Spildt potentiale
Behemoth har for alvor haft vind i sejlene de sidste par år. Nu har de så rodet sig ud en ep med den eneste mand, der kan matche Nergal i at lyde vred. Svenske Niklas Kvarforth, hjernen bag Shining.
A Forest (feat. Niklas Kvarforth) - live
Shadows Ov Ea Cast Upon Golgatha
Evoe
Helt hen i skoven
Et stærkt forarbejdet The Cure-nummer, ’A Forest’, åbner ballet, og med et dybt basriff og Niklas Kvarforths vrængende, sjælekrængende vokal er der umiddelbart lagt i kakkelovnen til et smukt samarbejde. Selve fortolkningen, tempo- og riff-wise, læner sig lidt op ad tidligere tiders Behemoth, fra
før Nergal opdagede Instagram. Det passer ganske udmærket til de ulvehyl og rullende r’er, Kvarforth ynder at krydre sine rustentlydende udgydelser med. En uskøn duet mellem to pissesure mænd er måske ikke det, vi bad om, men det er det, vi får, og charmen fra originalen er ikke at finde nogle steder. Men hvad gør det, så længe det larmer?
På næste nummer, som bare er en liveversion af det første, lyder Nergal lidt for Scooter-kåd over sit nye musikalske partnerskab, og man kan diskutere, om det kan forsvares at have to versioner med af den samme sang på en ep. I dette tilfælde er jeg loren ved det, fordi liveversionen blot er en mindre poleret udgave af et minimalt ophidsende nummer – dog med den ene forskel, at på studieversionen
slipper vi for at høre Nergal og Kvarforth gå og gejle hinanden op med deres bedste bøhmandsstemmer.
Den bøvede og hyperaggressive maskulinitet, vi kender og lever med fra Kvarforth, får lov til at titte frem til sidst og minde os om, at han i hvert fald stadig er black metallens utilpassede enfant terrible.
Mehemoth
’Shadows Ov Ea Cast Upon Golgatha’ har en distinkt Motörhead-vibe. jeg synes klæder bandet. De har gennem de senere år forandret sig og undervejs både mistet og fået nye fans. Sådan går det ofte, når et band formaster sig til at udvikle deres lyd, men i dette tilfælde er der ikke nok at komme efter til at kunne regne med hverken profit eller tab. Der er ganske simpelt ikke ret meget at komme efter, andet end måske lige til sidst. ’Evoe’ virker som det eneste nummer til at have noget på hjerte. Riffs og rytmesektioner er opmærksomhedspåkaldende, og det høje tempo bliver lige toppet af en thrashet solo, der accentuerer Nergals dominerende vokal og alt det, der foregår i baggrunden.
Som b-side til Behemoths sidste album fungerer ’Evoe’ glimrende, men det er synd, at den skal trække hele læsset, og jeg kan kun håbe på, at et eventuelt fremtidigt partnerskab mellem hr. Kvarforth og hr. Darski bliver mere interessant. I grunden taget er det underligt, at de to ikke har stukket deres skaldede hoveder sammen noget før, men ret skal være ret: Jeg vil forholde mig afventende og se, om ikke de kan stampe noget unikt op af jorden.