Top 5 – Sweden Rock Festivals mest mindeværdige koncerter Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/90/3a/f5/sabbath-2014-8-1463501961.jpg
17. Maj 2016    

Sweden Rock Festival er lige om hjørnet. Den fantastiske festival byder som altid på et fantastisk program. Vi varmer op i ugens top 5 med at se tilbage på nogle af de mest mindeværdige oplevelser.

Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (Black Sabbath, Sweden Rock 2014)

Om små fire uger går det løs. Sweden Rock Festival slipper 81 navne løs over fire dage foran 35.000 gæster – og det kommer ikke til at skuffe.

Begivenheden i Sølvesborg er en af Europas bedste festivaler, og vanen tro er plakaten spækket med fede bands.

Som altid dækker vi Sweden Rock Festival både op til, under og efter. I næste uge gennemgår vi programmet med omtale og lyd. Vores læsere skulle jo nødig overse noget!

Indtil da ser vi i ugens top 5 tilbage på de mest mindeværdige oplevelser i de sidste mange år, vi har dækket festivalen.

Byd endelig ind med egne mindeværdige oplevelser og anekdoter.


1. Black Sabbath (2014)
Der var ingen tvivl. Kun den sjældne karakter 666 kunne retfærdiggøre den spirituelle oplevelse, som de gamle Godfathers of Heavy Metal velsignede deres disciple med. Det var exceptionelt godt. Kan Black Sabbath gøre kunsten efter, når de om en måned siger farvel til deres danske fans på Copenhell, så bliver det en afskedskoncert, publikum sent kommer til at glemme.

Fra det øjeblik klokken slog 22, og tonerne af ’War Pigs’ åbnede showet, og knap to timer frem, til ’Paranoid’ lukkede den sorte seance, fortryllede de tre berømte briter og den fremragende Tommy Clufetos bag trommesættet de 30.000 publikummer, der skrålede med på den ene klassiker efter den anden ... Både bandets indlevelse og rammerne i det svenske gjorde koncerten til en euforisk og magisk begivenhed.”


2. Mötley Crüe (2015)
De mindeværdige koncerter, der står stærkt i hukommelsen, behøver ikke nødvendigvis at være de bedste. Det kan dem, der oplevede Mötley Crüe, skrive under på. Sjældent har en koncert været så elendig. Ja, faktisk historisk ringe, som det lød i anmeldelsens overskrift.

Den 54-årige flødebolle havde konsekvent så svært ved at huske teksterne, at ordene blev erstattet af mumlen og grynten, han desperat forsøgte at hægte på melodien – i et totalt tilfældigt toneleje.

Værst stod det til under ’Dr. Feelgood’, der kom i en uforglemmelig, perverst maltrakteret version.

”Are you feeling good,” fik Neil, der havde problemer med mikrofonen, fremstammet flere gange under nummeret.

”Are you?”, råbte man spontant tilbage. Han hørte det vist ikke.”


3. Emperor (2014)
Det særlige ved Sweden Rock er arrangørernes evne til at få de unikke oplevelser på programmet. I år er det The Hellacopters, som bliver gendannet for en enkelt stund. I 2014 var det Emperor, der i løbet af sommeren genstod for en række koncerter fordelt over hele kloden, hvor de fremførte hele mesterværket ’In the Nightside Eclipse’. Nordmændene sprudlede desværre kun momentvis af sort magi undervejs. Primært på grund af dårlig lyd. Det ændrer dog ikke på, at oplevelsen står skarpt i hukommelsen for redaktionens udsendte, der aldrig nåede at opleve dem i deres aktive år.

Ihsahn og Samoth stod ofte med øjenkontakt og virkede dybt koncentrerede om at præstere deres absolut ypperste på instrumenterne, mens bassen og trommerne høvlede tight derudad i et imponerende tempo.”


4. King Diamond (2012)
Efter fem års pause og sygdom vendte King Diamond i bogstaveligste forstand tilbage fra de døde. Comebacket skete kun på Sweden Rock og få uger efter på Hellfest i Frankrig, da danskeren var nervøs for, om han stadig havde det i sig. Det havde han! King Diamond var i den grad tilbage i topform og sang så skarpt igennem, at fuglene faldt døde ned fra himlen! Sådan husker vi det i fald med lidt god vilje, da Kongen tog publikum med storm og spillede sig igennem karrierens klassikere.

Scenen var bygget op i to etager, så King Diamond kunne stå øverst på sit alter og prædike om Satan, mens lysende omvendte kors og et blodrødt pentagram fyldte scenens bagvæg ud. Netop som man troede, det ikke kunne blive mere perfekt, troppede Hank Shermann og Michael Poulsen op på scenen. Med sine karakteristiske solbriller åbnede Sherman op for guitargodteposen, og bandet kastede sig ud i 'Come to the Sabbath', som Poulsens stemme rent faktisk passede glimrende til.


5. Scott H. Biram (2015)
De gode oplevelser kommer ofte i selskab med det ukendte. Det er hele pointen med festivalkoncepter. Gå på opdagelse i stedet for at tylle øl i lejren og vendte på det kendte. Ik’, for helvede! Tag nu sidste år tidligt på dagen, da en enkelt gut gik på i festivalens eneste telt. Det var muligvis en lille scene, men en stor koncert, da bluesrockere Scott H. Biram overlegent demonstrerede, hvordan bluestraditionen stadig lever i bedste velgående. Biram var i særklasse og leverede en perle af en koncert foran de få tilskuere, der var i selskab med ham. Sådan skal det sgu nemlig være!

Alt ved Biram er ægte.

Lige fra det borende blik i øjnene, der afspejlede hans autentisk sjæl for livet on the road, til slitagen på hans Gibson, en model fra 1959, som han håndterede skarpt og speedy.

Han behøver end ikke at kigge på strengene for at få dem til at danse, som han vil.”

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her