SB18: Ukuelig vilje til triumf

SB18: Ukuelig vilje til triumf

To uger efter Wacken stod Nergal & co klar til mere sublim satandyrkelse på lillebror-festivalen Summer Breeze. Gamle skeletter blev hevet ud af skabet, og råddenskaben ulmede.

Kunstner
Dato
16-08-2018
Trackliste
1. Ov Fire and the Void

2. Demigod

3. Ora Pro Nobis Lucifer

4. Conquer All

5. God = Dog

6. Messe Noire

7. Alas, Lord Is Upon Me

8. Wolves ov Siberia

9. Blow Your Trumpets Gabriel

10. Decade of Therion

11. At the Left Hand ov God

12. Slaves Shall Serve

13. Chant for Eschaton 2000

14. O Father O Satan O Sun!
Koncertarrangør
Fotograf
Pressefoto
Forfatter
Karakter
5

Mørket var ved at lægge sig over hovedscenen, og med et nyt album på vej fra  Behemoth var stemningen spændt, inden det monolit-tunge riff fra 'Ov Fire and the Void' indvarslede den kommende halvanden times dyrkelse af mørkets kræfter.

Efter at have set Behemoth et utal af gange i løbet af deres tre et halvt år lange turné med den velfortjent skamroste 'The Satanist' skal det ikke være nogen hemmelighed, at der de sidste par gange meldte sig en så høj grad af professionalisme og forudsigelighed, at det tenderede det maskinelt rutinerede. Det konceptuelle præg, som dominerer deres store gennembrud, rev i en periode en del af fokus væk fra de mere kontante, aggressive udgivelser, før Nergal lå for døden i starten af 10erne. Med p.t. blot én single ude fra den kommende 'I Loved You at Your Darkest' var det forud for koncerten svært at vurdere, om Behemoth med dette album påtænker at fortsætte ud af den konceptuelle linje, men skal man tro denne koncert, har de i stedet valgt at fokusere mere på den mere aggressive kurs fra deres tidligere år.

Det er dog for tidligt at konkludere entydigt om, hvad vi har i vente, men under alle omstændigheder var aftenens sætliste, præcis som på Wacken, spækket med underspillede tidlige fuldtræffere som 'Conquer All', 'Decade of Therion' og 'Chant for Eschaton 2000', mens der fra 'Evangelion', som ellers har været prominent repræsenteret på sætlisterne de seneste fra år, blot kom den førnævnte åbner 'Ov Fire and the Void' samt den dystre 'Alas, Lord Is Upon Me'.

På trods af disse mere hidsige indslag fra de unge år ændrede dette dog ikke væsentligt på Behemoths øvrige modus operandi. Nergal fik svunget sit røgelseskar. Bandet fik stillet sig i de rette magfulde positurer på de rette tidspunkter. Flammerne stod non-stop lodret, vandret og skråt henover scenen. Musikken fik lov at tale for sig selv, undtagen da de to nye numre skulle præsenteres. Storskærmene filtrerede fornemt en blanding af ildsøjler, religiøse symboler og medlemmernes gøren og laden, så man fik hele Behemoth-produktet serveret i én ond og veltilrettelagt ombæring.

Intet overladt til tilfældighederne, dybt professionelt som altid, og hvad man end føler for denne ekstreme dyrkelse af mørkets kræfter ved netop at spille på kirkens egne virkemidler, så står det uden for enhver diskussion, at Behemoth har publikum i deres hule hånd, når først helvedesmaskinen kører.

Førstesinglen 'God = Dog' gjorde intet større væsen af sig (børnekoret var fraværende, hvis det af nogen grund skulle være betryggende), men til gengæld viste 'Wolves of Siberia' sig som et kort, brutalt indslag, der varsler lovende for, hvad vi har i vente. Bandet bar scenen med stolthed og viljen til at sejre, og sejre var da også lige præcis, hvad de gjorde med en af de mest mindeværdige koncerter på Summer Breeze 2018.