12 gange har vi anmeldt Behemoth i det årti, hvor de cementerede deres status som et topnavn i metal. 12 gange med ild, staffage, lir og flyvende guitarer. Følg bandets udvikling fra klubberne til arenaen.

Nergal er et renæssancemenneske med et virke langt hinsides metallen. Indimellem lige lovlig langt.

Metalscenen kan stadig samles om de store, brede album. Det viste Behemoth, da de femogtyve år inde i karrieren toppede med årtiets vigtigste plade, ’The Satanist’.

Behemoths ridt mod toppen af metalverdenen blev sparket i gang i 00’erne, men tog fart i 10’erne, hvor de ikke har sat en fod forkert. Vi gennemgår rejsen.

Med dæmonisk kraft og sataniske kostumer viste Behemoth Roskilde Festival, hvorfor de burde få mere metal på programmet. Et korstog af ugudelig størrelse blev fremvist på Arena lørdag aften.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Behemoth og Ulver leverer det sorte. Misery Index og Baest leverer det hårde. Undergrunden leverer den skæve akkord, og således rundes årets Roskilde Festival-plakat af med lidt til enhver smag.

Han er den første til at indrømme, at Behemoth ikke gør noget originalt. Men det er effektivt. Vi har snakket med Nergal om kunstudstillinger, Woody Allen – og om at være true eller ej.

Behemoth spiller black metal, som var det stadionrock. Fredag aften viste de sig som ekstremmetallens nye store rockstjerner, og det var både professionelt, majestætisk, indstuderet og selvfedt.

Behemoths 11. fuldlængdealbum er kærlighed ved første lyt, men ligesom ved enhver anden overfladisk forelskelse forsvinder magien hurtigt.

Hvad er mere forudsigeligt, end at Ozzys afskedturné alligevel ikke var en afskedsturné? Modtagelsen af efterårets kommende større metaludgivelser. Vi spår om fremtiden.

Årets mest hæsblæsende dagsprogram på Summer Breeze, hvor Behemoth og Heilung var dagens store højdepunkter og Orden Ogan og Stillbirth de uventede overraskelser.

To uger efter Wacken stod Nergal & co klar til mere sublim satandyrkelse på lillebror-festivalen Summer Breeze. Gamle skeletter blev hevet ud af skabet, og råddenskaben ulmede.

Polske Behemoth havde debut på deres nye single fra den kommende plade og gav en koncert på et niveau, som kun er ganske få bands forundt. Wacken blev forkælet.

En fandenivoldsk duo og svenske legender åbnede fredagens brag med stil. Desværre stod ikoniske Abbath ikke helt distancen på egne ben, men Behemoth skuffede ikke med verdenspremieren på 'The Satanist' fremført i sin helhed.

Ingen tvivl om at Behemoth er blandt eliten af nutidens metalbands. Polakkerne ligner dog et band, der trænger til bare at hvile på tronen for en stund og sætte turnétempoet ned. Gejsten er afløst af rutinen, og det prægede koncerten på Wacken, der heller ikke skulle have været i dagslys.

Behemoths andet besøg på Copenhell blev ikke helt så ondt som første gang, selvom den teatralske black/death metal antydede, at polakkerne med succes kan forvandle ekstrem metal til stadionrock.

Cradle of Filth har for længst solgt hvad de havde tilbage af sjæl at sælge ud af til de mørke magter. Behemoth fortærer til gengæld alt på deres vej og holdt publikummet i Amager Bio fast i en 75 minutters sort forbandelse.

Behemoth nåede ikke samme niveau, som sidste gang de gæstede Voxhall i 2012, og aftenen var i det hele taget mest på det jævne.

Polske Behemoth banker alt og alle på plads med 'The Satanist', der er en blackened detah metal-triumf i særklasse.