I metalstilens ægte ånd
Populær
Fire stykker med dødsmetal af høj kvalitet gjorde den femte omgang af Extremely Rotten Death Metal til en sygeligt sej aften i Pumpehuset.
Det er blot ti måneder siden den første omgang Extremely Rotten Death Metal fandt sted, og alligevel bød lørdagen allerede på den femte af slagsen. Konceptet er såmænd også ganske simpelt. Intet pis her. Bare fire dødsmetalbands af høj kvalitet og endda altid til billige penge.
Det er lige i metalstilens ægte ånd, og 2020 kunne næppe skydes bedre i gang end med det her dræberprogram, der også vidnede om, at det der med at holde alkoholfri januar ikke er en disciplin, metalfans dyrker. Pumpehusets Sort Sal i stueetagen kan rumme 400 gæster, og trods det faktum, at der ikke var meldt udsolgt, føltes det som om stedet var fyldt til bristepunktet allerede ved koncertstart. Det var ikke et arrangement, hvor publikum kom dryssende i løbet af aftenen. Folk var tydeligvis mødt op for at få hele pakken med, og aftenens fire navne kvitterede da også med hver deres morderiske massakre på sanserne.
Som til den første udgave af Extremely Rotten Death Metal var der gensyn med Taphos og Deiquisitor. Førstnævnte åbnede med 35 minutters djævelsk dødsmetal i et brutalt tempo, der sjældent blev sænket. Den københavnske kvartet lagde i den grad et imponerende bundniveau for aftenen. Udtrykket var råt, vokalen aggressiv ad Helvede til, musikken tight eksekveret. Lyden kunne have været bedre, men det betød ikke alverden. Taphos fremstod først og fremmest som et band, der bare bliver bedre og bedre. Et nyt nummer lød mere end holdbart og helt i tråd med den aura af råddenskab, som hviler over den glimrende debutplade ’Come Ethereal Somberness’ fra 2018. Kom gerne snart med efterfølgeren!
Modbydelig trio
Findes der en mere modbydelig trio i Danmark end Deiquisitor? Næppe! Første gang undertegnede oplevede trioen live var på det nu hedengangne KB 18 i Kødbyen en varm sommerdag i 2015. Det var før gruppen overhovedet havde udsendt en plade, men det beskedne materiale, Deiquisitor på tidspunktet havde at gøre godt med den aften, efterlod ingen tvivl om, at en ny kapacitet i dansk dødsmetal var på vej frem. Indtrykket holdt stik. Der var næppe et dansk band, der sidste år udgav en mere bestialsk plade end Deiquisitors tredje fuldlængde ’Towards Our Impending Doom’, der gik igen på flere af Devilutionstabens årslister for et par uger siden.
Trioen lænede sig dog ikke op ad pladen igennem de små 40 minutter, de havde til rådighed i forsøget på at sonisk slagte Pumpehusets veloplagte og headbangende publikum foran den tætpakkede scene. Et spritnyt nummer, ’Damnation’ fra en kommende syvtommer, satte hårdt og kontant koncerten i gang, og materiale fra alle tre fuldlængdeplader blev serveret med nådesløs pondus.
De tre musikeres mangeårige erfaring er ikke til at tage fejl af. Deiquisitor spiller simpelthen bare ultrasejt. Instrumenterne blev straffet med massemorderisk vrede. Det vekslende growl mellem bassist/vokalist Daniel Andersen og guitarist/vokalist Thomas Friis Jørgensen fungerede optimalt og effektivt. Men for den ædru øregang faldt oplevelsen desværre til jorden. Henrik Christensen leverede en formidabel indsats på trommerne, men til ingen nytte, da den hårdtarbejdende trommeslager sad som solist i sin helt egen stumfilm. Lyden var ganske enkelt horribel og lilletrommen fuldstændig fraværende i mikset, der var domineret af en ekstrem diskant guitarlyd. Pisseærgerligt.
Tronen tilhører Undergang
Næste navn på scenen havde ingen problemer med lyden. Til gengæld havde bassisten og trommeslageren imponerende store problemer med evnerne som handymen. Undergang gik på 20 minutter senere end planlagt, da det krævede en halv time at hænge et mindre bagtæppe op med gaffatape.
Forsinkelsen resulterede heldigvis ikke i indhug i sætlisten, thi ildsjælen bag Extremely Rotten Death Metal er Undergangs ophavsmand, den allestedsnærværende David ”Torturdød” Mikkelsen. Hvis nogen er i tvivl, så er David Mikkelsen godt i gang med at skrive sig ind som den største institution i dansk dødsmetals historie. Som komponist i egne bands. Musiker i andres bands. Illustrator med sin helt egen særlige streg og ikke mindst iværksætter som labelejer, distributør og butiksindehaver – og alt sammen udrettet i dødsmetallens navn.
Bifaldet i Pumpehuset var også til at mærke eftertrykkeligt, da Daniel Andersen imellem Deiquisitors numre takkede Mikkelsen for sit enestående engagement i dansk dødsmetal og passende dedikerede ’The Unearthly’ til ham.
I midten af 1990’erne blev Illdisposed i folkemunde kaldt for de ukronede konger af dansk dødsmetal. I det her årtusinde tilhører tronen Undergang, som Mikkelsen ustoppeligt har holdt i kog siden 2008 sammen med trommeslager Anders ”Dødshjælp” Pedersen. Og Undergang er bestemt kun blevet bedre med de sidste par års tilføjelser af to velkendte kapaciteter. Guitarist Mads Haarløv har med en fortid i blandt andre mægtige Iniquity, Corpus Mortale og The Cleansing absolut intet at skamme sig over. Ditto seneste nye medlem, bassist Martin Leth, der for lidt over to årtier siden startede som frontmand/bassist i sit eget univers med Solens Skygge, der udviklede sig til sadistiske Strychnos. Og sideløbende som bassist i blandt andre Cerekloth, der i 2013 udgav den fremragende ’In the Midst of Life We Are in Death’.
Med andre ord var det årevis af sejhed og ekstremmetallisk erfaring, der gik forsinket på scenen foran et totalt tændt publikum. For der skal ikke være nogen tvivl. Godt nok stod Dead Congregation øverst på plakaten, men efter knap en times drabelig dødsmetal forlod Undergang scenen som aftenens reelle hovednavn.
Den københavnske kvartet pulveriserede Pumpehuset med mastodontisk format. Alle fire musikere stod med ild i øjnene, og havde Leths femstrengede bas været en økse, var publikum formentligt blevet slagtet sønder og sammen, hvilket flere stive gæster sikkert sygeligt havde nydt. Utallige måtte en tur i gulvet i moshpitten, hvor det gik voldsomt for sig i den sidste halvdel af koncerten, der bød på en stribe af nyklassikere i dansk metalhistorie. Fra ’Døden læger alle sår’ over højdepunktet ’Efter obduktionen’ (med gæstevisit på guitar fra finske Corpsesseds Tuomas Kulmala) til den obligatoriske afslutter ’Indhentet af døden’.
Det største luksusproblem, et band kan opnå, er et musikkatalog så sejt, at sætlisten kun kan byde på fravalg af fede numre. Jeg ville have ædt mine egne tarme i bytte for at have hørt ’Tvangstanker’ eller ’Tvangsfodret pigtråd’, men det må blive en anden god gang. I stedet bød første halvdel af koncerten på de to nyeste skæringer fra maxi-singlen ’Ufrivillig donation af vitale organer’ og flere smagsprøver på materiale fra den kommende plade, der velkendt lød som klassisk Undergang. Der er noget at se frem til!
Udmærket græsk finale
Det virkede næsten urimeligt at overtage scenen efter Undergangs musikalske partering af publikum, men Dead Congregation var naturligvis ikke rejst knap 3.000 kilometer for at kaste håndklædet i ringen. Ditto publikum. Kransalen var stadig stoppet med gæster, da de græske dødskonger indtog scenen lidt i midnat og nok engang på dansk jord viste, hvor skabet skulle stå.
De har gæstet hovedstaden over en håndfuld gange i det seneste årti, og kvartetten har leveret et tårnhøjt teknisk niveau hver gang. Koncerten på Stengade i 2012 var decideret overjordisk. Men med kun to fuldlængdeplader på 15 år er Dead Congregation måske mere ved at være oplevelsen af et deja-vu end en sand åbenbaring. Men tag ikke fejl, bandet er et dæmonisk monster, når grækerne først folder sig ud – lørdagens show var ingen undtagelse.
Ægte oplysning til folket? Yes! Næste ombæring af Extremely Rotten Death Metal Vol. 6 finder sted 28. marts på … Gentofte Hovedbibliotek! Der er fri entre og Undergang, Chaotian og Ascendency pryder plakaten.