Bloodywood rev Pumpehuset rundt
Et udsolgt Pumpehuset har en råkold, sludramt søndag samlet en horde af glade og svedende fans for at opleve det indiske metalband Bloodywood.
Bloodywood er et nicheband som er blevet berømte for – efter eget udsagn – at “ødelægge popsange” hvilket de gjorde ved at lave metal-covers af kendte numre. De gik viralt på det og skabte sig en god fanskare og udsolgte flere store shows på deres europaturne hvor de spillede deres hidtil største koncert på Wacken Open Air.
Faktisk var det første gang de stod på en scene på selvsamme tour. Så de er virkelig gået fra 0-100. Det kan man kun have respekt for.
Raga´n´roll
Den indiske folkemusik, kaldet “Raga” er som en puls i Bloodywoods musik. Det akkompagneres af tunge trommer, hurtige growlende passager og gode breakdowns hvilket giver Bloodywoods deres unikke lyd.
De synger og rapper skiftevis på engelske og hindi og de minder mig om Linkin Park, System of a Down og Il Nino men tilsat et kærligt musikalsk kip med hatten mod deres hjemstavn New Delhi. Deres lyd er en sammenblanding af nu-metal, hardcore breakdowns og indisk folkemusik.
Fuld fart og bølleenergi
Bloodywood har godt fat i publikum denne aften. De er nærværende og energiske.
De to frontmænd; rapper Raoul Kerr og sanger Jayant Bhadula, tæsker rundt på scenen og skiftevis synger, growler og rapper. Det fungerer virkelig godt!
De er en seksmandstornado på scenen og samspillet med dem er virkelig godt. Det er fantastisk at se hvordan de bruger de deres indiske ophav fra Raga som f.eks “Dhol-tromme”, den en-strengede “tumbi” og fløjte - tilsat tungt guitar-rif og hurtige trommer. Deres lyd og udstråling er potent, maskulin bølle-energi mixet op med det indiske lydunivers.
De begynder med 'Gaddaar' som er deres hit-single fra debutalbummet 'Rakshak' fra 2022.
Det er tydeligt at det er en publikumsfavorit og stemningen er rigtig god. Folk hopper op i takt mens de forsøger at synge med på hindi-omkvædene.
Sætlistens andet nummer 'BDSK.exe' starter en kæmpe moshpit som stort set ikke får lov at dø ud i resten af koncerten. Stemningen er maskulin og potent og man skal rykke bagud hurtigt hvis ikke man ønsker at være inde på slagmarken.
Det er tydeligt at stemningen er god, både på scenen og blandt publikum. Deres sæt er ret kort og det er synd for de mange fans som kontinuerligt messede “ari ari ari” op mod det velspillende band.
Ved første indtryk virker det lidt som et gimmickband, der spiller “hornene i vejret”-metal og det virker næsten kvart i bøv. Men de er gode til undervejs at fortælle små anekdoter samt forklare sangenes betydning og hvad der ligger til grund for dem.
Dette gør at musikken får et mere nuanceret lag og ikke blot fremstår fjollet.
Konklusionen må være at man kan køre en del hjem på charmen og en god growl, men det bliver ikke til mere end en mellemsjov oplevelse.