Pæne horrorfacader i mørket
De danske horrorpunkere fra Archangel har stadig mange kanter, der skal slibes for rigtig at demonstrere, at de kan stå på egne ben på 'Total Dark Sublime'.
2. Take my Soul
3. Dance Demon Dance
4. Blind Dragon
5. Sunslayer
6. Vidine
7. Apollyon Vistas
8. Cast Down
9. Catatonic Children
10. Total Dark Sublime
Da Metal Magic Festival i 2019 løb af stablen havde et ukendt, nyt band påtaget sig æren at lukke weekenden ned med masser af sing-along til et coversæt af Misfits- og Samhain-klassikere på stribe. Et festligt indslag, der satte sig stærkt på nethinden for undertegnede, der er stor fan af denne tidlige del af Glenn Danzigs karriere, og når de så tilmed har taget navn efter en af Samhains mest dystre punkskæringer er referencerne ikke til at tage fejl af.
Et par måneder senere prøvede Archangel kræfter med eget materiale på Copenhagen Metal Fest, og endnu et par koncerter siden, uden det dog helt har gjort sig lige så overbevisende, hvis ikke det var for det bloddryppende image og den karismatiske Søren Crawack i front, der ligesom i Impalers har den overbevisende statur og energiske fremtræden, der sikkert sælger varen.
Efter et par mindre udgivelser er det så nu kommet til deres fuldlængde-debut, som vi fik en lille forsmag på, da åbningsnummeret 'The New God' kom ud en måned tilbage. En melodisk sag med både skønsang, guitarlir og tilpas slikket produktion til at give modspil til den blodige æstetik, der fortsat er Archangels særkende. Hvor det sikkert er meningen, at 'The New God's drive og melodiske vokal skal fremmane hårdtpumpede sing along-kvaliteter, så virker det dog mest af alt som forglemmelig punkrock i pæn indpakning, og derfor var det da også med blandede forventninger, da resten af 'Total Dark Sublime' havnede i indbakken – en plade, der desværre lider under flere af de samme udfordringer, som førstesinglen varslede, men trods alt også har sine kvaliteter.
Som de absolut bærende elementer er det sangenes hypermelodiske opbygninger og Crawacks centrerede vokal, der dominerer på godt og ondt. Som nævnt er Crawack en stålsat performer og gør sig rigtig godt, når det kommer til de rå sider af registeret, som i 'Blind Dragon' eller 'Cast Down', hvor attituden driver værket. Problemet er den rene vokal, som virkelig fører ham ud på dybt vand i sange som 'Catatonic Children' og 'Vidine', med lige lovligt danglish-præget eftersmag og en sangstemme, der endnu ikke er modnet nok til at kunne bære denne type patos. Læg dertil en sangskrivning, der er nok så funderet på melodi, men som samtidig bliver så sovset ind i vellyd, at horrorpunken fremstår som et prædikat, de selv søger at gøre op med, udover i den visuelle fremtræden.
Ikke for at sige, at der ikke også er sange undervejs, der udtrykker klarere homage til Danzigs rødder, som i førnævnte 'Cast Down', men også den ganske bangervenlige 'Dance Demon Dance'. Heller ikke for at sige, at det er påkrævet af Archangel at leve og ånde kranier og åhhhh-åhhhh-åhhhhh-omkvæd – 'Take My Soul' er i hvert fald et glimrende eksempel på en sang, der med lidt mere tung riffing, et fængende pre-chorus og lækkert soloarbejde også viser dem udfolde sig i mere klassisk heavy-rock, mens der også er lidt vellykkede Offspring-vibes at spore i 'Blind Dragon'.
Det er dog i det større billede undtagelser til reglen på en plade, der uden tvivl er ment til at underholde med lidt catchy gore, men som desværre bliver så poppunket og overproduceret, at manglerne står tydeligere frem end kvaliteterne. Jeg er ærligt talt lidt i tvivl om, hvorvidt Archangel prøver at udvide paletten med andre, mere opdaterede punk-referencer, eller hvor de ser sig selv, for 'Total Dark Sublime' virker som et tøbrud for bandet, eller det man på engelsk ville kalde en transitional record. En overgang, hvor de kaster forskellige bolde i luften uden at gribe dem alle, og så må man om ikke andet værdsætte de dele, der fungerer.
Skulle man præsentere Glenn Danzig for denne plade og fortælle ham, at Archangel har taget navn efter Samhain, så ville han nok grue sig i skam – men det betyder måske heller ikke så meget længere, hvis de er på vej et andet sted hen, hvor horrorpunkens snævre konformiteter ikke nødvendigvis behøver være altdominerende. Det ville trods alt også være trist bare at indsnævre sig til at efterligne sine forbilleder, så lad dette være et håb om, at 'Total Dark Sublime' er en spæd start på rejsen til, at Archangel vinder en egen identitet med mere på hjerte end alle de andre horrorpunkere derude.