Killing har fundet deres egen formel for, hvordan man undgår, at thrashen bliver steril eller nostalgisk: De spiller hele tiden lige en tand hurtigere, end de egentlig kan holde til. Desperationsthrash er det blevet kaldt, og den sene debut har ramt rent.

“Hvis I har en ansvarsforsikring, kan I anmelde det her og få penge for det her lort!” lovede Kalles World Tour under Cirkus Metal. Men det var så som så med tort og svie på den fynske festival. 

Den ærgerlige smag i munden blev siddende, længe efter ølkaravanen var rejst videre med sine på skrømt sammenførte bands. Cabal, Bersærk og The Entrepreneurs har et minimum til fælles, men i Odense fik de hver især vist, hvor de kommer fra. På godt og ondt.

Pak knojern og kølnervand: Rot Away udgiver årets hidtil bedste danske plade, der er ildslugere til at peppe dorskheden op på Midtfyns-pladsen og ungdomscore i provinsen.

Eyes’ koncert på Ilter føltes som forløsningen på et års indestængt energi. Pitten eksploderede endelig efter nogle tilløb, og ingen havde fortjent det mere denne dag.

Med halvandet års forsinkelse spillede Riverhead deres debutkoncert med den nye forsanger, Jacob Bredahl. Det kunne heldigvis godt bære hypen.

Lacks gendannelseskoncert på Ilter Festival var mirakuløs. Et orgie i sved, smil og ømme favntag, mens andre kom for smadderen og blev for melodierne.

De kommer anstigende med knyttede næver og sange, der vil slås. Rot Away vil gerne tage teten på at bringe dansk hardcore videre og nå et større publikum end indercirklen. Også selvom de kan lyde bøvede.

I stedet for som andre metalfestivaler at have gøgleri lidt på skrømt på vej mellem det, publikum egentlig er kommet for, har Cirkus Metal skabt en decideret forestilling, hvor de to er ligeværdige. Det startede med en smadret bygning i en forstad til Odense og en gut, der kendte én, der havde et cirkustelt.

Nedturspunkrock spillet af voksne mennesker, som er skuffede over livet. Og så fra Aarhus for at gøre ondt værre: Rådne Lunger er ikke den næste store ting, men de er pissesure nok over det til, at det er værd at se frem mod debut-LP’en.

Sommeren er over os, og det ses i høj grad i aktiviteten på såvel koncert- som udgivelsesfronten. Der er meget stille, og metaltørken synes at være sat ind på trods af oversvømmelser over store del af Europa.

Smadder og slå ihjel: Rot Away gør godt og grundigt kål på sig selv i deres nye video. Bliv inspireret, bliv bange, bliv fuld af forventninger til den kommende plade.

Spandex, solbriller indenfor, lavalamper og trommebank i face: Gullo Gullo skulle være kommet med en ny plade lige efter sommer, men I har allesammen købt for mange plader, så nu giver de en livesession i øvelokalet i stedet.

Hvis man er utålmodig, må man bare gøre tingene selv. Det har aarhusianske Hiraki gjort det i videoen til ‘Peach Lung’, der er håndtegnet og fuldsmadret. Kom med på skrivebordet og se hvordan.

Turnstile hviler fuldkommen overlegent i den niche, de har gravet ud for sig selv et sted mellem 90’er-hardcore, 10’er-r&b og soldrukken teenpop.

Næste sommer er de tilbage. De udenlandske bands. Dem vi har ventet så længe på. Copenhell kommer med en god servering oversøisk og hjemlig tråd, hvor Mastodont og Dizzy Mizz Lizzy står som de helt store.

Sommerbrisen blæser gennem sindets jasminer, Roskilde laver en miniudgave af sig selv, og du skal ikke lave sjov med noiserock fra Aalleren.

Strobelys, nøgen hud og masser af breakdowns: Rot Away har tydeligvis ikke fået memoet om, at beatdown hardcore er umoderne, og tak for dét.

Lacks koncerter var uforudsigelige og overstadige, og deres sidste koncert var ren katarsis. 13 år senere genopstår de for en aften. 

Benni Bødkers horrorroman for voksne er blevet kaldt dødsmetal, men anslaget er mere raffineret end dét – og fortrinligt kulørt.