Top 5 – Roskilde Festival 2019: Godter fra årets dækning
Når man ikke selv kan indfinde sig på Roskilde Festival, så er det jo godt, at der er Devilution-kolleger, som kan, og som ovenikøbet har taget notesblokken og den skarpe blyant med. Villumsen roser kollegernes ordstrøm fra festivalen i denne top 5.
Devilution har atter haft en lille håndfuld flittige pennekrigere i felten på Roskilde Festival, og det har nok en gang bragt en fornem samling af anmeldelser og artikler hjem til sitet og deling på Facebook.
Top 5-tjansen går på tur her på redaktionen, og skæbnen vil nu, at den som sidste år er landet hos undertegnede, der som sidste år (ja, en hel del år efterhånden) ikke har deltaget. I 2018 brugte jeg spaltepladsen på at hylde kollegerne for deres store arbejde. Artiklen kunne fint gentages, for det er selvfølgelig et mindst lige så imponerende og inspirerende arbejde, der er gjort i år.
Tillad mig dog i stedet at fremhæve nogle enkelte ting fra anmeldelserne. I skrivende stund arbejdes der stadig på artikler, der måske kunne have resulteret i en plads her listen, men krystalkugler har jeg ingen af, så status er altså gjort søndag aften 22:30.
1. Metalord
Som så mange gange før, har skribenterne været i metalordborgen og kigget eller føjet til, når Roskilde Festivals tilbud af hårdere karakter skulle beskrives i form af anmeldelser af de optrædende bands. Thrash på en torsdag er torsdagsthrash som det naturligste i verden (der er naturligvis plads til thrash alle dage). Eller hvad med midnatsmosh eller mandags-dødspit? En metalfan ved, hvad der menes.
Min favorit står Steffen Nørregaard Rasmussen for. Kender man bare lidt til Power Trip og metalkultur, så bliver det ikke mere rammende, når seancen blandt andet beskrives med ordet smadredans. Simpelthen smukt.
2. Anmeldelser: som at være der selv
Hvorfor læser man egentlig anmeldelser af koncerter? For at se, om man er enig, for at mindes, eller for at læse, hvad man gik glip af? Uanset hvad har de levende beskrivelser klart givet et billede af, hvor man burde have været på Roskilde i år. Mange fine iagttagelser, og hvis man først glædes over, at det var en Phil Anselmo i topform, da han med sit band The Illegals udelukkende fokuserede på Pantera-(fælles-)sange, så kan man ikke andet end at tro på det nøjagtige i Svend Lokjærs udsagn om denne mands helt særlige publikumskontrol: "Vi adlyder hans mindste vink. Hvis han siger ”hop”, siger vi ”hvor højt?” Hvis han siger ”gå nu hjem, knægt” gør vi det også, om end modstræbende. Men den sang er vi slet ikke nået til endnu."
Åh, man burde have været der. Lukket det dér Pantera-kapitel, hvis man som undertegnede aldrig nåede at se Pantera på en scene.
3. Overskrifter – var der aftalt et sangtema?
Et nødvendigt onde. Overskrifter. Devilution har altid kørt med overskrifter på artiklerne, og jeg skal ærligt indrømme, at der fra min side er flere af deintetsigende end de helt stærke. Min egen favorit i nyere tid er nok "Mænd, der hader tønder" (koncertanmeldelse af tre bands, der alle benyttede programmerede trommer) eller "LG til UG" (LG Petrov i stærk form i front for Firespawn), men der ryger desværre flere ligegyldige "Solid dødsmetal" eller lignende knap så fortællende overskrifter ud.
Nuvel, betænkningstiden på en festival er ofte kort, da artiklerne gerne skrives nærmest lige efter koncerten eller næste formiddag. En Roskilde-relateret, stærk overskrift var fx Jon Albjerg Ravnholts "Roskilled by Death" forud for festivalen med det fine ordspil på en Motörhead-sang.
Og sangtemaet fortsatte under festivalen. Bevidst eller ubevidst. Tak til Svend Lokjær, Hanna Ella Sandvik og Steffen Nørregaard Rasmussen for at køre temaet videre med hints til andre (dog mindre rockede) sange for følgende overskrifter:
"For fed til det her sted" (Lex & Klatten-reference)
"Så gik der tid med det" (Tøsedrengene-reference)
"En for alle, alle for en fist" (justeret – med en knytnæve... – reference til Rocazino/Landsholdets 'En for alle (alle for en)')
4. Bedste metafor
Vi havde en Devilution-debutant til at hjælpe under Roskilde Festival. Rasmus Dichmann Bang debuterede her på sitet med en fint skrevet anmeldelse af Konvent. Masser af velskrevne sætninger og gode betragtninger.
Nyd fx "remouladedansk metalnonsens", når det beskrives, at stemningen kørte lidt af sporet med en gæstesanger på et af numrene. Men bedst var nu centrifuge-metaforen, meget passende for metalmusik: "Afslutningsvis bliver der igen benyttet god koreografi, og kvartetten står iskolde og headbanger, alt imens 30-40 millennials er i færd med at centrifugere deres morgenmad op i en circle pit".
Bang fortæller, at Konvent bestod Roskilde. Bang har med elegance bestået Devilution.
5. Længste sætning
Der bliver som nævnt skrevet mange ord af sådan en udsendt flok på festival. Men den, vistnok, længste men stadig velskrevne sætning, kommer fra Jakobh Hansen, som høj på Carpenter Brut fik straffet tastaturet med følgende fine sætning indeholdende masser af lækre, beskrivende ord:
"Det kunne så i sig selv også bide Carpenter Brut i hælene, når man havde luret den gennemgående opskrift, men det adrenalininducerende futuristiske lydspor fik også lejlighed til at hvile i vokalbaserede stunder som 'Beware the Beast' og det afsluttende punchy cover af Michael Sembellos ellers klistrede 80'er-hit 'Maniac', som også holdt fællessangen kørende i Pavilion-teltet, længe efter den 60 minutters spilletid var ovre."