Fra scenen på Bumzen til at dele label med King Diamond

Inden længe er Demon Head ude med deres fjerde fuldlængde album, som bliver debuten på Metal Blade Records. Vi har taget en snak med dem om rejsen fra den københavnske undergrund til at blive signet på et af verdens største metallabels.

Hvordan starter man et rockband? Der findes lige så mange svar, som der findes bands, men for den københavnske gruppe startede det i en gammel autocamper, mens de kørte rundt i Europa.

Forsanger Marcus Ferreira Larsen, guitaristerne Birk og Thor Gjerlufsen Nielsen, trommeslageren Jeppe Wittus og bassisten Mikkel Fuglsang kendte hinanden og spillede musik sammen på kryds og tværs i mange år, og var alle ret interesserede i hård og voldsom musik, men på turen gennem det europæiske kontinent, hvor en masse klassisk rock kom på anlægget, fik de for alvor en forståelse for, hvor givende og tidløs denne musikstil kan være. Og derfor besluttede de sig for at starte et rockband.

– Det var følelsen af fællesskab og frihed, der fik os til at ville have flere eventyr, og gav os modet til at give vores bud på tidløs rockmusik. Eventyr og en smag af rock synes jeg bestemt, at vi har fået, fortæller Marcus Ferreira Larsen.

– Idéen at følge en nyligt vækket lyst til at spille noget musik, der lå mere i forlængelse af klassisk rock end de punk-, metal- og noisebands, vi allerede spillede i, fortsætter Birk Gjerlufsen Nielsen.

– Jeg tror idéen også udsprang af at se en masse bands spille tung rock uden distortion, som var fede, men hvor der altid manglede noget. Så de første sange handlede om at gå på opdagelse i forholdsvis simpel rock: hvad kan vi finde af tyngde uden fem fuzzpedaler? Hvor mørk kan klassisk rock blive? Fra at være guitarist blev jeg pludselig sanger, hvilket var totalt ubetrådt territorie for mig. Jeg synes hurtigt, vi fandt frem til noget, der var mere intenst, end hvad jeg har prøvet før, hvilket blandt andet viste sig i nogle rimeligt afsindige live-koncerter og marathonøvere, uddyber Marcus Ferreira Larsen.

Og det var netop under disse øvere, at Demon Heads to første fuldlængde plader, ‘Ride the Wilderness’ fra 2015 og ‘Thunder on the Fields’ fra 2017, blev til. De fleste sange på begge album blev mere eller mindre skabt ud fra enkeltstående guitarmotiver, og blev derefter udviklet i fællesskab.

– Vi øvede flere gange om ugen, og folk viste idéer frem, når de kom. Så spillede vi sangene en milliard gange på forskellige måder og blev langsomt færdige med dem. Det var både sjovt og meget tidskrævende, forklarer Marcus Ferreira Larsen.

Ikke kun den kollektive skriveproces var tidskrævende, lige så var indspilningerne af begge udgivelser, der blev indspillet på en 16-spors spolebåndoptager, der fulgte bandet hvor end de befandt sig.

– Vi har altid været vores egne primære studieteknikere, så udviklingen er også et billede på det, vi har lært rent teknisk ved at prøve og læse os frem. For eksempel er ‘Ride the Wilderness’ optaget 100% analogt, mixet i realtid på Ungdomshusets store mixerpult under en intens weekend i min fars gamle hus i Ballerup, og først til sidst digitaliseret. ‘Thunder on the Fields’ er markant bedre optaget, hvilket tog markant længere tid, og så mixet af Lasse Ballade.



I starten af sidste år udkom det tredje studiealbum ‘Hellfire Ocean Void,, der på flere måder skulle vise sig at blive skelsættende for Demon Heads historie og starten på den rejse, der har ledt dem til det sted, de er i dag.

På omtrent samme tidspunkt, som pladen blev indspillet, opsøgte bassist Mikkel Fuglsang det Barcelona-baserede management Master of Metal, der i første omgang afviste ideen om at have bandet ombord, da der ikke ville være nok økonomisk gevinst i aftalen. De ændrede dog hurtigt mening, og samarbejdet skulle hurtigt vise sig at blive givende.

Derudover blev bandets indspilningsudstyr opgraderet. Derudover blev de musikalske og arbejdsmæssige processer forbedret, og lige så blev gruppedynamikken – i hvert fald ifølge Birk Gjerlufsen Nielsen, der er en ud af to medlemmer, der siden flyttede til udlandet.

– Jeg synes egentlig mest af alt, at afstanden har bidraget til vores gruppe. Der er selvfølgelig et savn meget af tiden, men jeg må indrømme, at jeg personligt ikke har noget imod at savne. Det bliver meget tydeligt, at jeg har lyst og vilje i det her band, når jeg savner det. Al den tid jeg går her og savner, opbygger jeg en masse energi, som jeg efterhånden er blevet ret god til at krystallisere.

– Som en af dem, der er efterladt i København, kan jeg sige, at det var svært i starten, supplerer Marcus Ferreira Larsen.

– Når man er vant til at mødes flere gange om ugen, spille hver weekend og hænge ud med sine nære venner, er det virkelig mærkeligt, når den selvfølgelige sammenhæng er væk eller i hvert fald ændret. Men med tiden synes jeg også, at det har givet et endnu stærkere bånd, for nu mødes vi kun, når det er af lyst, og når dedikationen til vores hjertebarn kræver det. Afsavnet i dagligdagen har gjort, at jeg drømmer mere om de ting, vi skal sammen, og på den måde glæder jeg mig altid helt vildt. Og så er der også et større fokus, når man ved at tiden er knap, så omgås vi meget mere intenst, og det er på en måde altid det, der har været ekstra specielt og fedt, når det er lykkes os at gøre.

Disse nye arbejdsforhold har haft stor betydning for, hvordan det kommende fjerde album ‘Viscera’ er blevet til, og ikke mindst hvordan det endelige resultat er blevet:

– Jeg synes, vi har arbejdet meget mere præcist og fokuseret, fordi tempoet i mange af tilblivelsens stadier er blevet skruet ned og blevet taget ud af øvelokalet. Der er uden tvivl noget vigtig finesse, der går tabt i øvelokalet. Jeg synes, det virker som om, vi i vores kreativitet har trukket på nogle mere inspirerede øjeblikke, man ikke kan tvinge frem. For mit vedkommende er den her plade kommet mere ud af en daglig praksis, hvor der har været tid og lyst til at ligge på lur og være opmærksom, når mine fingre gjorde noget rigtigt på guitaren.

Alle, der har fulgt Demon Head gennem årene, hvorvidt det har været siden den spæde start i 2012 eller undervejs, vil netop også bemærke, at ‘Viscera’ byder på flere detaljer og dybde end bagkataloget. Den melankolske, episke og progressive stemning, bandet så småt har bygget op i løbet af karrieren, er for alvor blevet fremtrædende i lydbilledet, hvortil Marcus Ferreira Larsen tilføjer:

– Jeg har det som om, at det er de subtile, store og mørke ting, der har taget mere og mere plads, og som denne gang er kommet til overfladen i stedet for at være gemt bag noget andet. Jeg tror, at vi hele tiden er sultne efter at grave dybere og opdage ting, som vi ikke ved, hvad er.

– Jeg synes også musikken på ‘Viscera’ er væsentlig mere skrøbelig og nuanceret, end hvad vi har opnået hidtil. Både i de egentlige kompositioner, såvel som i leveringen af dem. Hvordan vores musik har udviklet sig er nok en blanding af, hvordan tidsånden afspejler sig i vores praksis, og at vi finder dybere ind i os selv og forbindelsen til hinanden, og at vi i denne indadrettede bevægelse har mere komplekse og vigtige oplevelser af de følelser, vi møder, og at vi bliver bedre til at tolke og formulere dem, forklarer Birk Gjerlufsen Nielsen yderligere.

En af de helt store forskelle på Demon Heads nyeste album og tidligere udgivelser er sangskrivningsprocessen, der – til forskel fra en tidligere kollektiv tilgang – denne gang kun har taget udgangspunkt i Birk Gjerlufsen Nielsens skitser. Han forklarer, at dette for lytteren kan føles som et mere direkte kompositorisk udtryk, og at valget af toner og klange vil fremstå mere uspolerede, da de ikke er tilpasset flere musikeres holdninger og smag.

– Da Birk præsenterede de her sange for os, blev jeg virkelig glad og imponeret, udtrykker Marcus Ferreira Larsen. Det er en stor gave at give til os, synes jeg, at udtænke og udforme musik til vores band, som vi har sammen. Jeg skriver som regel tekster over en lang periode og bruger måneder på at finpudse dem, lave vokal-melodier og tænke over leveringen, så på en måde gav det mig længere og mere fokuseret tid, da musikken allerede havde en gennemtænkt form.

– Hvis jeg selv skal sige det, så var det på det tidspunkt meget praktisk, at der var noget materiale at tage udgangspunkt i, så vi kunne fortsætte med at lave musik og undgå at tvivle på, om vi stadig var et band. Mikkel inviterede mig i en eller anden sammenhæng hjem til sig i Sverige i en uges tid, hvor vi fik taget rigtig mange konkrete beslutninger, omkring hvilken retning skitserne skulle hen, uddyber Birk Gjerlufsen Nielsen.

En anden måde, hvorpå ‘Viscera’ adskiller sig fra bagkataloget er, at musikken og teksterne i højere grad end tidligere er et slags narrativ, uden at det dog er tænkt som et konceptalbum:

– Udgangspunktet er et uerstatteligt tab, hvor et enkeltstående menneske og en menneskeflok står i en gold verden. De to sideløbende historier kulminerer så i hver deres konklusion på henholdsvis ‘Black Torches’ og ‘The Triumphal Chariot of Antimony’. Jeg tror overordnet, at sangene handler om at finde mening, mørket inde i os og udenfor os. ‘Viscera’ dækker som ord både over noget, der ligger dybere end følelser, og så det bogstavelige rod af kød, som vi består af, og som farver jorden rød, når vi dør. Coveret og artworket i pladen er tolkninger og spor, som alle sammen passer ind i denne tekstverden, forklarer Marcus Ferreira Larsen.



– Min indre teenage-metalfan har det ret fedt over at udgive på samme pladeselskab, der har udgivet King Diamond, Slayer, Sacrilege og Destruction!

Som tidligere nævnt opstod samarbejdet mellem bandet og deres management omkring indspilningerne til ‘Hellfire Ocean Void’, hvilket for alvor manifesterede sig med signingen til Metal Blade Records. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at flere pladeselskaber var interesserede i Demon Head, men blandt tilbuddene virkede Metal Blade Records oprigtigt glade for musikken, og som om at de vil gå længst for at få den ud til alverdens afkroge.

Samarbejdet blev først officielt, efter at ‘Viscera’ var mixet, hvorfor pladeselskabet ikke har haft nogen reel indflydelse i albummets tilblivelse, hvortil Marcus Ferreira Larsen og Birk Gjerlufsen Nielsen tilføjer:

– Vi har bestemt alt selv, fra start til slut. Bortset fra at Metal Blade har sat deres logo bag på pladen, og bekymrer sig om hvor mange eksemplarer af pladen, der skal trykkes.

– Vi vil rigtig gerne fokusere på at komponere og spille musik. Vi er kommet et sted hen, hvor vores tilbageholdenhed med hensyn til alt det praktiske, promovering osv. gør det svært at fortsætte med at udvikle os. Ikke at udvikling i sig selv nødvendigvis er så charmerende, men jeg tror måske, at vi i virkeligheden indvikler os lige så meget som vi udvikler os. Men ligegyldigt hvilken retning vi kigger, har vi besluttet os for at prøve og se, hvad der sker, hvis vi får lidt flere midler til rådighed.

Og det kommer både bandet og fans til at se resultatet af over de næste mange år, da Metal Blade Records potentielt kommer til at udgive to albums endnu, hvoraf den første allerede så småt er undervejs, afslører Birk Gjerlufsen Nielsen:

– Forleden dag hørte jeg mine skitser igennem og fik blod på tanden ift. at indlede indspilningsprocessen. Jeg ved, at Mikkel og Marcus også arbejder på noget. Det er meget fristende at tage teten og lægge sin energi i noget, man ved kan lade sig gøre, som f.eks at fokusere på ny musik, fremfor at ligge en masse forhåbninger i turnéer, der måske ikke bliver til noget.

Selvom det godt og vel er ved at være halvandet år siden, at Demon Head sidst spillede live, skal verden igennem en pandemi, før en egentlig turné bliver til realitet. Til gengæld kan de, der nåede at sikre sig billet til udgivelseskoncerten for ‘Viscera’ i Pumpehuset d. 30. januar 2021, glæde sig til et af bandets vigtigste live-optrædener.