Roskilde '18: Midnatsvanvid

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/a5/8e/74/IMG-0738-99-1530872110.jpg
06. Juli 2018    

Oh Sees og Roskilde Festival var det fødte match. Synergien mellem californierne og publikum var helt unik under den timelange og højenergiske midnatskoncert på Pavilion.

Kunstner
Dato
05-07-2018
Genre
Trackliste
1. The Static God
2. The Dream
3. Tidal Wave
4. NY SANG
5. Toe Cutter / Thumb Buster
6. Withered Hand
7. Animated Violence
8. Nite Expo
9. Encrypted Bounce (A Queer Sound)
10. Contraption / Soul Desert
Koncertarrangør
Fotograf
Mathias Nielsen
Karakter
5

Det kan godt være, at Oh Sees (tidligere Thee Oh Sees) af udseende er som snydt ud af et Vice-blad. Men nu skal man jo ikke bedømme en bog på dens omslag, især ikke i dette tilfælde, hvor heavy psych, garagerock og punk mødes i et fantastisk sammensurium.

Bandet – der er centreret omkring den vanvittige frontmand John Dwyer – udgiver mindst et album om året, skifter jævnligt skiftet ud i besætningen og er i dag en usædvanlig kvartet, der foruden Dwyer på vokal og guitar tæller én bassist og to (!) trommeslagere. Dét giver et dynamisk udtryk, skulle vi hilse at sige.

Oh Sees har på deres seneste plader bevæget sig i en overvejende tungt rockende retning, der har mere at gøre med Blue Cheer, Cream og Black Sabbath end garagerock, Velvet Underground og Sonic Youth, som tidligere har været de primære inspirationskilder.

Således var sidste års dobbeltalbum ‘Orc’ en herligt tung sag, og i næste måned udsender bandet ‘Smote Reverser’, der har et diabolsk cover og tæller sange med titler som ‘Anthemic Aggressor’ og ‘Abysmal Urn’. Det lyder næsten som en parodi, men når man ser Oh Sees live, fremstår de som alt andet end ironiske. Og hvilken fest, de fire amerikanere spillede op ved midnatstid på Roskildes lille Pavilion-scene i udkanten af festivalpladsen.

Suicide og Velvet Underground på speed
Rygtet om Oh Sees' koncerter, som man alt for sjældent kan opleve her i Danmark, havde spredt sig, og teltet var faktisk ret godt pakket, da kvartetten kastede sig ud i ‘The Static God’, som også åbnede sidste års tunge album. En sand energibunke drevet frem af de to trommeslagere. Men det var først i andet nummer, 'The Dream' – feberdrømmen, der lyder som Suicide og Velvet Underground på speed tilsat Dwyers signaturfalset – at stemningen for alvor eksploderede i det lille telt. Selvom sangen strækker sig over 7-8 minutter, holdt bandet den kørende på hypnotiserende fuldt blus hele vejen igennem, som en slags turbo-psychedelia.



Oh Sees' force er først og fremmest Dwyers stærkt skramlede fuzzlyd, som han tvang frem med sin gennemsigtige guitar med hals af metal, nærmest siddende oppe i armhulen og også brugt som sigtevåben, når det greb om sig. Det gav en rå lyd, og når bandet bag ham samtidig lagde en pumpende bund af krautrock, gik det lige i mellemgulvet sådan en aften på Roskilde, hvor man allerede er godt gennembanket. At det her band ikke er iført en genrespændetrøje blev klart, da de pludselig luftet et surf-rocknummer, 'Tidal Wave'.

En sidste eksplosion
Vi fik også et nummer, der må have været fra den kommende plade, og som lagde sig fint ind i sættet, men vanviddet kom først til sin ret i de kendte sager, hvoraf især de tunge 'Toe Cutter / Thumb Buster' og 'Animated Violence' fik gulvbrædderne i teltet gynge under et hoppende og crowdsurfende publikum. Men igen, Oh Sees kan mere end det: Der var synths og new wave i 'Nite Expo', og 'Encrypted Bounce (A Queer Sound)' var udvidet til en omkring ti minutter lang psykedelisk odyssé, hvor Dwyer både havde gang i orgel og theremin, og publikum fik mulighed for at dampe lidt af.

Det varede dog kun indtil den afsluttende, Velvet Underground'ske 'Contraption / Soul Desert', som blev spillet i noget, der lignede dobbelt tempo. Inden nummeret havde Dwyer skarp konstateret, "you guys are crazy!" og det blev der en sidste mulighed for at få bekræftet, da hele teltet mod slut satte sig ned, mens bandet midtvejs i nummeret gjorde klar til en sidste eksplosion. Den kom selvfølgelig, da alle sprang op fra gulvet, og Oh Sees' koncert endte som en historisk god Roskilde-seance, som man både vil huske for bandets og publikums enorme energiudgydelser.

Det glade midnatsvanvid. Og gudskelov for det. Det var lige, hvad der manglede.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her