Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RF 23: Intet at frygte til at begynde med

Populær
Updated
08918D9E-5CBD-4D17-82C0-270C82B8BA08-41925-0000082FD9CBA704

Den sad ikke helt i skabet, men det supersympatiske band Ithaca formåede alligevel at skabe stemning og mosh.

Kunstner
Dato
29-06-2023
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
2

Ithacas koncert på Gaia kom skidt fra start. Der var problemer med lyden, og i første halvdel af første nummer var Djamila Boden Azzouz’ vokal stort set ikke til at høre, og da lydmanden så fik skruet op for mikrofonen, så var det tydeligt, at hun ikke kunne høre sig selv ordentligt. Hun kommunikerede med monitorlydpersonen, men desværre var det ikke nok til at redde en performance, hvor Djamila Boden Azzouz’ vokal slingrede noget både i forhold til timing og pitch. Når hun skreg, var der sådan set ingen problemer, men hendes rene vokal lod desværre noget tilbage at ønske.

Heldigvis blev Ithaca reddet af et stærkt spillende band, som formåede at bibeholde de fine nuancer i kompositionerne, man kender fra deres plader. Og man kommer også langt med charme, men endnu længere med afvæbnende ærlighed og åbenhed, og det havde bandet til overflod. Guitarist Sam Chetan-Welsh holdt en rørende mini-tale om deres taknemmelighed over at stå på scenen og om deres politiske ståsted, som er umuligt at skille fra deres musik. Bandet kæmper for mere diversitet og accept af minoriteter på hardcore- og metalscenen, og det gennemsyrer bandets musik. Ja, desværre, folkens, der findes ikke “apolitisk” musik. Der findes musik, der ikke taler om politik, og dermed stiltiende accepterer tingenes tilstand, hvilket i sig selv er en politisk handling. Ikke dermed sagt, at man absolut skal fylde sin musik med politik, jeg mener blot, at det ikke er muligt at være apolitisk, når man laver musik. Intet opstår i et vakuum, og det gør musik heller ikke.

Hov, det var et sidespor
Nå, men tilbage til dagens koncert. Vi fik gang i pitten efter verdens mest britiske og høflige anmodning til folk om at gå amok. Det britiske metalcoreband formåede at spille sig op under en arbejdssejr af en koncert, og især de sidste to numre var vellykkede. Det var, som om de, da de nåede til hittet, hvis man kan tale om et sådan med et band på Ithacas størrelse, ‘They Fear Us’, endelig fik det hele på plads. Det var ærgerligt, for koncerten var kort, blot 30 minutter, og vi var lige kommet i gang, da det hele sluttede igen. Alt i alt var det dog en nogenlunde koncert fra et band, hvis materiale dog burde borge for en noget bedre oplevelse.