Årsliste 2015 – Kent Kirkegaard Jensen

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/61/30/54/AC-DC-Roskilde-KKJ-DEV2015-38-1451317135.jpg
28. December 2015    

Nordjyden fik sine bedste musikalske oplevelser med vækstlaget, og især Cattle Decapitation løb med opmærksomheden, mens en koncert med sønnerne tog kegler.

Årets danske album:

1. The Vision Ablaze: 'Youtopia' – En af de stærkeste debutplader i år, hvor der virkelig er blevet kælet for sangene og melodierne i en grad, så man endda kommer til at tænke på Saturnus. Tak for det!



2. Impalers: 'God From The Machine' – Solidt håndværk i thrash-genren, der ikke blev gjort bedre på de hjemlige breddegrader i år.

3. Killing Gandhi: 'Cinematic Parallels' – Efter at have luret i undergrunden i nogle år har de omsider fået sparket en plade ud, og det er en dejlig omgang dødsmetal.



4. By the Patient: 'Gehenna' – Med deres tredje plade begyndte By the Patient at forløse deres potentiale i en grad, der begynder at lugte af international kaliber. Så gik de i opløsning.



5. Bersærk: 'Mulm' – Ægte dansk hårdrock serveret på en ret så upoleret vis.



Årets internationale album:

1. Cattle Decapitation: 'The Anthropocene Extinction' – Har man ikke hørt dette, har man snydt sig selv for en fantastisk og ekstrem oplevelse. Cattle Decapitation forener det uforenelige i 'The Anthropocene Extinction', hvor kaos, vanvid og uregerlig dommedagsmusik parres med noget så uventet som melodiske passager og ren vokal, der får vanviddet til at lyde godt og lækkert. Det lyder umuligt. Her er beviset på, at det kan lade sig gøre. Hoved og skuldre over alt andet, der har set dagens lys i 2015.



2. Mgła: 'Exercises In Futility' – Polsk black metal. Noget, som Behemoth ellers har haft monopol på. Mgła har med 'Exercises in Futility' omsider fået brudt dette monopol og gjort østblokken lidt mere mangfoldig i store navne. Vi har desværre ikke anmeldt pladen her på Devilution endnu. Et hængeparti, vi forhåbentlig får samlet op på i det nye år.



3. Paradise Lost: 'The Plague Within' – Det var ikke ligefrem ventet, at en af årets bedste plader skulle komme fra Paradise Lost. Ikke desto mindre har de fået fornyet energi i sangskrivningen og samtidig tilføjet noget mørke og smerte i den proces, hvor de fik hevet pesten ud indefra.



4. Marduk: 'Frontschwein' – Marduk er bare godt. Ondt, satanisk og særdeles uimødekommende. Bandet leverer gang på gang solide koncerter, hvor bundniveauet er tårnhøjt og kun matches af deres egen kunnen på plade. Vi er pjattede med dem her på redaktionen, og det kræver kun, at man åbner ørerne for 'Frontschwein', for at forstå hvorfor.



5. Enslaved: 'In Times' – Nordmændene i Enslaved svigter sjældent. Trods et hav af udgivelser bag sig er det, som om den kunstneriske åre hos Ivar Bjørnsson og Grutle Kjellson stadig bruser med samme kraft som de stærkeste elve i Norge. Uforgængelige og uforlignelige.



Der er også nogle boblere, deriblandt fremragende plader fra Sulphur Aeon, Napalm Death, Ghost og Tribulation, der viser, at vores genre så sandelig ikke er død. De stærke udgivelser kommer bare ikke længere fra de store navne, men skal findes frem i det heldigvis stærke rodnet lige under disse.

Årets internationale hit:

Ghost: 'He Is'
– Ghost har den her ironiserende distancering til genren, som vi elsker, og samtidig formår de at lave nogle letfordøjelige sange, der glider næsten for ubesværet ned, til at man vil være ved det. 'He Is' er deres ABBA-hit på den nye plade 'Meliora'.



Årets danske hit:

Impalers: 'Prepare for War' – Dansk thrash, når den er bedst. God rytmesektion krydret med dobbeltvokal fra forsanger Søren Crawack og gæstevokalist Lasse Skov fra Essence. Håndværket er i orden, og sangen er opbygget, så deres cadeau til genrens grundlæggere præsenteres uden skønhedsfejl.



Årets genfundne klassiker:

Type O Negative: 'Bloody Kisses' – Alene af den årsag, at vi lavede en Metaldiktator om pladen, og så blev jeg nødt til at hive pladen ud af samlingen og smide den på anlægget. Personligt blev jeg selv fanget af sortsindet på netop denne plade, mens min favorit dog klart er den efterfølgende 'October Rust'. Der er dog ingen tvivl om den status, 'Bloody Kisses' har, og den er altså blevet lyttet godt igennem i det år, der nu går på hæld.

">

Den overså jeg i 2014:

Intet af værdi undslap mit kritiske øje i 2014.

Årets DVD/Blu-Ray:

Slayer @ Wacken Open Air 2014 -
BluRay/DVD, der medfølger når man køber 'Repentless', hvor man kan genopleve deres udmærkede koncert på festivalen fra i fjor. Den blev genset mens der blev hældt foder indenbords lørdag formiddag forud for den sidste dag på Aalborg Metal Festival 2015. Glædeligt gensyn fra en af de bedre koncerter, der er blevet indtaget med Slayer på Wacken gennem årene.

Årets koncerter:

1. Kreator: Copenhell, 19-06-2015 – Tyskerne har gennem tiden leveret et hav af koncerter, hvor de har været alt fra ligegyldige til fantastiske. Det er efterhånden blevet til en del for undertegnede, og de seneste på Roskilde Festival i 2013 og sommerens ditto på Copenhell har været stærke argumenter for, at Kreator bare fungerer bedre på en stor scene end i de svedige koncertsale som Amager Bio, Voxhall og Studenterhuset.

2. AC/DC: Roskilde Dyrskueplads, 15-07-2015 – Så afgjort ikke australiernes bedste koncert. Jeg havde dog valgt at tage mine to sønner med under armen for at give dem lidt musikalsk opdragelse, og jeg troede vitterligt, at nu måtte det da være sidste mulighed for at opleve AC/DC. Det blev en god tur for os drenge, og sønnerne jublede til 'Thunderstruck' og 'Hells Bells'. Den subjektive oplevelse udstillet.

3. Obituary: Aalborg Metal Festival, 07-11-2015 – Det er ingen hemmelighed, at for denne anmelder er årets vigtigste festival altid Aalborg Metal Festival. Forventningens glæde var lige skruet et niveau op på grund af et historisk godt program, og Obituary leverede varen. At se et af halvfemsernes helt store dødsmetalnavne endelig stå på scenen i Aalborg var smukt og noget, der vil blive husket længe.

4. Carcass: Aalborg Metal Festival, 07-11-2015 – Ligesom førnævnte var det specielt at se Carcass så tæt på bopælen. De kunne sagtens have spillet noget mere, men det ændrer ikke på, at stemmen blev hæs under 'Buried Dreams' og 'Heatwork'.

5. Gojira: Copenhell, 20-06-2015 – Franskmændene har de seneste år udgivet vigtige plader og leveret endnu bedre koncerter i ind- og udland. Denne var min sjette koncert med dem og måske den bedste indtil videre. Stemningen var i hvert fald helt sublim, som det generelt var tilfældet på årets Copenhell.

Årets internationale navn:

Cattle Decapitation – De lavede en fantastisk plade. Jeg har været til talrige koncerter, festivaler og hørt en masse andre plader i løbet af 2015, men hver gang, jeg havde en ledig stund, vendte jeg tilbage til 'The Anthropocene Extinction'. De er heldigvis allerede bekræftet til Roskilde Festival i 2016 samt til en europæisk turné med Suffocation i foråret. Det kan kun blive godt.

Årets danske navn:

Pyramaze – Bandet har ikke fået nogen stor opmærksomhed i hjemlandet, men skaber omtale rundt om i verden med deres progressive metal, der blandt andet betyder, at de (igen!) skal turnere i USA. Det er som om danskerne ikke helt ved, hvad det er, vi har at byde på.

">

Årets nye internationale navn:

Mgła – Det er altid, når paraderne er nede og forventninger ikke for høje, man får de største oplevelser. De senere år er Mgła stille og roligt vokset sig ud af Behemoths enorme skygge i det polske. Med 'Exercises in Futility' har de kontradiktorisk bevist, at man kan bryde igennem, selvom det virker umuligt og reelt ikke er hensigten. Og selvom Mgła ikke ligefrem er noget nyt navn, så berettiger gennembruddet deres plads i denne kategori.

Årets nye danske navn:

Bersærk – Om ikke andet fordi de tør brøle på dansk. Bersærk er et frisk pust. Som vores anmelder Casper Villumsen så fint formulerer det: "Musikken er intuitiv og let at falde for takket være simple, effektive guitarriffs. Det er tungt og beskidt og ganske melodisk egentlig, ikke kun på grund af de fine vokalmelodier. Det rykker og ikke mindst rocker godt, og så går bandet flot udenom fælderne i genren, de ryger ikke i sumpen, men formår at variere udtrykket udover albummets ni sange".

Det blev dog en tæt kamp mellem dem og The Vision Ablaze, som jeg lige så godt kunne have kastet nogle pæne ord efter. Deres debutplade 'Youtopia' fik helt fortjent overskriften "Årets bedste danske plade?" af vores anmelder. Begge bands bliver forhåbentlig hos os i mange år ud i fremtiden.

Årets comeback:

Gorgoroth – Har efter nogle turbulente år med kontroverser om ophavsretten til navnet udgivet en plade i 'Instinctus Bestialis', der borger for fortsatte lyriske frontalangreb mod alt kristent fra det norske. Et af de få bands, der gennem tiden har overlevet mere end én karismatisk frontmand. Respekt!

Årets optur:

At stå på scenen med Metallica til en koncert på Nya Ullevi stadion i hjertet af Göteborg i sommer var en speciel oplevelse. Koncerten var ikke Metallicas bedste, men helhedsoplevelsen var meget anderledes og bestemt sjovt at opleve. Vi optog fire sange fra scenen, hvor bl.a. 'The Frayed Ends of Sanity' kan nydes her. Resten kan fanges på samme kanal. Lars Ulrichs fill halvvejs i sangen er hørt bedre... (3:44-ish inde)



Årets største skuffelse:

At vejret fik has på humøret hos undertegnede, der derfor vendte om ved den dansk-tyske grænse i stedet for at fuldføre togtet og indtage Wacken Open Air uanset vejrlig. Jeg burde have været mere ligeglad og bare have gennemført, men mageligheden fik overtaget. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af.

Noget, jeg derimod er stolt af, er mit vagttårn fra maj måned, hvor jeg efterlyste næste generation af bands, der skal tage over fra ronkedorerne i branchen. Det kan læses her. Heldigvis har en række bands taget depechen op og efterladt ligegyldige udgivelser fra Slayer og Iron Maiden som parenteser, der bedst forbigås i tavshed.

Største ønske for 2016:

Black Sabbath
og Ozzy Osbournes stemme må gerne have en god dag på kontoret, når vi endegyldigt siger farvel til dem på Copenhell. Det ville være ærgerligt at skulle sige farvel til en koncert, hvor man får ondt af dem.

Det glæder jeg mig mest til i 2016:

Koncerterne med Iron Maiden i Herning og AC/DC i Aarhus bliver forhåbentlig mindeværdige. Jeg tager førnævnte sønner med til begge og håber at gentage succesen fra i sommer. De snakker allerede om det, hvilket gør mig fortrøstningsfuld.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her