Copenhell '19: Hades er din – om et par år
Demon Head fortjener det store gennembrud, men der skal fortsat arbejdes for det. Det gjorde sekstetten, da de åbnede sidstedagen på Copenhell.
‘The Night Is Yours’, proklamerer Demon Head i åbningssangen: Den nådesløst tidlige eftermiddagsslot er der til gengæld ikke mange, der vil vide af. I en bedre, mere retfærdig verden ville Demon Head have stået på den plads på en af hovedscenerne først på aftenen, som Baest sejrrigt indtog aftenen forinden. Men for at det skal kunne ske, skal Demon Head have væsentligt stærkere materiale, end de har nu.
Ikke at det på nogen måde er dårligt: Man skulle være et slet menneske, hvis man ikke kunne glæde sig over deres Horisont-påvirkede take på Danzigs satanrock. Det er også bare fortsat lidt vel rudimentært, for meget af tiden mangler det lige det sidste løft, knallerten holder i tomgang.
Det knallertbøllede image er Demon Head dog endelig ved at vokse ud af. Looket er blevet ensrettet, der er blevet købt stort ind af læderbukser, de flagrende hippieskjorter er erstattet af veste og læderjakker, alt er holdt mondænt i sort. Demon Head er klar til at blive rigtig professionelle, her tre plader inde, den seneste på navnkundige Svart Records. Natten burde være deres, der skulle være ild og paganerdans, nøgenhed og djævletilbedelse. I stedet er der et par hundrede trofaste bagstive typer, adskillige af dem oppe foran er velkendte ansigter fra de koncerter, Demon Head har spillet i og omkring Ungdomshuset i de seneste syv år.
Bandet selv er tilsyneladende upåvirkede og spiller, som gjaldt det alt, hvad det – som hos vennerne i Slægt – sandsynligvis også gør. Og Demon Head er der altså næsten. Alt er blevet større, der er lagt overstemme ind på alle sangene, ekstra guitar, det hele er harmoni. Men i lange stræk er det alligevel, som om det hele falder lidt sammen, bliver lidt sjasket. Det betyder så til gengæld, at når de sætter sig igennem, er det ekstra virkningsfuldt.
Den kan man kun håbe på, at Demon Head holder fast i. At materialet lige får det sidste nøk, så det står mål med image og ambitioner. Hvis sekstetten kan det, så ses vi på Hades om to år.