Copenhell 23: Ild i natten
Demon Head lagde gradvist mere og mere til showet og gik fra den indledende fornemt satte stemning til den helt store finale i en times natteshow
Det var tydeligt, at medlemmerne i Demon Head havde ventet på denne mulighed. Et show på Copenhell er altid specielt, men så ovenikøbet som et af de tre bands, der i nattemørket skulle lukke årets festival ned. Mørket giver nogle muligheder og i dette tilfælde blev det to konstant flammende trefork-figurer, af den type, man kender fra albummet 'Hellfire Ocean Void'. En stemningsfuld ramme for showet.
Fornøjelsen for band og publikum blev forsinket af hovednavnets maratonshow på den store scene, men det gav blot længere tid at glæde sig i. Og det stod hurtigt klart, at det bestemt var ventetiden værd.
Stærkt så det ud. Det var smukt med ilden, der satte den rette dystre stemning, mens bandet klædt i sorte sjorter og læderjakker var den helt rigtige påklædning for det mørkedyrkende Demon Head. Gruppen kunne ydermere fejre 10 års jubilæum som band. Musikken rockede på sin okkulte og stemningsfulde måde og vekslede fra det simple til det lirede, hvor guitaristerne stod i kø for at levere den ene episke, sjælfulde detalje efter hinanden.
Ferreira Larsen i front virkede bevæget flere gange undervejs. Det var noget særligt dette show, og han viste det med rørstrømske bank på brystet, når han ikke lige sang sin desperate vokal, som en croonende Danzig. Det lød virkeligt godt denne nat. Han blev hjulpet på vej til vellyden af sine bandkammerater, et velspillende band i en god lyd foran Pandæmonium-scenen. Der var plads til de mere rene, klare guitardetaljer og den mere kradse guitarbund. Resultatet gav sig selv: Den forreste del af publikumsmængden dansede, festede og nød det i fulde drag.
Mere. Mere af det hele
Der var et ekstra gear i musikken. Noget af det kom fra hele tre guitarister, der undervejs blev til fire og så var der sågar baryton-saxofon på et nummer. Det er noget af en bæst sådan en sax. Et stort instrument, der virkelig skabte et lækkert lag ovenpå de mere gængse rockinstrumenter. Således blev 'The Triumphal Chariot of Antimony', det storslåede nummer fra det seneste album 'Viscera', en formidabel oplevelse. Nok var det ventet at det nummer, hvis spillet ville være godt, for det nummer er bare stærkt, men puha for en voldsomt stærk levering, vi fik.
Anders M. Jørgensen fra Slægt var en af de ekstra-indkaldte guitarister, og han leverede ydermere helte-guitar med det hele, den fede Explorer-guitar højt løftet, pegende mod det uendelige himmelrum, mens der blev headbanget og bare liret. Senere var han i crowden, festede og surfede sejrssikkert på publikums fremstrakte hænder. Siden fik vi, det menige publikum, endvidere selskab af Demon Head-frontmanden flankeret af rytmiske slag på sin tamburin, så man fik en surround sound-oplevelse, inden han igen tog bestik af det begejstrede folk fra scenen.
Det blev til næsten en time i selskab med Demon Head, som virkelig udnyttede tiden fra en fornemt sat stemning på scenen til musik, der hele tiden fik et lag mere og endte i en grand finale.