Mere teknisk galskab Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/59/12/8c/Animals-18-1484829733.jpg
19. Januar 2017    

Animals as Leaders er tilbage med endnu en gang sprudlende prog-metal. Denne gang mere tilgængeligt, men desværre også med færre velskrevne kompositioner end på forrige udgivelse.

Titel
The Madness of Many
Trackliste
Arithmophobia
Ectogenesis
Cognitive Contortions
Inner Assassins
Private Visions of the World
Backpfeifengesicht
Transcentience
The Glass Bridge
The Brain Dance
Apeirophobia
Karakter
3

Det kræver kræfter og overskud at lytte til Animals as Leaders. Sådan har det været lige siden trioen, med guitar- virtuosen Tosin Abasi i front, udgav deres selvbetitlede debut i 2009. En ting, der har ændret sig siden debuten, er antallet af medlemmer i bandet. I 2015 blev Travis Stewart tilføjet, hvorved bandet nu er en kvartet. Stewart er ansvarlig for keyboard, piano og programmering. Elementer, der naturligt nok har fået mere plads på ’The Madness of Many’.

Man kunne fristes til at tro, at det måske havde påvirket Animals as Leaders' musik i en lettere tilgængelig retning. Det har det ikke. I stedet har det givet bandet endnu en mulighed for at tilføje skævheder og progressive overraskelser. ’The Madness of Many’ starter dog knap så utilgængeligt. Selvom Stewarts arbejde fremgår tydeligt af trekløveret ’Arithmophobia’, ’Ectogenesis’ og ’Cognitive Contortions’, er numrene forholdsvis nemme at gå til. I hvert fald sammenlignet med Animals as Leaders tidligere udgivelser. Hvert nummer har hver sin distinkte lyd, der indleder og agerer rød tråd. En stærk start, der afspejler det niveau bandet lagde for dagen med ’The Joy of Motion’ (2014).

Herefter daler interessen lidt. Kompositionerne er stadig meget teknisk dygtige, og bandet forstår at spille sammen i stedet for som fire individualister. Men med undtagelse af ’Transcientience’ og den afsluttende ’Apeirophibia’, der er en lang meditativ tour de force på akustisk guitar, formår numrene ikke rigtig at skille sig ud. De mangler mindeværdige elementer. Det tekniske niveau hele pladen igennem er overvældende højt, men selve sangskrivningen når desværre kun momentvis samme høje niveau.

Som det ofte ses for kunstnere, der arbejder inden for den progressive genre, har de svært ved at balancere kundskaber med god sangskrivning. ’The Madness of Many’ er et glimrende eksempel. Man taber kæben, når man lytter til, hvad Abasi og Javier Reyes foretager sig. Men som samlet oplevelse bliver det simpelthen for meget. For nørdet og til tider for ustruktureret, til trods for at det er prog-metal. Til forskel fra ’The Joy of Motion’ lykkes det ikke lige så godt for Animals as Leaders at balancere de tekniske evner med god sangskrivning,

Modsat er det lykkedes for bandet at skære mere ind til benet på de enkelte numre. Gruppen har ikke et behov for at vise, at de kan alt, på hvert eneste nummer. Det bliver i stedet spredt ud over hele pladen.

Generelt kræver det, at man er i det rette humør, før Animals as Leaders’ kompositioner åbenbarer sig. Udover humøret kræver det også, at man kan afsætte tiden til at lytte og nyde de mange flotte elementer. Selv med nok tid, lyst og rigtigt humør er dele af ’The Madness of Many’ svær at komme ind på livet af. Abasi og resten af Animals as Leaders har for længst bevist deres værd. Det er nogle utroligt dygtige musikere, og Abasi er sandsynligvis blandt de teknisk dygtigste guitarister i verden. Måske var det på tide at søge et større fokus på de lyttervenlige prog-skæringer frem for kaskader af teknisk flot spil, skæve takter og guitarlir.

Hvis man selv spiller, eller bare er guitar-entusiast, er ’The Madness of Many’ sandsynligvis en fornøjelse. For alle andre mangler pladen flere gode kompositioner.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her