Homoer hele bundtet
Populær
Anmeldernes hade-objekt og yndlingståberne for folk med intakt pubertær humor var i byen: Red Warszawa.
En koncertanmeldelse af Red Warszawa… Umiddelbart en umulig opgave for i hvilket lys skal man bedømme et band, der tager pis på alt, og har en sanger, der altid har gjort en dyd ud af, at han bare ikke kan synge?
Er det en metalkoncert?!
Lad os først tage versionen fra ham, der gik gennem The Rocks døre for at gå til metalkoncert med et band med det specielle navn Red Warszawa. Åbenbart et stort band for det var anden aften i træk, at bandet gav koncert på spillestedet. Det første nummer handler om en person, der besøger Sort og Brun scene på Roskilde Festival uden at fatte, at han er der alene. Nummeret hedder ’Den Sorte Garderobe’ og får publikum til at gå amok.
Masser af fans på scenen og sågar forsangeren i det sære kostume crowdsurfer allerede. Men guitarlyden kunne være federe og fylde mere, og selvom alle instrumentalister spiller næsten upåklageligt, så rykker samspillet ikke for alvor – det lyder lidt ”stift”. At det så lykkes alligevel skyldes, at publikum kan alle ordene og skråler med, hvilket er heldigt for forsangeren, den såkaldte Lækre/Lærke Jens ”synger” ad helvede til, og det er faktisk værre end på pladerne, for det er som om, at han ikke råber ordentligt igennem.
Trods de røde antydninger i navnet, så er den røde tråd ikke rigtigt til stede. Konstant stoppes showet for spejderlejr-sange eller tåbelige annonceringer, så et flow er aldrig til stede.
(Red Warszawas musiske kunnen: 1)
Endnu mere homo tak!
Ej, det bliver sgu for kedeligt. Lad os hellere høre ham, som kom direkte fra ølfestival i Tap1 og udmærket var klar over, hvad han gik ind til: Sikken fest! Man finder ikke vildere publikum til en koncert på The Rock. Konstant var der fans på scenen, og drenge som piger fik i vanlig kutyme en god olfert fra Lækre Jens, der mestrer den slags så meget nu, at flere par underbukser gik i stykker. Han gelejdede bandet bestående af Flotte/Hævi Henning i øm kokosnøds-bikini, bassisten My Tight Ass og trommeslager Måtten Møbelbanker flot gennem showet ved at være alle vegne på scenen og være ganske kærlig overfor sine bandmedlemmer.
De klassiske fjollesange var der også mellem mere regulære numre som ’Fjæsing’, ’Skinboy’, ’Ulrikkenborg Plads’, ’2000 Tyskere’, ’EPO-sangen’ og ’Dyresex det er fedt’ og andre godter. Hennings guitarlyd var dejligt, provokerende ringe, som var det lyden fra den seneste skive, hvorfra Henning tog mikrofonen og gav smukke udgaver af ’Brøndby Strand’ og ’Jarmers Plads’. Ikke et øje er tørt, når et fyldt The Rocks metalhoveder synger med på noget, der er ren Nik & Jay. Storartet og super-homo!
Også et Underberg-moment blev det til, og de tomme flasker røg lang pokker i vold, mens kapslerne blev gemt, da Red Warszawa samler sammen i en Underberg-kampagne til service til et utal af personer.
Adskillige gange reagerede Henning på ”slut, slut, slut” (udtal det på engelsk) fra publikum og viste sin bare numse. Tåbeligheder som denne holdt den røde tråd i hele showet, hvad end det var en kommende ægtemand, der skulle straffes for sin ugerning med en ”ubåd” og en solid olfert eller bare replikker før tæppet faldt, som ”tror du også, at folkene på den anden side af tæppet er homoer?”.
Det var homo-erotisk slås-og-bolle-rock og den flotte ballade ’Onnanita’ fra Henning, solo med sin akustiske guitar, var herlige indslag ligesom ’Generationen, der ikke må heile’ og afslutteren ’Søren Autonom’ med sine Rammstein-modifikationer. Lækre Jens crowdsurfede til baren, og den fest som bandet havde sat i gang på scenen kunne fortsætte til ”båndede” toner på kælderens anlæg.
(Red Warszawas show- og partyevner: 664)
Der skal lyde en stor tak til Charlotte Tejsen Smith for at vi måtte bruge hendes stemningsfulde fotos til denne anmeldelse.