Det knap så nye shit, død, præstationsheavy et Vola: Ugen byder på en håndfuld koncerter, gammel metal opstanden fra graven og ny dansk black med ny-dansk-black-navn.
Jo Steel lyder som en mongol, der prøver at spille heavy metal. Altså ret meget som heavy metal. Det er den perfekte antitese til den lammende perfektionisme.
D-A-D skal garantere den store folkefest på næste års Copenhell med et show, hvor publikum får lov at bestemme setlisten.
Genopstandne Zombi opgiver at indgyde håb og skaber i stedet et fortættet og håbløst soundtrack til mellemtiden.
Årets bummer summer er en ommer: Efter aflysningen af årets festival offentliggør Copenhell nu de første genbookinger til næste år.
Der er kun en god håndfuld musikere på Aarhus’ voksenpunkscene, og de fleste af dem spiller i Coach, der lyder som dem allesammen. Det er fedt nok, men er det nok?
Et lille feinschmecker-label har på kort tid samlet nogle af de mest interessante danske navne i metal op, og få ved, hvem der står bag. Det skal folk selv finde ud af i stedet for at få alt serveret.
Dit ufede bandnavn bliver ikke federe af omlyde, regionale bogstaver eller af at råbe det, båtnakke.
La-di-da-di-di: Papirs fritflydende overskudsmusikalitet er magelig at slæge sig i, men i længden bliver ubesværetheden et problem for bandet.
Er det stadig et breakdown, hvis det ikke rigtig bryder med noget? Extinguish savner den dynamik, der kunne gøre debut-EP’en til en mavepuster.
Synthesizer, greatest: The Armed indfrier det pop-potentiale, der har luret nede i kaosset. ‘Ultrapop’ er indtagende og frisk, selvom virkemidlerne er velkendte.
Er der nogen, der har bestilt et mash-up af Kid Cudi og Evanescence? Det er klar til afhentning hos Devilutionfavoritten Natjager, der er ude med første single fra det kommende andet album.
Pandemien har kuldsejlet mange festivaler, men planlægningen fortsætter naturligvis fremadrettet og Copenhell kan nu afsløre næste års hovednavn: Iron Maiden!
Tre årtier henne kan Motorpsycho stadig overrumple én på deres årlige albumudgivelse. Bare ikke denne gang.
Eller bare troen på den? Aarhusianske Hiraki lægger sig på deres andet album i sporet af den 90’er-revival, der i mangel på reelt nye idéer forsøger at genopfinde fremtidstroen.
En ny generation af metalfans er ankommet, og de vil blæse på, hvad vi synes er rigtigt og forkert.
Wolf Devil er ikke selv problemet. Wolf Devil peger på problemet med dansk metal. Det er satire, der bliver taget dødalvorligt.
Lorteslim? Kaldte du mig lige lorteslim? Fedt nok, din dødsrøv!
I harsh noise skyes ingen midler for at nå det mest ekstreme udtryk. Det lykkes sublimt for en kenyansk duo og løber ud i selvtilfredshed i Aarhus.
Mine damer og herrer, det bliver værre og værre: Powerviolence og hardcore er ikke et oprør længere, men når det er bedst, formidler det frustrationen over oprørets umulighed.