Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Finland sælger (ud?)

Populær
Updated
Finland sælger (ud?)

Man skulle tro, at pladeselskabet tror ligeså lidt på For Selena And Sin som denne anmelder, med det makværk af en promoskrivelse, der fulgte med albummet.

Titel
Primrose Path
Dato
26-10-2009
Distributør
Genre
Trackliste
1 Countdown To The Stars
2 Bring Me The Sun
3 Rusty Rails Of Yesterday
4 Horst
5 Confide In Me
6 Broken Mirror
7 Colour My World
8 Psycho Lover
9 Don´t Touch The Sky
10 Summer Hill

Bonus tracks
11. Five Days In A Row
12. Sister Sunset
Karakter
1

Et af de selling-points, der fremgår af denne cd’s promoskrivelse, er at bandet er fra Finland, og det er et område, som har fostret mange storsælgende metalbands. Aha! Men hvad har det med For Selena And Sin at gøre, at bands som Nightwish, Children of Bodom og Amorphis også har hjemme i landet med de mange søer? Intet af relevans i hvert fald.

Musikken er hentet i den gotiske rock-skuffe, og har paralleller til Lacuna Coil, Within Temptation og den blideste del af Nightwish. Annika håndterer vokalen helt ok – noget ikke alle bands i denne genre mestrer, men hun er dog langt fra kvinderne i førnævnte bands, selvom hun ikke ville tabe så stort igen til Cristina Scabbia fra Lacuna Coil. Desværre er der ikke rigtigt bid og dybde i musikken, som ikke rigtigt maler billeder på nethinden, mens musikken står på, og blot giver en umiddelbar lyst til at sætte noget andet på anlægget.

Der er fængende elementer i albummets åbner ’Countdown to the Stars’ og ’Broken Mirror’, der også byder på lidt herrevokal, som kæmper med at være interessant på samme måde som herrestemmen gør det i allerede nævnte italienske band. Musikalsk er alt hørt bedre og mere originalt før. For Selena And Sin burde drukne i mængden, men i hjemlandet og Tyskland vil bandet nok få en vis opmærksomhed alligevel.

Er man til den lette og poppede ende af metallen og ikke bange for keyboard i svulstige mængder, så opfordres man til at tjekke førstesinglen og dennes visuelle side ud herunder: