Ctrl+Alt+Delete, plz.
3Teeth søger videre mod midten og det skaber sammenstød i gode ideer og samarbejde.
Acme Death Machine
Slum Planet
What's Left
Merchan of the Void
Higher Than Death
ALI3N
Plutonomicon
Paralyze
Scorpion
Drift
Everybody Wants to Rule the World
Det starter godt. Alexis Mincolla delvist hvisker og skriger sig igennem åbningsnummeret på 3Teeths fjerde fuldlængdeudgivelse. Det emmer af ubehag, dystopi og mareridt i en fabrikshal. Bandets nutidige take på industrial slår hårdt og sikkert, også selvom der skabes flere referencer til nu-metallen end den industrielle genres mastodonter.
’Acme Death Machine’ tager fint teten op og lokker lytteren endnu længere ned i det kulsorte kaninhul, hvor alt er er skævt og et my forkert. Kvintetten mixer et indlevende semi-melodisk omkvæd med bankende elektroniske trommer og formår at holde balancen mellem kvalm nu-metal og industrielt ubehag. Alt er godt mellem tandhjulene, og på vanlig vis får vi en musikalsk dunst af læder, sex og sved. Definitionen af 3Teeth og en lovende start for ’EndEx’.
Det store potentiale der kuldsejlede i helvede
Herefter åbner pladen for en række kompositioner, hvor 3Teeth har allieret sig med Mick Gordon. Komponisten, der er sandsynligvis bedst kendt for sit arbejde med diverse soundtracks. Hans kompositioner til ’Wolfenstein: Tne New Order’ er med til at løfte det i forvejen udmærkede spil, mens de fleste nok vil pege på ’Bfg Division’ fra soundtracket til 2016-relancheringen af ’Doom’, som Gordons højdepunkt. Generelt set er Gordons arbejde båret af et spil på følelserne, ubehaget i dæmonerne, det være sig de tyske, dem fra helvede eller noget helt tredje. Hertil sansen for solid, bombastisk sangskrivning. Et samarbejde med Mincolla og bandets forførende industrial, er på papiret en selvskrevet succes. Realiteten er desværre en helt anden.
Gordon giver en hjælpende hånd/guitar på fem af pladens tolv numre, og det er sjældent en succes. Således ender ’Slum Planet’ med at lyder som et afdanket rip-off af Marilyn Manson. I en sådan grad, at det nærmest føles som et udfordret plagiat. Symptomatisk for de numre, hvor Gordon bidrager, ender kompositionerne med at fremstå som halvkedelig nu-metal, uden den charme, man kunne forvente af samarbejdet.
Bedst fungerer samarbejdet på ’Paralyze’, hvor Ho99o9 giver lidt tiltrængt førstehjælp. Her får vi fusionen af den vrede guitar, aggressive beats og sublim sangskrivning. Det er sexet uimodståeligt uden at lyde træt, slidt eller som en afdanket kopi.
Fejlslagen midtersørning
Til trods for at det lykkes 3Teeth at lukke ’EndEx’ med to fine numre numre (’Scorpion’ og ’Drift’), er der ingen tvivl om at kvintettens største problem er den fortsatte midtersøgning. Dét er med al sandsynlighed den primære årsag, til at samarbejdet med Gordon fejler så eklatant. I processen har 3Teeth forladt den kompromisløshed, fokusset på den tunge industrial, der definerede bandet, og søgt længere mod en masse af homogene bands med ensartet lyd.
Samlet set ender vi som lytter med en udgivelse, der har få højdepunkter, og fremstiller et band, der er gået på kompromis med de styrker, der engang var med til at skabe numre som ’Pit of Fire’, ’Degrade’ og ’EXXXIT’. Et lavpunkt i bandets karriere.
Og så underlader vi at bore i det fuldstændigt horrible cover af Tears for Fears’ ’Everybody Wants to Rule the World’.