Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Forskellige nordmænd

Updated
Forskellige nordmænd
Forskellige norske band, men hver især med et kvalitetsalbum på gaden. Vi anmelder We's "Smugglers" og Old Mans Childs "Vermin". Det norske enigma Galder har igen udspyet et album under navnet Old Mans Child. Han er gået fuldstændig solo og styrer derfor både vokal, guitar, bas og keyboards. Og da han skulle have hjælp med trommerne hentede han naturligvis den hurtigste mand ind der findes, danske Reno H. Hiilerich, der også huserer i danske Exmortem og flirter kraftigt med Galders andet band Dimmu Borgir.

Pladen er en utrolig velspillet og velproduceret skive med masser af god black metal fra Norge. Den består både af det atmosfæriske black metal såvel som den mere direkte af slagsen. Galder mestrer både den elektroniske og akustiske guitar og er ikke bange for at inkorporere det hele i sine orkestreringer.

Med i alt ni sange klokker pladen lidt over 37 minutter og er en lille perle for fans af den norske black metal. Galder mener selv han er for stor til kun at udvise sine talenter gennem sin tjans som guitarist i Dimmu Borgir og når man hører "Vermin" giver man ham hurtigt fuldstændig ret.

Titel
"Vermin"
Distributør
Karakter
3