle lagt dødsmetallen bag sig, når de får fint besøg af Me And That Man, Behemoth-frontmanden Nergals sideprojekt. Der bliver fuld plade på cowboyhat og satanisme, mens norske Slomosa tager det lidt mere chill på Stengade, når de kigger forbi med deres stonerrock.



Vinderne af “chill” bliver dog nok Bell Witch, der lørdag kommer forbi Alice i Vanløse, mens københavnerne denne aften også får fornøjelse af Cynic, der spiller i Pumpehuset. Metal Mekka holder også 20 års jubilæumsfest i Odense med Mite, Genocide Doctrine, Fordærv, Blodrus, Necrotic Ritual og Manali. De københavnske prog-rockere fra Odd Palace lægger derudover meget passende vejen forbi Templet i Lyngby.

Søndag sker der ikke en skid på koncertfronten, så der er ingen undskyldning for at slippe for årets påskeæg-jagt.



På pladesiden er der som sædvanlig alle mulige og umulige undergrundsudgivelser og singler, og der er ikke meget at hente i sådan en påskeuge. Skal man fremhæve noget, så må det være danske Offernat, der udkommer med deres anden fuldlængde, mens Deep Purple genudgiver Machine Head igen igen i en Super Deluxe Edition. While She Sleeps udkommer også med nyt album med den opmuntrende titel ‘Self Hell’, og således kan vi jo slutte denne uges koncerter og udgivelser.


Ugens koncerter

Tirsdag d. 26.03.
Cattle Decapitation, Signs of The Swarm, 200 Stab Wounds, Vomit Forth; Pumpehuset, København
Extermination Dismemberment, Gutteral Slug, Stengade, København


Onsdag d. 27.03.
Extermination Dismemberment, Blood Gutter, Fetus In Fetu, Studenterhuset, Aalborg
Orbit Culture, Pumpehuset, København
STØJ x Omegalisten - Eyes, Smertegrænsens Toldere, Rot Away, Pleaser, Gabestok, Salver, Studenterhuset, København
Vltimas, Hotel Cecil, København


Torsdag d. 28.03.
Night Crowned, Lotan, Shadowspawn, Beta, København
Polaris, Pumpehuset, København
Vltimas, Tøjhuset, Fredericia


Fredag d. 29.03.
Atom Atom, Briefbombe, Hævner, Ungdomshuset, København
Cynic, Obscura, Cryptosis, Voxhall, Aarhus
Me And That Man, Frank The Baptist, Pumpehuset, København
Slomosa, Stengade, København


Lørdag d. 30.03
Bell Witch, Fvnerals, Alice, København
Cynic, Obscura, Cryptosis, Pumpehuset, København
Metal Mekka 20 års jubilæumskoncert: Mite, Genocide Doctrine m.fl., Frølageret, Odense
Odd Palace, Templet, Lyngby



Ugens udgivelser
ANA - The Art Of Letting Go - Eclipse
CNTS - Thoughts & Prayers - Ipecac
Coffin Storm - Arcana Rising - Peaceville
Deep Purple - Machine Head: Super Deluxe Edition) - Warner / Rhino
Frail Body - Artificial Bouquet - Deathwish Inc.
Max Boogie Overdrive - Stoned Again - Future Primitive
Nø Man - Glitter And Spit - Iodine
Rage - Afterlifelines - Napalm
Wanderer - Awakening Force - Hellprod
While She Sleeps - Self Hell - Sleep Brothers / Spinefarm
Words Of Farewell - Stories To Forget - Seek And Strike
FREDDY AND THE PHANTOMS - Heathen Gospels - Target Records
OFFERNAT - Where Nothing Grows - Indisciplinarian Black/doom metal
Septage - Septic Worship - Me Saco Un Ojo / Dark Descent / Extremely Rotten