Pirater på en hårdere kurs Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/0b/4d/0d/Alestorm-No-Grave-But-the-Sea-51-1497176627.jpg
11. Juni 2017    

De bindegale skotske pirater i Alestorm hærger igen og har i denne fjerde omgang et stærkt udspil i ryggen.

Kunstner
Titel
No Grave But The Sea
Dato
26-05-2017
Trackliste
1. No Grave But the Sea
2. Mexico
3. To the End of the World
4. Alestorm
5. Bar und Imbiss
6. F–ked With an Anchor
7. Pegleg Potion
8. Man the Pumps
9. Rage of the Pentahook
10. Treasure Island
Forfatter
Karakter
4

Hvis man ikke allerede er bekendt med det skotske piratensemble Alestorm, kan følgende to observationer fra deres fjerde album ’No Grave but the Sea’ muligvis forklare, hvad der gør dem til noget særligt.

Der er en sang, en rigtig skrålende fællessang, som hedder ’Fucked with an Anchor’, og som bonusmateriale forefindes samtlige pladens numre med hundevokal – altså gøende hunde. Omtalte sang hedder således ’Fucked with an Anchor for Dogs’, og således fortsætter det. Dog ikke med den tyske ’Bar ünd Imbiss’ der naturligvis har tilføjelsen ’für Hunde’. Niveauet er lagt! Og der skal kun tilføjes brutal power metal med thrash-elementer til, før
alt er på plads.

På de tre foregående udgivelser har Alestorm haft samme musikalske tilgang og det er resulteret i et band, der både kan betragtes som vanvittigt festligt og vanvittigt idiotisk. Begge dele er korrekt.

Med fornemmelse for det fængende
Heldigvis er Alestorm dygtige musikere med flair for de fængede melodier, der emmer af pirat og trækharmonika, men stadig har træbenet solidt plantet i det metalliske dæk. Der er derfor også noget at komme efter for feinschmeckerens søgen i de fede detaljer og hårde riffs.

I forhold til forrige udgivelse er det hele orkestreret en smule strammere, og balancen mellem de tåbelige drukviser som ’Mexico’ og en større episk sag som ’Treasure Island’ er balanceret bedre. Faren ved musik baseret på jokes er naturligvis, at de ikke kan genfortælles på samme måde som en god historie uden at miste den overraskende lattervækkende pointe – derfor er det bydende nødvendigt også at have styr på den musikalske side. Men der er mere kvalitet og dermed mere langtidsholdbart materiale denne gang.

Videoen til 'Mexico' (Anmeldelse fortsætter under)



Den nye kurs
Samtidig har Alestorm udstukket en ny og hårdere kurs, og man finder både growls og ondskab i strengenes bredsider og det uden at gå på kompromis med de store øl-kor og stærke violin- og harmonika-melodier. Man finder mere ægte power metal i den rene og rå form, og det klæder i den grad bandets fjollede sider med et voldsomt modspil i for eksempel et heftigt nummer som ’To the End of the World’ og ikke mindst den selvbetitlede ’Alestorm’, der plyndrer sig gennem et modbydeligt ledt vers.  

Et øjeblik glemmer man helt, at det er Alestorm man lægger ører til – men så hører man sidstnævnte som ’Alestorm for Dogs’ med tilhørende hundevokal og husker pludselig igen, at dette er bandet, hvor forsangeren Christopher Bowes fornylig bekendtgjorde, at hans største kunstneriske drøm er at skildre piraters kamp mod Batman!

Videoen til 'Alestorm' - nu med dværge!

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her