Trio med stærk topping
Maggot Heart rocker både monotont og storladent, og har skabt et gribende værk, hvor den klassiske rocktrio skaber mørk og smuk stemning med blæsere.
Pladeselskabet Svart Records skriver om Maggot Heart, der anføres af Linnea Olsson (Beastmilk, Grave Pleasures), at trioen nægter at blive sat i bås. Selskabet løser det i forhold til en beskrivende genrebetegnelse ved at kalde musikken crossover rock. Selskabet skriver desuden, at albummet her er en gamechanger for bandet. Og det er let at tro på, for sikke en skive, bandet har præsteret.
Den mørke rock høster input fra flere forskellige elementer, og kan snildt betage dem, der søger stemning i musikken – og selvom det er rock, så er der også godt med elementer, der burde kunne trække metalleren til sig. I 'LBD' får man fx et meget 'Wasted Years'-agtigt riff, mens 'Looking Back at You' har noget Tribulation-agtigt over sig i et dystert lag over nogle af de mere skæve riffs – men det er blot små plukkerier i musikken. Det hele lidt i den fænomenale stemning.
'Hunger' åbnes af 'Scandinavian Hunger'. Et nummer, der introducerer en lidt buldrende lyd, samt godt med bund fra bassen, der her og på hele skiven er i en rytmisk symbiose med et organisk swing med trommerne. Nummeret er på ingen måde så catchy som albummets resterende numre. Dertil er det slet ikke så melodisk eller med vokalhooks, som lytteren får i overflod på de resterende 36 minutter, efter nummeret rinder ud. Det er den slags intro, der i små doser introducerer den enkle elegance, som fuldender sangskrivningen, dens arrangementer og den fuldfede orkestrering, der sættes i værk af godt med stemningsfuldt trut i saxofon og trompet.
Et band og et truttende backing-band
Det kommer i fuldt flor allerede fra 'Nil By Mouth', der med blæserne giver musikken en slags okkult vinkel til noget filmisk og ikonisk, og selvom der ikke kan laves en én-til-én sammenligning, så spøger Blues Brothers over nummeret. I 'LBD' får den en tak mere på orkestreringen. Et fantastisk nummer med en pulserende bas, skarp vokal og en gradvist opbyggende musik. Fermt udført er det for eksempel, når Olsson synger "The call came late" og musikken svarer i de næste sekunder. Bygger en spænding op, og man kan nå at fundere over, hvad der dog ulmer i det sene opkald?
Virkemidlernes værktøjskasse
Selvom musikken bliver storladen med blæserne, så er den også effektiv og simpel. 'Archer' pumper sig igennem et riff, der ikke tager mange toner i brug. Riffet bliver til baggrund for bassen og vokalen, der supporteres af klaver og trompet sidenhen. "Are you the arrow or are you the bow?", du kan ikke være begge dele, det ved du, synger Olsson. Hun er svær at overhøre i et nummer, der er gribende enkelt og smukt. Med et udgangspunkt i monotoni bliver stor stemning bygget op. Der er noget underspillet i Maggot Hearts klassiske rocktrio-formation og som virkelig når højt til loftet, da der lægges ekstra til i form af blæserinstrumenter og/eller klaver.
Singlen 'This Shadow' rykker, og er et fornuftigt valg som single, for det er et et meget ligefremt nummer, der både har riff til rockere og metallere, der tåler metallen rørt lidt op med de blidere varer. Den mere rodede 'Looking Back at You' har et solidt drive fremad og det lette kaos klæder bandet inden 'Concrete Soup's nærmest messende gimmick med "glass half empty, bottle full'. Ikke fordi musikken på nogen måde behøver at være metal, men man forstår heri, hvorfor et label som Svart Records har set lyset i Maggot Heart.
Afslutteren 'Parasite' lader guitaren få masser af plads. Et simpelt, lækkert og ultra-catchy guitarriff bærer sangen langt hen ad vejen. Det viser, hvordan band og producer Ben Greenberg virkelig har ramt lyden lige i bagdelen i forhold til den rette mængde overdrive og reverb til guitaren og en rumlende bas. Nok er det mørk rock, men der er også noget post-punket over det i den store lyd, og den måde som trioens instrumenter spiller sammen og ikke mindst, hvordan de står sammen med albummets orkestrering. Der er rum til fordybelse i musikken, men der er også skarpe afstikkere mod mere skæve riffs, og kortvarigt kaos, som nævnt tidligere.