RF '19: Guide til lørdagen

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Lørdag er Behemoth og Phil Anselmos Pantera-jam højdepunkterne for metalleren med skyklapperne, mens Converge, The Armed og Whores. er for den lidt mere nysgerrige. Cypress Hill og The Cure er kæmpestore i hver sin genre og har begge et ry for at være orkestre, mange metal-æstetikere har et svagt punkt for. Og hvis du skal helt ud og udfordre dig selv, er der også eksotisk larm fra Finland

THE ARMED – Pavilion kl. 14:15

Musikalsk beskrives The Armed bedst som eksperimenterende hardcore. Reelt er der tale om en studie i rablende galskab, ikke mindst når en endnu ukendt mængde af bandets løst tilknyttede medlemmer går på scenen i Roskilde. På de mest lettilgængelige numre minder The Armed om bands som The Dillinger Escape Plan og Converge, mens de til andre tider ligger i et kaotisk spændingsfelt mellem Melvins, Nails, Mindless Self Indulgence og klimakset i et masseslagsmål. Bandet har gennem de seneste ti år udgivet en håndfuld ep’er og tre album, hvoraf det seneste, ’Only Love’ fra 2018, er et fint mix af post-punket melodi, elektrorytmer, hardcorepunk og blandet galskab.

Converge-guitarist Kurt Ballou producerer alt bandets materiale, og samme orkesters trommeslager Ben Koller har indspillet trommerne på sidste års plade fra The Armed, der ellers er et løst sammenknyttet kollektiv af musikere, som gør et stort nummer ud af at holde deres identiteter hemmelige, mens de bilder medierne en god samling røverhistorier ind, om hvem der er med i bandet. Således blev Ben Koller ”snydt” til at indspille trommer for dem, da han havde fået at vide, at Metallicas Robert Trujillo også var med i pladeprojektet.

Live bliver The Armed en kaotisk oplevelse af 8-10 mennesker, der vælter rundt på scenen i en syndflod af lyd, larm og melodi. Det bliver formentlig noget af en oplevelse.

WHORES. – Pavilion kl. 16:15

Amerikanske Whores. byder på sludget noise-rock og formentlig et liveshow, der skal opleves. Trioens debutplade ’Gold.’ fra 2016 trækker på inspirationer som Melvins og i særdeleshed Helmet og gør noise rocken lettere tilgængelig i en melodisk indpakning af lange, tunge riffs. Selv om bandets udtryk er vredt og anmassende, er der masser af harmoni og groove lige under overfladen af fuzz og vræl fra forsanger Christian Lembach. Siden bandets første ep-udgivelse i 2011 har de opbygget sig et rygte som et særdeles solidt liveband, hvis koncerter er noget ud over det sædvanlige. Således også lørdag eftermiddag på Pavilion.

PHILIP H. ANSELMO & THE ILLEGALS – Avalon kl. 19:00

Som altid, når Phil Anselmos navn dukker op på Roskilde Festivals program, skaber det omtale og diskussion. Sådan var det sidste år, da Anselmo besøgte festivalen med Scour, og sådan gik det også i år. Den kontroversielle tidligere Pantera-frontmand har foretaget sig nogle dårlige valg hist og her i livet, og hans soloplader kan også sagtens gå i denne kategori. Der er dog bebudet, at Anselmo med sit solo-orkester vil spille et rent Pantera-sæt på festivalen. Det bør ingen metalfan med en smule historisk sans og en lyst til at råwe igennem på 'Walk', 'Fucking Hostile' og deslige snyde sig selv for.

Læs vores seneste pladeanmeldelse her.

CONVERGE – Avalon kl. 21:30

Til næste år kan amerikanske Converge fejre 25-årsjubilæum for debutalbummet ’Halo in a Haystack’, men det er ikke, fordi hverken musikken eller attituden er blevet mildere med årene. Selvom udtrykket og smerten er velkendt i dag, er New England-gruppen om nogen pionerer inden for den variant af metallisk hardcore, der har gået sin sejrsgang i krydspunktet mellem hardcore og metal siden årtusindeskiftet, hvor særligt bandets egen ’Jane Doe’ er en uomgængelig milepæl. For to år siden spillede Converge et ætsende intenst sæt på Copenhell, og med sidste års ’The Dusk In Us’ i baghånden er der nyt krudt i artilleriet til en hæsblæsende og frenetisk omgang smadder på Roskilde Festival.



Læs alt om bandet her.
Læs vores seneste pladeanmeldelse her.
Læs vores seneste koncertanmeldelse her.

PETROL GIRLS – Pavilion kl. 22:00

“Touch me again, and I’ll fucking kill you!”

Engelske Petrol Girls er feministisk hardcore-punk, der mener det seriøst. Bandet er ikke bange for at stå ved deres meninger og værdier, lige så lidt som de er bange for at tæske deres punkede hyperaggressive hardcore af sted live. Ud over en række ep’er har bandet lavet den hurtige og insisterende punkdebut ’Talk of Violence’ fra 2017, som blev fulgt op af den noget mere varierede ’Cut & Stitch’, der udkom for en måneds tid siden og bevæger sig omkring både post-punk, noise rock og den traditionelle vrede hardcore.

THE CURE – Orange kl. 23:00

Legendariske The Cure kræver næppe den store introduktion. I et gråtonet, men musikalsk frugtbart ægteskab mellem post-punk, goth-rock og new wave dukkede bandet op i slut-70’erne med en mørk melankoli, der ligesom hos eksempelvis de samtidige Joy Division har talt til den nysgerrige metalfan lige siden. The Cure har inspireret oceaner af metalmusikere siden storhedstiden i 1980’erne og tæller folk som Glenn Danzig, Deftones’ Chino Moreno og Phil Anselmo, som spiller andetsteds på Roskilde Festival, som sine store disciple.

Læs vores 'Ekstrametalliske Dimension' om 'Faith' her.

BEHEMOTH – Arena kl. 23:30

Turen mod ekstremmetallens stjernehimmel er kun fortsat, siden Behemoth sidst spillede på Roskilde tilbage i 2012. Gruppen har altid befundet sig i grænselandet mellem dødsmetal og black metal, men med storværket ‘The Satanist’ fra 2014 og den nye ‘I Loved You at Your Darkest’ er vingefanget kun blevet større for polakkerne. Deres nyvundne take på metallens mørke er orkestral, bredt appellerende og så storladen, at det snildt kan spille stadioner op. Vi udtrykte en vis skepsis over for formatet under denne januars koncert i Store Vega, men er ikke i tvivl om, at Behemoth nok skal vinde Arena over, forhåbentlig i en sen nattetime, til sommer og vise sig som det metalhovednavn, de er.



Læs alt om bandet her
Læs vores seneste pladeanmeldelse her
Læs vores seneste koncertanmeldelse her
Læs vores seneste interview her 

KIKAGAKU MOYO – Pavilion kl. 00:30

Japanske Kikagaku Moyo stammer fra hovedstaden Tokyo og er en art psykedelisk rockmusik, der startede som et gadeband i 2012 og siden udviklede sig til et regulært band. De har udgivet fire plader, hvoraf den seneste, ’Masana Temples’, udkom sidste år. Det er afgjort et af de bands, der ligger i grænsefladen for, hvad Devilution normalt anmelder, men det er også her, man sommetider får udvidet sin horisont og åbnet ørerne for ny musik. Meget i tråd med Roskilde Festivals ånd. 

Kikagaku Moyo har netop været på en turne i USA og vender tilbage dertil i juni måned, men der bliver altså også lige plads til, at japanerne svinger forbi Dyrskuepladsen uden for domkirkebyen midt på Sjælland.

K-X-P – Gloria kl. 01:30

Uden for hvad vi normalt dækker, finder vi den finske trio K-X-P, der betegner sig selv som et anti-band, og som blander krautrock, drone, støj, psych og fragmenter af pop og techno ind i motoriske og hypnotiserende elektroniske grooves. Forbindelsen til metal finder vi primært via bandets pladeselskab, det finske label Svart Records, der tydeligvis ikke signer efter genrer, men stadig har en masse sej metal i kataloget, herunder nogle af Finland’s finest i Oranssi Pazuzu og Waste of Space Orchestra.

CYPRESS HILL – Arena kl. 02:00

Det er ikke mere end to år siden, vi så battleveste på stribe skråle med på 'Dr. Greenthumb' og 'Insane in the Brain' på Refshaleøen, da B-Real i ledtog med Prophets of Rage hyldede Cypress Hills bagkatalog.

Et glimrende bevis på, at hiphop-legendernes hårde samples, legesyge rim og vedvarende forsvar for den grønne urt ikke har mistet relevansen, heller ikke blandt det sortklædte klientel. Ikke mindst i lyset af, at sidste års fortræffelige 'Elephants on Acid' demonstrerer, at den nasale B-Real og hans vrede sidekick Sen Dog har genfundet både drivet og lingoen fra storhedstiden. En kortvarig flirt som rock-superstars på den to-delte 'Skull & Bones' efterlades givetvis ikke megen plads på sætlisten, men hvad gør det, når man har rigeligt med andre nye og gamle hits i bongen? Cypress Hill er under alle omstændigheder et sjældent syn på de danske breddegrader, så hvis hårdtslående gangsterrap gør dig høj, ved du udmærket godt, hvor du bør lave dine moves lørdag nat.

">