Diabolsk rock, stearinlys, irsk whisky, smil på læberne, øl i alle afskygninger, headbanging, guitarnørderi, Diablo-tilbedelse og kærlighed. Masser af kærlighed! Velkommen bag kulisserne på to dages albumfejring i Pumpehuset.

Fredagen i Pumpehuset bød på en diabolsk og ugudelig glædes- og rædselsfest, der sent vil blive glemt. 

Ét nummer skiller sig ud som formidabelt og fremragende og potentiale-forløsende for Demon Head, der med sit fjerde album har leveret endnu et solidt album – selvom noget af materialet ikke helt er oppe at ringe.

Inden længe er Demon Head ude med deres fjerde fuldlængde album, som bliver debuten på Metal Blade Records. Vi har taget en snak med dem om rejsen fra den københavnske undergrund til at blive signet på et af verdens største metallabels.

Demon Head fortjener det store gennembrud, men der skal fortsat arbejdes for det. Det gjorde sekstetten, da de åbnede sidstedagen på Copenhell.

Helvedesilden blev holdt forment i live i Pumpehusets stueetage, hvor Demon Head kuraterede deres egen releaseparty med dystre toner fra undergrunden.

Mainstreamgennembruddet ligger lige for. Det sidste skridt, Demon Head vægrer sig ved at tage, er det, der leder ud af anonymiteten. Hvis de overhovedet vil.

Den diabolske rock tilføres mere dronende mørke end vanligt på det seneste album med Demon Head, der inviterede os ind i Sweet Silence Studios til en forsmag på 'Hellfire Ocean Void'.

Demon Head har skabt sig en lyd, der er fascinerende i sin søgen tilbage til tiden omkring den hårde rocks fødsel.

Den rette satantro og en bar overkrop er uomgængelige elementer i bølle-metal. Det demonstrerede Demon Head og Slægt på hver deres måde på Loppen.

Lørdag nat fik vi speedet underholdning fra fynske Encyrcle, overlegen sort magi fra Slægt og dyster, groovet retrofest med Demon Head uden de store overraskelser. Bedst var to solide hjemmebane-præstationer.

Jens skriver denne gang om Demon Heads debutkassettebånd og deres releaseparty/-koncert i BumZen.