Alt er ved det gamle i kongeriget Opeth Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/20/72/1a/-E2P7896-40-1415642038.jpg
10. November 2014    

På forhånd ser Alcest og Opeth ud som en meget god kombi: to bands, der live skal forene det nye og anderledes med det gamle og velkendte; og så sluttede de såmænd begge med sange om udfrielsen.

Kunstner
Spillested
Dato
09-11-2014
Distributør
Trackliste
Eternal Rains Will Come
Cusp Of Eternity
The Moor
Advent
Elysian Woes
Windowpane
The Devil's Orchard
April Ethereal
The Lotus Eater
The Grand Conjuration
Deliverance
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Alcests seneste besøg i Danmark var en udsolgt koncert i Beta, der på trods af den store forskel i kapacitet nok har sat stemningen bedre end den lidt sølle mængde, vi var i Vega, om end flokken endte med at fylde en del i løbet af showet. Franskmændene lagde ud med et nummer fra det nyeste album, 'Shelter', der overraskede mig, på trods af mit ringe kendskab til bandet. Dette på grund af den nye lyd, der stritter lidt i forhold det ellers rolige og stemningsfyldte shoegaze, man forbinder med Alcest. ‘Opale’ ledte tankerne mere hen til Coldplay, uden at det alene skal forstås som noget dårligt. Andet nummer, ‘Là où naissent les couleurs nouvelles', tændte dog publikum mere, og sangens opbyggende intensitet føltes som en betagende inklusion i Alcests univers, der mere eller mindre blev fastholdt i løbet af koncerten. Skiftene mellem nyt og gammelt var dog til at mærke, og ved sidste nummer, ‘Délivrance’, var jeg sikker på, at det er det ældre materiale, jeg personligt hælder til.

Forventningen om nyt

Det er også en vending, jeg tit traver i, når emnet er Opeth. Den flittige læser vil dog være bekendt med anmeldelsen af deres seneste album, hvis turné nærværende koncert hører til. 'Pale Communion' er på ingen måder et dårligt album, selvom det ikke er blandt Opeths bedste. Det er et godt album, og derfor forventede jeg, at koncerten ville give samme oplevelse. 

Som tilfældet er med albummet, kan jeg sige, at koncerten i Vega på ingen måde var dårlig. Og dog er der noget, der forhindrer også den i at få topkarakter. Mod al forventning var koncerten ikke en udpræget showcase af deres nyeste sange; mere en blanding af alt godt fra hele bagkataloget. De første to numre var singlerne ‘Eternal Rains Will Come’ og ‘Cusp Of Eternity’. Stærke sange, gode sange, der begge fik nogle twists og ændringer i liveregi, der gjorde oplevelsen anderledes end på album. Præcis som en koncert skal være. Især var det Martin Axenrots ret fremtrædende position i lydbilledet, der fungerede godt. Slutningen af ‘Cusp Of Eternity’ gled fint over i ‘Bleak’, hvilket cementerede at al Opeths musik er snittet af den samme stamme. Hvor nummeret er et af Opeths bedste, var Åkerfeldts stemme dog ikke på samme niveau, hvilket han også beklagede mellem sangene. Det var mest tydeligt ved enkelte fraseringer med ren vokal, og ved at flere growls blev snuppet af i endelsen. Hvilket også kan bortforklares som livevariationer, hvorfor jeg ikke gider hægte mig i det.

Efter at have fortsat lidt i det gamle, dødsmetalprægede materiale kom to stille numre: den nye ‘Elysian Woes’ og den klassiske ‘Windowpane’. Et kig på sætlisten havde forberedt mig på rækkefølgen, og jeg havde forestillet mig et intimt øjeblik (på ti minutter), hvor Opeths stille side var i centrum. At Åkerfeldts typiske humor kom for fuld udblæsning lige midt mellem sangene, ødelagde det lidt, og for første gang kan jeg sige, at den platte humor, der har det med at skille vandene, ikke gik rent ind hos mig. Åkerfeldt behagede ellers publikum med anekdoter med den typiske "skal det foregå på svensk eller engelsk mellem sangene?", om gåture i København og med lidt nysgerrighed angående den danske dødsmetalscene. Publikums fuldstændig tilfældige udråb bør forblive usagte, men jeg synes nu, at Åkerfeldt mestrer de henslængte kommentarer godt. Især som respons på de håbløse forsøg på at ønske sange.

Hitparaden

Alligevel tror jeg ikke, der er mange, der er gået fra Vega uden at høre noget af det, de allerhelst ville. For som sagt fik vi gennemgået det meste – lige bortset fra 'Orchid'. Ét nummer fra hvert album, bortset fra 'Pale Communion', der alligevel kom op på tre. Det bliver til en sætliste, der vil rigtig meget og måske ikke når det hele. Her skal understreges den gigantiske forskel, der er for en i publikum, der måske ikke har været til en koncert med Opeth før, og en for hvem søndagens var den 6. i rækken. Jeg gætter dog på, at der ikke var voldsomt mange i den førstnævnte kategori; Opeth spiller som bekendt jævnligt i København. Hvis der var, så tror jeg virkelig, at sætlisten ramte godt.

For de andre, der har hørt store dele af bagkataloget, og måske endda glædede sig til det nye materiale, har Opeth måske ramt lidt ved siden af. Jeg gad gerne høre mere fra 'Pale Communion', især ‘Moon Above, Sun Below’ og ‘Faith In Others’ – ja, endda den fuldstændige afstikker ‘River’ ville være spændende live. Det var trods alt ved denne turné om nogen, at man ville kunne forvente et velvilligt publikum.

Alligevel skal jeg ikke klage. Uanset hvor ofte man hører ‘The Grand Conjuration’ og ‘Deliverance’, der kom som ekstranummer, så bliver man ikke træt af dem, og jeg står også og griner fjoget med, når Åkerfeldt pingponger med publikum. Søndagens koncert var klassisk Opeth og mere typisk end forventet. Når Opeth laver om på noget, piver vi, og når de gør noget efter reglerne, så får I en anmeldelse som denne. Det er umuligt at tilfredsstille alle, hvilket 'Pale Communion' også var et eksempel på. Derfor mener jeg, de kunne have brugt mere af, hvad albummet har at byde på, for som på albummet at understrege, at det er dem selv, der bestemmer. 

Koncerten i Vega var et sikkert sats, der nok behagede alle, omend den ikke behøvede gøre det på lige den facon. Samlet set var den dog beroligende for den garvede Opeth-fan: Alt er vel i kongeriget Opeth.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her