Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hollandsk hardrock angreb

Populær
Updated
Hollandsk hardrock angreb
Hollandsk hardrock angreb
Hollandsk hardrock angreb
Hollandsk hardrock angreb
Hollandsk hardrock angreb

Et veloplagt show med masser af lir og party var hvad Vanderbuyst gav festivalpublikummet i Fredericia.

Kunstner
Dato
08-07-2011
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
4

"We drove nine hours to get here so you get some 'Filthy Love'". Jochem Jonkman på bas og vokal var i gear og klar til at rykke Metal Magics crowd godt rundt med en fed omgang hard rock mixet med klassisk heavy metal.

Det var utroligt, så meget trioen fik ud af sin lyd, hvor især den hyperaktive guitarist i de stramme røde bukser må fremhæves. Han kunne kun stå stille, hvis det var for at sætte feedback i gang ved at holde sin Flying V op mod forstærkeren.

Fra den ene side af scenen til den anden drønede denne headbangende og superseje guitarist rundt og fyrede riffs og soli af, mens bassen på simpel vis holdt skansen sammen med trommerne. Musikken blev samtidig toppet med en lækker melodisk vokal, der i langt de fleste tilfælde havde fundet vej til et herligt iørefaldende omkvæd, som man fandt sig selv stå at synge med på, selvom ordene måske ikke stod printet ind i hjernebarken endnu.

Besøg fra UFO

Udover bandets egen musik, så blev det også til et udmærket cover i form af UFOs 'Rock Bottom'. Et nummer som fint fortæller lidt om, hvor Vanderbuyst musik befinder sig i stil, selvom der var også plads til den mere episk heavy-metal-doomede 'To Last Forever'.

Der var desværre ikke helt proppet oppe foran scenen, så man kunne have givet bandet ligeså meget retur, som de selv kastede ud til tilhørerne. Hollænderne så ud til at stornyde at spille, og så var det ellers lige meget, at der kunne have været presset flere folk ind på pladsen. Det vigtigste var, at publikum så ud til at kunne lide, hvad de hørte.

Så man det ikke ved selvsyn på folk under koncerten, så kunne man erfare dette ved at spørge efter bandets musik i merchandise-boderne: "Du er bestemt ikke den første, som spørger..." var svaret.