Vaklende legender

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/45/93/af/21630_E2P7132_1303479916.jpg
22. April 2011    

Et af årets første hovednavne på Roadburn, Pentagram, skuffede med en ikke særligt swingende, men derimod meget svingende koncert.

Kunstner
Spillested
Dato
14-04-2011
Distributør
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Pentagram har for længst fået legendestatus som et pionerernavn inden for doom-genren, der opstod ud af Sabbaths tonstunge riffs. Men succesen har det været så som så med, ikke mindst på grund af frontmand Bobby Lieblings notoriske stofmisbrug, som også var medvirkende til, at der gik mere end 10 år fra Pentagram havde indspillet deres første demoer til det egentlige debutalbum forelå.

Som det så ofte sker for rockstjerner på glidebanen, fandt Bobby dog for fire år siden den store kærlighed, som – i hvert fald efter sigende – har hjulpet ham ud af det 40 lange misbrug. Og det har også medført, at den oprindelige guitarist, Victor Griffin, netop er vendt tilbage i folden efter 15 års fravær.

Pentagram var således, logisk nok, pustet op som et af de åbenlyse hovednavne på Roadburn, og det var nok et minimalt undertal, der ikke havde høje forventninger til førstedagens koncert med kvartetten. Men desværre leverede de slet ikke.

Logrende hundehale

Da Pentagram for halvandet år siden gæstede The Rock sammen med Trouble, var det uden Victor Griffin. Dengang var Bobby Liebling det altoverskyggende midtpunkt, der brillerede med sin vanligt vilde scenepræcens, gestikulerende kvælertag, fisseslikning og zombiegang. Dét duede i den grad på trods af, at Liebling stod side om side med udelukkende hyrede hænder.

Til gengæld var der mindre at klappe i hænder over til koncerten med Victor Griffins kristne doom-band Place of Skulls på Loppen i oktober. Det rykkede ikke. Og på samme måde havde man det med Pentagrams koncert på Roadburn – af et par åbenlyse årsager:

Først og fremmest fordi lortet simpelthen ikke swingede – den nye trommeslager Albert Born spillede med usikker stivhed og løsnede aldrig op, så sangene kunne få det lumre ånderum, de behøvede. For det andet så det ud som om, Liebling havde indgået en forhåndsaftale med Griffin om at overlade ekstra spotlight, hvilket ofte reducerede den gode Bobby til Victors usikre logrende hundehale. Æv.

Bobby fra Notre Dame

Alt dette sagt, så havde koncerten naturligvis sine stunder. Det var jo Pentagram, og klassikere fra debuten som 'The Ghoul', 'The Deist' og selvfølgelig 'All Your Sins' tog kegler på trods af det manglende swing. Værre gik det derimod, når det blev luftet sange fra den nye plade, 'Last Rites' – både 'Into the Ground' og 'Call the Man' faldt totalt til jorden.

Det er naturligvis altid en fornøjelse, at overvære Bobby Liebling vimse umiskendeligt rundt på scenen, og ved siden af høje Griffin lignede han klokkeren fra Notre Dame, hvilket naturligvis gjorde det hele så meget desto mere underholdende.

Men det er så også umiddelbart, hvad der er at sige om den ret intetsigende koncert, der var årets første Roadburn-skuffelse, og som heldigvis også skulle vise sig at blive en af de sidste.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her