Copenhell 23: Fire år for sent
Populær
Heldigvis var danskernes koncert på Pandæmonium en “bedre sent end aldrig oplevelse”, trods lydmæssige udfordringer.
Publikum var ikke mødt talstærkt op. Gårsdagens indtag af øl og dagens hovedpine burde ellers have fortaget sig kl. 15, men det var begrænset hvor mange, der havde fundet frem til Pandæmonium. Ærgerligt, men heldigt for de, der var, for danske Forever Still havde succes med at levere en udmærket koncert. Med godbidder, overraskelser og en eminent vokal.
Varslet om uvejr blev ved et varsel, selvom det dryppede lidt, men kvartetten gjorde alligevel sit for at fastholde det grå. I hvert fald emotionelt, hvor vi blev guidet igennem flere af bandets bedste og mest stemningsfyldte kompositioner, naturligvis med en overvægt af numre fra ‘Breathe In Colours’. Alt serveret på en elskelig og halv-naiv, men meget imødekommende, facon hvor især forsanger Maja Shining imponerede og emmede af overskud.
Sangerindens yndefulde vokal blev leveret med enorm gennemslagskraft. Storladent, følsomt og intenst. Et lyspunkt på en grå dag og en imponerende force. En styrke for bandet og en hæmsko, for det er fanme svært at være resten af bandet, når man har en frontkvinde som Shining. Det sagt søgte de resterende medlemmer heller ikke ligefrem at gøre et nummer af deres tilstedeværelse. Det blev mere tilbagelænet, som en solid støtte for sangerinden.
Åbningsnummeret fra 2019-pladen viste bandets sangskrivningskundskaber og gav koncerten et indlevende boost.
En svær genre, på en svær scene
Pandæmonium har gentagende gange bevist, at lyden kan være en udfordring. Samme udfordringer havde danskerne, hvor især den instrumentale part var svær at høre. Nuvel, med bas og en otte-strenget guitar, kan det hele hurtigt blive en svær adskillelig masse. Heldigvis var der ingen skærme, der generede, og Shinings vokal stod skarpt i lydbilledet.
Genremæssigt, kan der være en tendens til at se ned på den storladne og nu-metalliske tilgang, bandet har. Heller ikke her var bandet udfordret - hvis de var, løste de selvsamme med bravour.
“Vi håber i kan tåle, at vi sætter tempoet lidt ned, det skal nok komme op igen”, lød det, inden kvartetten kastede sig ud i ‘Say Your Goodbyes’. Et stille moment, mens enkelte regndråber forsøgte at dække publikum i en våd hinde. Smukt og indlevende leveret - og som lovet fik vi tempoet skudt i vejret igen, kort tid efter.
I det hele taget balancerede bandet setlisten på fornem vis, hvor kun enkelte numre stak markant ud. ‘Find A Way’, der udkom to dage før koncerten på Copenhell, stod fint i forlængelse af bandets ældre materiale, mens coveret af Lou Reeds ‘Perfect Day’, var ligeså kritisk, som det er på plade. Det er muligt, at Shining har en eminent vokal, men det nærtliggende en-til-en cover formår kvartetten simpelthen ikke at løfte.
Det hele startede hurtigere, end det sluttede og på vej fra scenen, kunne man blot konstatere, at publikum ikke kun var vokset, de var også blevet hængende under hele koncerten. Forståeligt, for det danske band spillede en ganske indlevende koncert. Det eneste spørgsmål der rumsterer i Copenhells beton efter koncerten er, hvorfor har bandet ikke været booket tidligere? For fire år siden, da ‘Breathe In Colours’ udkom. Det havde været oplagt.