Outdatet, alligevel vedkommende
Populær
Svenske Draconian har endelig samlet sin mangeårige erfaring indenfor melodisk doom/death til et meget helstøbt album, som overrasker vor anmelder positivt.
Jamen, hallo! Hvor kom du fra? Draconian har altid haft sin charme, men også altid lydt lidt outdatet i kraft af, at gruppens første album kom i 2003, og musikken dengang og stadigvæk bare lugter langt væk af 90'ernes doom/gothic/death-trend.
'The Burning Halo' fra 2006 var sidste gang, at undertegnede hørte, hvad svenskerne havde på hjerte, og der var også et par træfsikre sange på dét album, men med 'A Rose for the Apocalypse' formår sekstetten at levere 10 sange, som alle holder. Og det endda over en spilletid på en hel time.
Melodien er den bærende kraft på skiven, overalt ligger der en forførende melodi, hvad end det er på guitar eller via den smukke vokal fra Lisa Johansson. Samtidig er musikken også mørk og melankolsk, hvilket gør, at Anders Jacobssons growls pakkes naturligt ind i lydbilledet.
Det er i og for sig kun den mere up-to-date produktion, som disse svenskere har taget med sig ind i det nye årtusinde, for der er absolut intet nyt tilføjet til genren her. Det er som en finurlig blanding af klassisk melodød fra Sverige, sat ned i tempo og givet en herlig dosis dansk Saturnus eller finsk Ghost Brigade. I det sidste tilfælde skal det dog siges, at Draconian holder sig på den melodiske sti og springer de meget tunge og mere sludge'de elementer over.
En sommeroverraskelse med en lyd som smuk, sneklædt vinter. Tjek det ud - fx herunder: