WOA '17: Orange trold imponerede

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/da/71/42/977038-607324775998106-1269903831-o-89-1502443397.jpg
10. August 2017    

Orange Goblin leverede 45 minutters god rock i teltet lørdag eftermiddag på Wacken Open Air, hvor det var de sikre stik, der blev taget hjem.

Dato
05-08-2017
Genre
Trackliste
1. The Filthy & the Few
2. Turbo Effalunt (Elephant)
3. Scorpionica
4. The Devil's Whip
5. Your World Will Hate This
6. Saruman's Wish
7. They Come Back (Harvest of Skulls)
8. Blue Snow
9. Quincy the Pigboy
10. Red Tide Rising
Koncertarrangør
Karakter
4

Til tonerne af AC/DC’s ’It’s a Long Way to the Top (If You Wanna Rock 'n' Roll)’ gik Orange Goblin for første gang på scenen på Wacken Open Air lørdag eftermiddag i det store telt. Briterne var oprigtigt glade for omsider at få lov at spille på festivalen, og det kunne høres. Deres solide rock buldrede lifligt ud af højttalerne, og der var en del, der gerne ville høre dem og feste med Orange Goblin. 

For Orange Goblin er en sjælden størrelse i den hårde rockverden. De har holdt sammen siden 1995 og kun måtte sige farvel til guitarist Pete O’Malley for 13 år siden, hvorefter forsanger Ben Ward også måtte tage en guitar på. Ellers er det stadig kernen bestående af netop Ben Ward på guitar og vokal, Martyn Millard på bas, Chris Turner på trommer og Joe Hoare på den anden guitar.  

Det kan høres, når et band er sammenspillet. Det er Orange Goblin. De kom godt omkring i deres materiale, dog kan det undre en anelse, at de valgte kun at spille ’The Devil’s Whip’ fra den seneste plade ’Back from the Abyss’ fra 2014. Omvendt lød det virkelig til, at Orange Goblin gerne ville imponere, når de endelig fik chancen på Wacken Open Air, hvorfor det ikke kan lægges dem til last, at de valgte at køre med de store numre.

Der var da også en god stemning i salen hele koncerten igennem, og det helt store afslutningsnummer ’Red Tide Rising’ lukkede fornemt ned for 45 minutters vaskeægte rock’n’roll lørdag eftermiddag. Orange Goblin var måske ikke festivalens hovednavn, men de gjorde det bedste, de kunne, og de, der var i teltet, fik rusket ørerne og kroppen godt igennem. 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her