Slap satanisk sortmetal
Populær
Behemoth nåede ikke samme niveau, som sidste gang de gæstede Voxhall i 2012, og aftenen var i det hele taget mest på det jævne.
2. Ora Pro Nobis Lucifer
3. Conquer All
4. Decade of Therion
5. As Above So Below
6. Slaves Shall Serve
7. Christians to the Lions
8. Hidden in a Fog
9. The Satanist
10. Ov Fire and the Void
11. Furor Divinus
12. Alas, Lord Is Upon Me
13. At the Left Hand ov God
14. Chant for Eschaton 2000
15. O Father O Satan O Sun!
Når en pakke med black metal rammer Danmark, er vi som regel heldige, at de svinger forbi både Sjælland og Jylland. Det gjaldt også denne gang, da polske Behemoth tog deres britiske genrefæller Cradle Of Filth med på turné for at promovere deres nyligt udsendte album 'The Satanist'. Med sig har de to store bands opvarmning fra bl.a. Inquisition og In Solitude. En sådan pakke er selvfølgelig ikke komplet uden noget fra Norge, så Svarttjern havde fået æren af at varme op, men de startede så tidligt, at Devilution ikke nåede at anmelde dem til koncerten på Voxhall i Aarhus. For det er den koncert, der her anmeldes, hvis læserne skulle have overset det.
Behemoth har de seneste år stået for den ene pragtpræstation efter den anden. Både på plade og til koncerter har de leveret varen i en sådan grad, at niveauet er hævet så højt, at det efterhånden er umuligt at holde det. På Copenhell i 2010 var de uhyggeligt effektive og leverede det, der nok stadig står som den bedste koncert, jeg til dato har oplevet på Refshaleøen. Og jeg har været der alle år. Derefter gik Behemoth i dvale pga. Nergals sygdom. Heldigvis overvandt han leukæmien, og i 2012 gjorde de så comeback på de skrå brædder - og hvilket comeback! I Aarhus jævnede de Voxhall med jorden, så hovednavnet Cannibal Corpses ellers ganske udmærkede koncert kom til at stå i en stor, sort polsk skygge. Med udgivelsen af 'The Satanist' har det således været det ene højdepunkt efter det andet. Torsdag d. 27. februar 2014 kom der så lidt ridser i lakken.
For Behemoth var såmænd nok veloplagte og leverede en udmærket koncert, men der manglede noget nerve og mental tilstedeværelse. Det var, som om Nergal og resten af bandet kørte lidt på autopilot. Nergals fremtoning var, som altid, dyster, intens og kommanderende. Det samme kan siges om bassisten, der med sin store fysik dominerer højre side af scenen. Han hjælper også fint til på vokal, men det er, som om der er noget, der mangler. Det sidste gear, som de satte i for næsten præcis to år siden på dagen på præcis samme sted.
Det gjorde ikke oplevelsen bedre, at Cradle Of Filth bagefter skulle gå på og lukke aftenen ned. For selvom de er såkaldte "co-headliners" og derfor skifter til at slutte som sidste band, så var det tydeligt, at Behemoth var trækplasteret på denne turné. Salen i Voxhall var rigtig godt pakket under Behemoth, men som koncerten med Cradle Of Filth skred frem, forsvandt folket stille og roligt ud i Aarhus' gader for at komme hjem. Dani Filth og co. gjorde det ellers ganske udmærket. De havde lidt knas med lyden i de første par minutter, men det blev rettet ind til højre, og Dani gjorde sit bedste for at få sin stemme til at holde hele koncerten igennem. Netop stemmen er en knivsæg for Cradle Of Filth. Danis høje skrig har været med til at definere deres lyd, men er også ofte det, der i deres koncerter gør, at man som lytter går hen og bliver lidt træt i længden. Sådan var det i hvert fald for denne anmelder. Selvom jeg dog var rigtig godt tilfreds med, at der blev spillet både titelsangen 'The Principle Of Evil Made Flesh' fra debutpladen af samme navn samt 'Summer Dying Fast' og 'A Dream Of Wolves In The Snow' derfra. Ellers var det bl.a. 'Nymphetamine', der trak flest brøl fra publikum under deres koncert, selvom det i det nummer ikke ligefrem hjalp, at kvindevokalen var præcis lige så svag, som Danis skrig var irriterende.
Knap så meget brøl var der til Inquisition. Vi nåede kun halvdelen af deres i forvejen korte sæt, og den duo ville jeg gerne høre mere til. Helt klassisk black metal, hvor der er en trommeslager og en guitarist, der også gør det som forsanger. Naturligvis med maling i ansigtet og tekster om de værste ting, man som kristen kan forestille sig. Den endelig dom over dem udebliver, indtil jeg har dannet mig et bedre indtryk af dem. De tre sange, jeg hørte, gjorde mig dog nysgerrig.
Helt det samme kan jeg ikke sige om In Solitude. Deres tilbagelænede doomede hard rock sagde mig ikke alverden. De forsøgte sig med røgelsespinde og havde ellers også en udmærket tilslutning blandt publikum, men jeg syntes hurtigt, det blev ensformigt, og kun sporadisk gjorde deres guitarsoli indtryk på mig. For der var momentvis nogle fede riffs, men ikke nok til at jeg fik vakt nysgerrigheden yderligere.
Derfor blev det en jævn affære denne aften. Opvarmningen var ikke imponerende, og det var hovednavnene heller ikke. Behemoth har dog et så godt bundniveau, at jeg gerne vil kvittere med en treer. For selvom de ikke nåede tidligere års præstationer her i landet, så var det alligevel en god koncert, og de nye numre blev fremført til stor applaus. Specielt det, at de valgte den episke 'O Father O Satan O Sun!' som afsluttende nummer, var godt.
Billede 1 - 3: Behemoth
Billede 4 - 6: Cradle Of Filth
Billede 7: In Solitude
Billede 8: Inquisition