Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 11: Ugens udgivelser

Updated
_XTJ8004

Lorteslim? Kaldte du mig lige lorteslim? Fedt nok, din dødsrøv!

Kunstner
Titel
+ Mare Cogitum + Wharflurch m.fl.
Fotograf
Jacob Dinesen

‘Sup, uge 11, har du noget vildt til mig? Nej? Hvad med det der Mare Cogitum? Nåh, det er bare sånoet atmoblack, eller hvad? Har du slet ikke noget bare lidt vildt? Hvad siger du? Lorteslim? OK, det lyder crazy nok.

Det er faktisk indtil videre ugens bedste bud fra promoindbakken: Wharflurch, altså verbet for at dalre rundt på en kaj og være ubetryggende, fordi det er sådan noget man gør, hvis man har en kaj i nærheden og ikke andet at tage sig til, eller hvis man bare har svært ved at finde på et rigtig ondt bandnavn og vælger et, der beskriver noget fuldstændig ordinært og får det til at lyde ildevarslende – Wharflurch udgiver EP’en ‘Shitslime’ med beskidt dødsgrind, der minder om General Surgery og Grave og rykker dermed direkte ind på en førsteplads over årets bedste pladetitler. 



Hvad siger I, Nachtig? I udgiver en plade på søndag, der hedder ‘Der stille Wald’? Jamen, det er da også vildt poetisk. Nej, jeg gider ikke se jeres bandbillede, og jeg gider heller ikke høre jeres musik, før I udgiver en plade, der hedder ‘Nachtig by Nature’.



Jeg gider heller rigtig høre Mare Cogitum, fordi latinske bandnavne og fordi en plade, der hedder ‘Solar Paroxysm’. Jeg ved ikke, hvad det betyder, jeg gider ikke slå det op, men jeg kan godt høre for mig, hvor fedt bagmanden har tænkt det ville lyde, når han med masser af rumklang på mikrofonen kunne stå på scenen og bjæffe, at “this next song is called ‘Solar Paroxysm’”, hvor han growler det sidste, og man bliver træt helt ind i sjælen over, at metal findes. 



Den plade kommer på fredag, andre må høre den for mig. 

Allerede ude i dag er en comp med københavnerne i Sulphurous, der samler nogle EP’er og noget andet. Det er noget død, og jeg forstår det ikke.



På fredag kommer der noget mere dansk – ikke danskere, bare noget mere fra Danmark – i form af Shiny Daggers, og man kan bare høre, hvordan de har tænkt, at det ville være et sygt ondt navn, fordi knive og Euronymous og Maniac, men venner: Det lyder altså en lille smule som noget, man ville kalde et glamrockband.

Shiny Daggers spiller ikke glamrock, de spiller black, men de gør det med en rocket feel, som faktisk ikke er helt ved siden af. Det er i hvert fald pænt bøllet at dømme efter singlen ‘Necro’.



En del mindre bøllet er Ainur (I ved, “Ainur, du er min allerbedste ven / Ainur, kan vi to lege lidt igen”), som på singlen ‘Kinslaying’ lyder en lille smule som et Dream Theater-demo fra starten af 90’erne med et lidt interessant synkoperet, næsten Chick Corea’sk klavermotiv, indtil de søber det hele ind i synth og dramatisk kor, der synger spøjse ting som “extinguish the wifi” og henvender sig direkte til “sons of Earth”.

Slap dog af, Ainur.



Og slap af, U.D.O., der er kommet ud som stærk overlever på den anden side af en koncert i Bulgarien og har lavet en plade for at dokumentere storheden i det. Hvis man har det lidt sådan, at man ikke rigtig har fulgt med i U.D.O. siden … øhh … siden ens storebror spillede Accept for én engang, så kan man konstatere, at han har den samme stemmeføring som dengang, han har bare markant mindre stemme at føre i dag.

Seriøst? Er der mennesker, der reelt synes, at det her lyder rigtig fedt og gribende? Altså, det er jo decideret forfærdeligt? Har I overhovedet hørt andre plader? Fra denne side af årtusindskiftet? Som ikke er med U.D.O.?



Jeg siger ikke, at Dvne har opfundet noget nyt eller er dem, der kommer til at føre metal ind i en ny storhedstid, men der er i hvert fald noget højere til loftet på singlen fra deres nye plade, ‘Etemen Ænka’ (nej, jeg ved det heller ikke, og jeg orker ikke at undersøge det). Man skal faktisk bare høre lidt power og lidt U.D.O., så virker det med ét som den mest radikalt nyskabende idé at lave musik, der viderefører Neurosis og Mastodon, som de to bands lød, før de holdt op med at lyde godt.



Udgivelsesoversigt:

Mandag 15. marts:

Sulphurous: ‘Encircling Darkness’ (død)
Turris Eburnea: ‘Turris Eburnea’ (død)
Terrorential: ‘Visions’ (thrash)

Tirsdag 16. marts:
Majestic Mass: ‘Onwards’ (hard rock)

Fredag 19. marts:
Mare Cogitum: ‘Solar Paroxysm’ (black)
Shiny Daggers: ‘Devil Inside’ (black)
Crypts: ‘Coven of the Dead’ (død)
Ainur: ‘War of the Jewels’ (power)
Crooked Mouth & Headstone Brigade: ‘Crooked Headstone’ (dark folk)
Manuel Barbará: ‘Moonrise’ (prog)
Midnight Odyssey: ‘Biolume Part 2: The Golden Orb’ (atmo)
Mono: ‘Beyond the Past • Live in London with the Platinum Anniversary Orchestra’ (post-metal)
Pekka Laine: ‘The Enchanted Guitar Of Pekka Laine’ (psych space)
Seraph In Travail: ‘A Black Death Incense’ (symfonisk død)
Simon McKechnie: ‘Retro’ (prog)
U.D.O.: ‘Live In Bulgaria 2020 - Pandemic Survival Show’ (heavy metal)
Wharflurch: ‘Shitslime’ (død)
Dvne: ‘Etemen Ænka’ (sludge)
Cosmic Reaper: ‘Cosmic Reaper’ (stoner)
Depths Of Hatred: ‘Inheritance’ (død)
Die Apokalyptischen Reiter: ‘All You Need Is Love - XX Anniversary Edition’ (heavy metal)
Martyrium: ‘Lamia Satanica’ (black)
The Bottle Doom Lazy Band: ‘2005 - 2020 Doom Over The Years’ (doom)
Embryonic Slumber: ‘In Worship Our Blood Is Buried’ (kosmoblack)
Fuath: ‘II’ (atmoblack)
Gate Doors: ‘All Our Sins’ (hard rock)
Joke Lanz, Almut Kühne, Alfred Vogel: ‘How Noisy Are The Rooms’ (seosvierfraberlinnåh)

Lørdag d. 20. marts:
Kõdu
: ‘Unusta kõik’ (black)
Bathory Legion / Hermann Kopp: ‘Das Unheimliche’ (ambient)

Søndag 21. marts:
Eyehategod: ‘A History of Nomadic Behaviour’ (sludge)
Valosta Varjoon: ‘Das Flammenmeer’ (black)
Revenant Marquis: ‘Below The Landsker Line’ (black)
Nachtig: ‘Der stille Wald’ (black)
Sarkrista: ‘Sworn to Profound Heresy’ (black)