Top 5 – AC/DC's bedste! Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/0f/f9/70/acdc-parken-38-1436801888.jpg
13. Juli 2015    

Det er noget nær umuligt at nøjes med at hive fem numre ud af AC/DC's klassiske katalog. Men vi giver et bud på rockgruppens bedste!

Kunstner
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen

På onsdag går det løs. Verdens største rockband lægger vejen forbi Roskilde og fyrer den af foran 55.000 mennesker. Og hvem ved? Måske bliver det sidste gang, vi får AC/DC at opleve på dansk grund.

På 40 år er det blevet til 19 studiealbum, der har solgt i over 200 millioner eksemplarer. Det er en utaknemmelig opgave at udvælge fem numre og kåre dem som de bedste ud af så mange geniale sange gennem fire årtier.

Men vi giver gerne et bud her i ugens top 5.


1. It's A Long Way To The Top (If You Wanna Rock 'N' Roll) – T.N.T (1975)

Det er indiskutabelt et af rockhistoriens mest guddommelige numre og den største genistreg, de skotskfødte Young-brødre og Bon Scott har bedrevet sammen. Riffet i ’It's A Long Way To The Top’er grundstenen i den australske rocktradition, og kombinationen med nationalinstrumentet fra hjemlandet, sækkepiben, giver nummeret en unik lyd. 

Utallige musikere har været inspireret af sangen, siden det udkom for fire årtier siden. Prøv eksempelvis at spørge Binzer-brødrene, om de havde nummeret i tankerne før de skrev ’Sleeping My Day Away’. Metallica har som bekendt også taget det til sig og bruger det som fast intro, før de går på scenen.

Men vi får ikke nummeret at høre på onsdag. Sidst AC/DC spillede nummeret live, var i december 1979, to måneder før Bon Scotts død. Af respekt for den ikoniske sanger har Brian Johnson og gruppen valgt aldrig at spille den klassiske skæring live siden.




2. Hells Bells – Back in Black (1980)

Det første nummer med Brian Johnson på vokal og det bedste på albummet, der skabte mirakler i musikhistorien. AC/DC overlevede ikke bare en død sanger. De skabte en plade, der har solgt i over 50 millioner eksemplarer, hvilket kun er blevet overgået af Michael Jackson med ’Thriller’.

’Hells Bells’ er blandt historiens mest helstøbte numre. Fra de ringende klokker og riffet, som runger fra helvedes dybder, over Johnsons sandpapirsstemme til Angus’ sublime solo. Det er i en klasse for sig selv og af gode grunde fast inventar på sætlisten – og det er altid et stort øjeblik!




3. Highway to Hell – Highway to Hell (1979)

Fast på sætlisten er også ’Highway to Hell’. Naturligvis! Det er gruppens signatursang og velsagtens mest berømte nummer. Fra sportsbegivenheder over The Simpsons til utallige film. Sangen er institution i sig selv og blandt rockens mest tidløse klassikere. Og er selvfølgelig også fuld af mytologi. Angiveligt er titlen en metafor, Bon Scott brugte for motorvejen, der førte hen mod hans stampub, The Raffles, i Australien.

Angus Young har dog også hævdet titlen henviser til hans måde at beskrive turnélivet i USA på.




4. Live Wire – T.N.T (1975)

Rockmusik bliver ikke mere badass end det her nummer. ”Well if you're lookin' for trouble / I'm the man to see,” snerrer Bon Scott i sangens første sætning. Ikke det, man vil høre på en snusket bar i Australien fra en tætbygget mand med sømandstatoveringer! AC/DC har ikke spillet nummeret siden først i 1980’erne. Det giver mening. Det er simpelthen for beskidt og råt til både Brian Johnson og stadion-koncerter!




5. Touch Too Much – Highway to Hell

AC/DC er meget andet end deres mest berømte numre. Det her nummer! Det er hårdere end stål! Soloen er blandt Angus Youngs bedste i karrieren. 12 dage før Bon Scott blev kvalt i sit opkast efter en druktur, spillede de nummeret i BBC’s berømte musikprogram ’Top of the Pops’ d. 7. februar 1980. Det blev AC/DC’s  sidste optræden med Bon Scott. I anledningen for hans 35-års dødsdag genudsendte BBC indslaget 19. februar i år. Sådan skal det sgu være!

Læserkommentarer

Helt enig angående denne undervurderede genistreg. Den citerede linje er en af rockhistoriens lumreste, og vokalpræstationen er en af rockhistoriens mest sjofle. Fremragende nummer (som Johnson aldrig ville kunne synge).

Little Lover...

Helt enig angående denne undervurderede genistreg. Den citerede linje er en af rockhistoriens lumreste, og vokalpræstationen er en af rockhistoriens mest sjofle. Fremragende nummer (som Johnson aldrig ville kunne synge).

Hold kæft, der er sommer-stille her på kontoret! Så kan man rigtig muntre sig med ligegyldige aktiviteter på indernettet uden at få skyld med skyld på.

Undertegnede har altid fundet Problem Child værdig til en plads i AC/DCs top 5. Sidst spillet live i Köln i 2001 iflg. setlist.fm.

Men tekstmæssigt topper Little Lover. Lummer rock'n'roll-lyrik som den kun kunne forfattes af Bon Scott. "Killed me when I saw / the wet patch on your seat / Was it Coca-Cola?" ... und so weiter. Ikke at AC/DC er stort forfatterskab, men de mistede altså noget sjæl, dengang Brian Johnson overtog poesibogen og begyndte at skrive udsagn ned, som han synes lyder rigtig seje - for bagefter at synge dem i tilfældig rækkefølge.

Bedste ...

Hold kæft, der er sommer-stille her på kontoret! Så kan man rigtig muntre sig med ligegyldige aktiviteter på indernettet uden at få skyld med skyld på.

Undertegnede har altid fundet Problem Child værdig til en plads i AC/DCs top 5. Sidst spillet live i Köln i 2001 iflg. setlist.fm.

Men tekstmæssigt topper Little Lover. Lummer rock'n'roll-lyrik som den kun kunne forfattes af Bon Scott. "Killed me when I saw / the wet patch on your seat / Was it Coca-Cola?" ... und so weiter. Ikke at AC/DC er stort forfatterskab, men de mistede altså noget sjæl, dengang Brian Johnson overtog poesibogen og begyndte at skrive udsagn ned, som han synes lyder rigtig seje - for bagefter at synge dem i tilfældig rækkefølge.