Endnu et stærkt polsk album

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/f1/4c/58/20676_behemoth_1255866234.jpg
18. Oktober 2009    

Behemoths nye skive sikrer, at polsk death metal bevarer sin topposition indenfor europæisk ekstrem metal.

Kunstner
Titel
Evangelion
Dato
07-08-2009
Distributør
Trackliste
1. Daimonos
2. Shemaforash
3. Ov Fire And The Void
4. Transmigrating Beyond Realms Ov Amenti
5. He Who Breeds Pestilence
6. The Seed Ov I
7. Alas, Lord Is Upon Me
8. Defiling Morality Ov Black God
9. Lucifer
Karakter
5

Det kører virkelig for Behemoth for tiden. De rider på en bølge af succes, og har da også formået at få både Daniel Bergstrand (In Flames, Meshuggah m.fl.) og Colin Richardsson (Machine Head, Carcass m.fl) ind over lydsiden på pladen.

Førstnævnte til hjælp med trommeoptagelserne og sidstnævnte til mixet af anstrengelserne fra de valgte musikstudier. Og det er en ganske harmonisk og elegant, men samtidig alligevel brutal og stemningsfuld lyd, der er kommet ud af det samarbejde.

Lydmæssigt er pladen nok tættere på ’Demigod’ end på det forrige succesalbum ’The Apostasy’, der var mere aggressiv i sit angreb på lytterens trommehinder. Men sangene på 'Evangelion' nyder virkelig godt af den stemningsmættede produktion, og selvom brutaliteten synes nedtonet en smule, er der altså stadig masser af smadrende trommebeats og lækre percussion-detaljer i et voldsomt tempo.

Man forkæles desuden af en ganske flot indpakning af albummet. Bandet har været kreative i sine fotosessions, og selvom der er masser af klichéer, så fungerer det nu alligevel storartet.

Det er sådan et album, hvor der naturligvis er enkelte sange, der skiller sig lidt mere ud af fra de andre, men det synes unødvendigt at nævne dem, da der er stor fornuft i at høre albummet fra start til slut. Det giver den fulde oplevelse, og viser at dette er et ganske gennemtænkt album.

Er man skeptisk og har brug for lyttetip, så kan ’The Seed Ov I’ nævnes som den seje dødsmetalbasker og ’Ov Fire And the Void’ som den stemningsfulde, hvor der både blandes black og death metalelementer sammen på fornem vis.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her