Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Terror i Tøjhuset

Updated
Terroirs

Sved, kæberaslere og tætpakket sal. Alt det man turde håbe på, og mere til. Terror satte ild til Fredericia.

Kunstner
Titel
Nasty + Swartzheim
Spillested
Dato
22-03-2024
Trackliste
One With the Underdogs
Spit My Rage
Stick Tight
Hard Lessons
Boundless Contempt
Return to Strength
Pain Into Power
Overcome
Can't Help but Hate
Always the Hard Way
Keep Your Mouth Shut
Keepers of the Faith
Forfatter
Karakter
5

Han er kravlet op i loftbjælkerne. Under ham bølger havet af kæmpende kroppe, der lige nu besætter det tætpakkede Tøjhuset. Han springer ned på scenen og ud i publikum. Terror – og især gulvet – river alt over i aften!

Egentlig virkede det til, at Nasty havde vundet publikumsprisen, for der var godt gang i folk, og bandet var yderst tændte. En virkelig fed omgang hardcore, der fra første sekund tændte op i huset og den næste halve time kun intensiverede stemningen – samt temperaturen i den fyldte sal.

Lige så fede Swartzheim er på scenen, lige så mærkeligt er det dog, at de skal varme op for to hardcorebands, og altså var på scenen før Nasty. Men som altid er der intet i vejen med Swartzheim, de giver den ubetinget gas og får slagkraftigt og på sædvanlig vis varmet folk og gulv op. Det er de gode til. Altid. Kæmpe respekt.

Nu går Terror til gengæld på, og da de lægger ud med ‘One With the Underdogs’ og ‘Spit My Rage', er det nemlig, som om vi lige skal i gang. Et relativt roligt gulv tegner sig. Men lige så hurtigt, tanken om Nastys publikumspris er røget gennem hovedet, oplever vi, hvordan årets hardcorefest folder sig ud foran og rundt om os i Tøjhuset.

“No tough guy shit”
Tøjhuset er bygget til opmagasinering af våben. Deraf navnet, og heldigvis (med aftenens intensitet taget i betragtning) bruger vores flåde ikke længere lokalerne; men det er dog, som om at alle har medbragt krudt og oplagret energi, og alle lader også til at være her. Ansigter man kender fra København, Aarhus og Odense dukker momentvis op i det kæmpende gulv og man forstår det godt – det er en yderst lækker booking, parret bag Support Our Scene disker op med. Så da ‘Stick Tight’ og ‘Hard Lessons’ ryger over scenen, er der ingen vej tilbage. Salen eksploderer, og alle slags våben som albuer, cirkelspark og uforvarende skaller bliver fundet frem – ingen “tough guy shit” eller andet nederen opførsel. Kun god energi og indtil videre årets bedste gulv heromkring. “Får jeg et blåt øje, må jeg få et blåt øje," tænker jeg selv med tanke på den næste dags familiebegivenhed. Det hører med.

TerrorTøjhuset2024

Terror1Tøjhuset2024

At Terror er nogle af dem, der har gjort, og gør, det bedst i hardcoregenren er tydeligt og indlysende sådan en aften som i aften. Alle på scenen sprænger skalaen for indlevelse og performance, og gulvet giver igen med samme intensitet. Forsanger Scott Vogel er overalt på scenen på samme tid, og ingen i den umiddelbare nærhed af scenen kan føle sig overset eller forbigået i chancen for at deltage med mikrofonen som bl.a. får hjælp af publikummer med medlemskab af f.eks Mite, og Lifesick.

... som vi begiver os ud i den kølige forårsnat, er det med gennemsvedt tøj og dampende kroppe.

Det er virkelig god stil, og god stil er i det hele taget beskrivende for showet på Tøjhuset. Tak til Michael og Gitte fra Support Our Scene for at holde scenen i live, og booke så fede bands til Fredericia. Både bands og publikum kvitterede med årets hardcoreshow – folk der var til stede i fredags vil næppe være uenige i den beskrivelse.

Terror2Tøjhuset2024

Terror3Tøjhuset2024

Terror5Tøjhuset2024

Terror4Tøjhuset2024