Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Forrygende flot comeback

Populær
Updated
Forrygende flot comeback
Forrygende flot comeback
Forrygende flot comeback
Forrygende flot comeback
Forrygende flot comeback

Behemoth stjal showet foran formstærke Cannibal Corpse i Aarhus, hvor opvarmningen var af varierende kvalitet.

Kunstner
Titel
Cannibal Corpse
Spillested
Dato
29-02-2012
Koncertarrangør
Fotograf
Hovedbillede: Kent Kirkegaard Jensen, rest: Jacob Dinesen
Karakter
5

Da "Full of Hate"-turnéen slog svinget indenom Voxhall var det med fuld besætning. Hele seks band er på plakaten og det var derfor en længere aften, som da også stille og roligt blev længere end planlagt da tidsplanen skred under sceneskiftene mellem de sidste, store navne. Men hovednavnene var ventetiden værd, for både Behemoth og Cannibal Corpse leverede mindeværdige shows.

Det startede dog temmelig lunkent. Først var det Nexus Inferis, der er et meget spændende bekendtskab. De mikser mange stilarter og inkorporerer mange forskellige musikalske udtryk. På scenen er de malet i sølvlignende farver og bærer sågar også gasmasker. Det visuelle udtryk parret med elementer i deres musik kan derfor lede tankerne hen på tyske Rammstein, men Nexus Inferis er ikke en klon. De kan bare godt minde lidt om det i ny og næ. Deres store hit 'Tremor' var højdepunktet, og egentlig var det ikke alverden, som de unge walisere kom med.

Mere afrundet blev det da græske Suicidal Angels trådte op på scenen. Her er man ikke et sekund i tvivl om hvad, der skal ske. Det er thrash metal af den klassiske skuffe. De har stået i lære hos Slayer, som jeg også nævnte sidst de gæstede Århus og Voxhall tilbage i 2010. Desværre er der ikke sket alverden for Suicidal Angels, udover at de virker mere erfarne og sikre i deres optræden. Deres materiale er dog mere kendt og de havde ganske flot fremmøde i salen. De fik også kommanderet 'Wall of Death' på Voxhall og var faktisk det bedste af de fire opvarmningsbands. Med bl.a. 'Apokathilosis' og afsluttende 'Moshing Crew' gav de os et godt show.

Så stagnerede det en smule med Misery Index, der med dobbeltvokal og en art metalcore skulle føre depechen videre. De havde også godt fat i publikum og det var ikke alle, der forlod salen for at ryge. Men trods fuld pedal fra start til slut fængede deres optræden ikke på samme måde som grækerne. Det samme kan siges om Legion of the Damned, der heller ikke gjorde det store indtryk på undertegnede.

Helt anderledes gik det da Behemoth gik på scenen. Salen var fyldt og publikum var meget spændte på at se bandet. Der gik et brøl gennem Voxhalls betonvægge da de trådte op på scenen og satte i 'Ov Fire and the Void'. Den nu korthårede Nergal udviste ingen tegn på at være svækket af kræftsygdommen. Tværtimod. Det, der overraskede var, at han havde samme indædte og gennemborende blik og samme insisterende interaktion med publikum, der nærmest aftvinger engagement.

Læg dertil, at Behemoth har et meget flot sceneshow. De har effekter med på scenen, er klædt ud og leverer derfor et totalshow. Lyset er ligeledes koreograferet og det giver lige en ekstra tand, at musikken, bandets optræden og lyset tydeligvis hænger sammen og at der er tænkt over det til hver sang. Tilsammen med Nergals kommanderende fremtræden gør det, at man bliver suget med ind i deres show. Sidst, men ikke mindst, bør det også nævnes, at Behemoth havde perfekt lyd. Det var bare fedt på alle fronter. Det blev ikke helt så historisk som på Copenhell for et par år siden, men med tanke på hvad Nergal og bandet har været igennem siden da, kan jeg ikke gøre andet end at kvittere med fem flotte og velfortjente stjerner. De var absolut aftenens højdepunkt og stjal derfor en smule showet fra Cannibal Corpse, der skulle runde aftenen af.

Det blev dog ikke til noget kunstnerisk kollaps da George "Corpsegrinder" Fisher, Alex Webster og co. gik på scenen. Tværtimod. I modsætning til Behemoths totalshow så er Cannibal Corpse mere simplistisk grænsende til det asketiske hvad angår sceneshow. De havde frabedt sig enhver brug af stroboskop, roterende lygter og andet "smart". De ville bare have, at lyset skiftede farve mellem rødt, blåt, lilla og neutral. Og Cannibal Corpse er Cannibal Corpse.

De gør i 2012 præcis, som de gjorde i 1994. Forsangeren i midten flankeret af guitarister og bassist med trommeslageren i baggrunden. Ingen skifter position. De står bare foroverbøjet og headbanger. Men det gør de så også fra start til slut! En yderst stilsikker levering af deres sange. Nuvel, Cannibal Corpse er ingen vårhare mere, så der skulle små kunstnerpauser til hvor George fik tørret sveden af sit ansigt, men når de satte i en sang, så var der fuld knald på. Fisher var også meget åben og jovial i sin dialog med publikum mellem sangene og lyttede også til hvad, der blev sagt. Han tog det også pænt da en stagediver indtog scenen og ville kramme og spurgte bare smilende "Why can't it ever be a girl?", mens scenefolkene fik gelejdet den begejstrede fan ned blandt publikum igen. 'Fucked With a Knife' spilles som en hyldest til de fremmødte kvinder. Den introduktion har de efterhånden brugt i 20 år, så det bliver sådan lidt jævnt.

Der er dog ingen tvivl om at Cannibal Corpse har materialet. De fik luftet to nye sange i form af 'Demented Aggression' og 'Scourge of Iron', og ellers var det bare hit på hit. For undertegnede var 'I Cum Blood' som altid et højdepunkt, for det havde jeg skrevet med store, fede typer på min skoletaske i gymnasieårene. "This next song is about shooting blood from your cock" er da også, ligesom hyldesten til kvinder gået hen og blevet en obligatorisk monolog fra Corpsegrinder.

Mere effektfuldt er det dog, da de slutter af med 'Hammer Smashed Face' som "sidste sang", hvorefter forsangeren indrømmer, at han har løjet og så lukker de med 'Stripped, Raped and Strangled'. Og med sådanne højdepunkter i en aften med Cannibal Corpse er det svært ikke at gå derfra med et stort og velunderholdt smil på læben.

Behemoth og Cannibal Corpse er to af ekstremmetallens bedste kort. At få dem begge to på én aften var næsten for meget af det gode. At de begge to desuden levede op til vores forventninger gør bare aftenen desto mere mindeværdig.  Vi kan kun håbe på, at de snart vender tilbage. Nergal fik ytret noget om, at han var glad for at være tilbage i Danmark i sin hyldest til de fremmødte og nævnte samtidig ordet "Roskilde", så mon ikke vi får fornøjelsen af de polske sataner allerede til sommer når de sjællandske pløjemarker åbner for fire dages musik og festival?

Karakterer:

Nexus Inferis: 2
Suicidal Angels: 3
Misery Index: 2
Legion of the Damned: 1
Behemoth: 5
Cannibal Corpse: 4