Mod nye horisonter med smadret ansigt
ENDen er atter nær, og igen er det en sublimt smertefuld affære med ekstremt præcist doserede soniske angreb på sanserne.
Gaping Wounds of Earth
The Sin of Human Frailty
Thaw
Embodiment of Grief
Twice Devoured Kill
Worthless Is The Lamb
Hollow Urn
Infest
Leper
Hardcore-supergruppen, som vi anmeldte på sommerens Copenhell, mestrede en potent blanding af hard- og grindcore på det fremragende debutalbum “Splinters From an Everchanging Face” – og den blanding er sådan set stadig intakt på ‘The Sin of Human Frailty’, men den har fået følgeskab af elektroniske, industrielle elementer. Med det er også kommet en højere grad af rytmisk kompleksitet, som klæder gruppen godt.
Der er stadig masser af aggression og tempo over END i 2023, men de har klogeligt valgt at brede deres udtryk lidt ud. Selv om debutalbummet som sagt er fremragende, så er det måske ikke en langtidsholdbar strategi så enøjet at satse på at være dem, der spiller hurtigst og hårdest over en hel karriere. Her får aggressionen følgeskab af flere temposkift. Det er, som om gruppen har fundet flere gear i musikken. Ikke nødvendigvis forstået på den måde, at END nu slynger power ballader efter os, men mere at aggressionen finder flere varierende former end bare damphammer lige i fjæset. Nogle gange er damphammeren trioliseret, og nogle gange er damphammeren båret frem af elegante kantslag frem for nådesløse blastbeats. Her taler jeg for eksempel om det afsluttende nummer ‘Leper’, som dog også får trykket os flade med et yderst grumt breakdown.
Infinite diversity in infinite combinations
Styrken ved ‘The Sin of Human Frailty’ ligger i denne udvidelse af udtrykket. Vi behøver ikke vælge mellem elegance og interessante strukturer og ansigtssmeltende musikalsk aggression. Vi kan få begge dele. Det er smukt og borger for, at denne plade har en lang holdbarhed. En anden styrke er de tre gæstevokalister.
På ‘Twice Devoured Kill’ får ENDs vokalist Brendan Murphy besøg af J.R. Hayes fra Pig Destroyer, og på 'Worthless Is The Lamb' er gæsten Dylan Walker fra fænomenale Full of Hell. Begge herrer føjer deres betragtelige talenter til mikset på vellykket vis, men det bedste visit kommer i form af Heriots Debbie Goughs optræden på ‘Thaw’ – et nummer der også er et af dem, der bedst integrerer de elektroniske elementer. Goughs bidrag er ganske enkelt suverænt.
‘The Sin of Human Frailty’ er en vovemodig og eventyrlysten plade, som formår at afsøge nyt territorium uden at miste blikket for, hvad der i første omgang gjorde END så gode til det, de gør. Det er bestemt ikke en let balancegang, men den er lykkedes for END, som kvitterer med en god halv times sonisk brutalitet med noget mellem ørerne.