Fascination af svenske mørkemænd

Så fik Lars Schmidt set sin Evergrey dvd - og han har kun nødtørftigt forladt sin tv-skærm for at grifle sin anmeldelse. Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker Evergrey. I en tid, hvor det snart er tyve år siden, at ungdomsidolet narkoede sig ihjel (Thin Lizzys Phil Lynott), og i en tid, hvor der virkelig er behov for helte (det er der altid), er svenske Evergrey et dejligt, dystert holdepunkt for denne anmelder. Selv om man er fyrre, kan man godt have idoler, og Evergrey er godt nok tæt på at være idoler. Jeg er vild med sanger Tom S. Englunds stemme. Jeg værdsætter de ultraseje guitarrifts. Jeg synes, at de sfæriske keyboardflader er for fede. Og så er jeg altså solgt til deres melodier. Ja, hele det lyd- og tekstmæssige Evergrey-univers er fuldstændigt på bølgelængde med mig.

Og nu har jeg så fået en dvd med de fem dystre svenskere. En live-dvd med den samme titel, de samme numre og de samme optagelser som live-cd'en "A Night To Remember", som berigede min cd-samling for et par måneder siden. Og stadig gør det.

Cd'en gav jeg et 10-tal og beskrev musikken med følgende frase: "... de dystre mørkemænd fra Gøteborg i Sverige, som musikalsk befinder sig i et krydsfelt mellem den progressive metal og power metal med gotiske undertoner og et lillebitte stænk af firserheavy, især på guitarsolofronten." Hvis jeg selv skal sige det, så summerer den sætning Evergrey helt fint op. Jeg har oplevet dem live to gange og er begge gange blevet bekræftet i, at de kan det knald. Den fortættede dystre atmosfære, som er på samtlige fem studioalbums, har de med sig live - sammen med en spændt energi. Man kan simpelthen ikke lade være med at bange hoved og skråle med på de stærke melodier, som sidder så godt fast...

Dvd'en indeholder to disc'er. Den ene er selve koncerten. Den anden er seks en halv times håndholdt behind-the-scenes med backstageoptagelser, interviews, videoer, snak om grej og meget, meget andet.

Selve koncertoptagelsen er ovenud fed, med lækre shoots, fede vinkler, dysterdunkelt sceneshow og fin, fin lyd. Skulle den stå for sig selv, ville man rettelig betragte Evergrey som dystre, sørgmodige, vrede mørkemænd, klædt i sort og totalt humorforladt. De er meget alvorlige live. De er måske tæt på at være en smule selvhøjtidelige. Har meget på hjerte og bruger masser af krudt på den mørke fremtoning. Men så kommer skudene fra den anden side af scenekanten og stripper det øverste lag sortmalet fernis af de faktisk skidepjattede og fjollede svenskere... Uhøjtidelige optagelser fra samtlige pladeindspilninger, drukture, sure sokker efter kælketure, tømmermænd...

Ja, Evergrey er sgu også bare almindelige mennesker, og det er egentlig hamrende befriende, at de ikke behøver køre det dér mørketrip af hele tiden. Lige netop det uhøjtidelige gør Evergrey endnu mere cool i denne anmelders beundrende øjne og øren... Man får samtidig en masse at vide om, hvordan musikken og pladerne er blevet til, hvad de enkelte bandmedlemmer tænker og føler om dette og hint. Ja, det er faktisk en totalt fed pakke, Evergrey har serveret i år: Først en stærk, stærk live-cd og dernæst en koncert-dvd med masser af uhøjtidelige krydderier. Min fascination af det band er ikke blevet mindre.