Fra undergrund til stadionblack

_XTJ5907

Behemoths ridt mod toppen af metalverdenen blev sparket i gang i 00’erne, men tog fart i 10’erne, hvor de ikke har sat en fod forkert. Vi gennemgår rejsen.

Kunstner
Fotograf
Jacob Dinesen

Adam ’Nergal’ Darski. En dreng, der blev født i 1977 i en by nær Gdansk, tilbragte en barndom i det katolske Polen og som teenager snublede over en akustisk guitar, hvorefter drømmen om at spille musik startede. Som så mange andre teenagere i den tid blev han inspireret af den djævelskab, der spyede ud fra Norge i starten af halvfemserne. Det kontroversielle blev i den grad undersøgt og afprøvet, og allerede i 1991 blev Behemoth grundlagt. Nergal var da 14 år gammel. Adam Darski tager kunstnernavnet Nergal, fordi det er et gudenavn i den ægyptiske mytologi. En solgud, der ofte afbilledes som en løve og er guden over krig og pest, og som også er blevet fortolket til at være en satanisk dæmon. Historier, der utvivlsomt fortæres med stor interesse af en ung teenager, der har gang i et brusende oprør med sit katolske ophav, hvorfor det er oplagt som kunstnernavn.  

Det blev til den klassiske start for et band, hvor der blev indspillet nogle demoer, og pludselig stod han i 1995 med debutpladen ’Sventevith (Storming Near the Baltic)’. Den blev fulgt op af flere plader op gennem halvfemserne, og de kom med som support for Deicide og Satyricon rundt i Europa. Det var dog først med ’Zos Kia Cultus (Here and Beyond)’ fra 2002, at Behemoth for alvor blev et band, man hørte om. De kom ud med bands som Danzig, Amon Amarth, Nile, Opeth og Six Feet Under.

Den plade blev fulgt op af ’Demigod’ i 2004 og her tog tingene fart, for pludselig kunne Behemoth selv spille som hovednavn. Det var også deres første plade på selskabet Regain Records, hvor kendskabet til det polske band pludselig blev spredt med større rækkevidde end tidligere. I vores anmeldelse skrev vi følgende:

”Behemoth har ganske simpelt forsøg at tage skridtet fra 1. division og op i Superligaen af dødsmetal bands. Et skridt landsmændene Vader aldrig har formået at gøre, men som Behemoth nu for alvor bejler til med ”Demigod”, der består af 10 solide skæringer. Deres Europa-turné vil blive meget afgørende for om de formår mere end blot at kandidere til at blive et af de helt store bands i genren, for nu har i hvert pladen til at bakke turneen op med!”



Det var også her, Behemoth første gang besøgte Aarhus på den metalfest, der nogle år senere skulle blive til Royal Metal Fest. Det hed den bare ikke i 2004. Med ’The Apostasy’ fra 2007 kom de igen til Danmark, denne gang bl.a. på hedengangne The Rock, hvor de gav en god koncert. Da de så udgav ’Evangelion’ i 2009 var der ikke længere nogen tvivl. Behemoth var blevet samlet op af mastodonten Nuclear Blast og af de bands, der kom fra Polen, var Behemoth afgjort det største. De havde ellers i et årti eller mere kæmpet med Vader og Decapitated om opmærksomheden. Nu var de som minimum på højde med disse navne og havde klart momentet i form at stærke plader og koncerter. 

Nyt årti. Nye højder!
Vi oplever dem igen i Aarhus i november 2009, hvor de er på turné med ’Evangelion’. Det bliver et brag af en koncert, og det følges op i 2010, da de spiller på den første Copenhell. En koncert, der af nogle, denne skribent inklusiv, stadig regnes blandt festivalens allerbedste. Det skulle dog ikke stoppe her. Tværtimod. Det skulle kun blive større og bedre. Men først skulle Nergal have sig en slem forskrækkelse.

For kun få måneder efter deres magtdemonstration på Copenhell kom det frem, at Nergal blev diagnosticeret med leukæmi. Stråling, knoglemarvstransplantation og genoptræning. Sådan så hverdagen ud for Nergal det næste års tid. Viljen til at knække sygdommen og komme ud på de skrå brædder er dog stærk i den polske musiker, og sørme om ikke vi ser Behemoth på scenen i Aarhus igen i foråret 2012. En meget korthåret Nergal leverer et forrygende comeback på scenen til en koncert, hvor Cannibal Corpse må se sig slået af opvarmningen fra Polen. 



Vi kommer i audiens med Nergal på Roskilde Festival samme sommer, hvor han noget bombastisk får meldt ud, at alle burde prøve at få kræft. Dette selvfølgelig i en noget mere godartet kontekst end den leukæmi, han selv havde inde på og i kroppen. Anmeldelsen af koncerten på Roskilde Festival 2012 kan læses her.

Derefter gik Nergal i studiet i 2013. Egentlig havde han håbet, at opfølgeren til ’Evangelion’ skulle være udkommet senere samme år, men det trak ud, og ’The Satanist’ udkommer derfor først i februar måned 2014. Vi bliver blæst bagover i ekstase over udgivelsen og kvitterer med den forjættede 666-karakter, og ikke overraskende endte vi da også med at have dem på årslisten for 2014 som årets album, årets hit med ’Ora Pro Nobis Lucifer’ og årets navn. Vi snakker med Nergal, der fortæller, at hans eget blod er med på det maleri, der danner cover til pladen.



De giver koncerter i Aarhus og København umiddelbart efter udgivelsen af ’The Satanist’ og store koncerter på Copenhell og Wacken henover sommeren. En ren sejrsgang henover kontinentet. Behemoth er dog også andre steder i 2014. De er faktisk overalt. Rusland, Sydafrika, Canada, USA, Mexico, Sydamerika, Israel. Hele verden lægges for Behemoths fødder med den plade, der om nogen kommer til at definere bandets forvandling fra undergrund til stadionrock. Året efter er det igen USA og Canada, der står for tur i foråret, europæiske festivaler om sommeren og Australien og Japan om efteråret. Koncerterne har nået en størrelse, hvor virkemidlerne med oblater til publikum, scenen prydet med kirkelignende ornamenter og Nergals nærmest paveagtige kostume trækker klare veksler på den katolske kirke som frontmanden i den grad har vendt ryggen. 

For Behemoth er ikke nået til tops i black metallens verden uden kontroverser. Nergal er satanist og hylder friheden for den enkelte. Både i sin musik og på scenen, hvor han i 2007 rev en bibel i stykker under en koncert i hjemlandet Polen. Det afstedkom en del furore i det stærkt katolske land, hvor Nergal blev hevet i retten, og siden har der været adskillige retssager mod Nergal og Behemoth for at overtræde en blasfemiparagraf i lovgivningen, der er noget strengere end den tilsvarende i Danmark. Nergal var hele vejen til den polske højesteret og tilbage igen, og det endte med, at han blev frikendt i samtlige anklager.



Det har dog betydet aflyste koncerter i bl.a. hjemlandet og Rusland. Ikke desto mindre fortsætter Behemoth ufortrødent, og hadet til den katolske kirke tager kun til i styrke for hver udgivelse, Behemoth sender på gaden. Mesterværket her fra 2014 har en titel, der taler sit tydelige sprog og med åbningsreplikken ’I saw the virgin’s cun spawning forth the snake’ i sangen ’Blow Your Trumpets Gabriel’ bliver det vanskeligt at sætte en tykkere streg under det standpunkt.



Starter og slutter i Danmark.

2016 sparkes så i gang i Amager Bio. Første koncert, hvor Behemoth spiller hele ’The Satanist’, og så er de ellers igen hele verden rundt, og sørme om ikke også slutter året i Danmark. Denne gang i Vega 18. december 2016. I 2017 er turnéaktiviteten dog omsider ved at klinge lidt af. En enkelt turne i USA og nogle europæiske festivaler om sommeren. Ellers er det i studiet, tiden tilbringes. For nu skal der følges op på ’The Satanist’. Hvordan gør man det?

Det gør man ved at lave alt andet end ’The Satanist 2.0’. Behemoth giver endnu engang gode koncerter på de europæiske festivaler, deriblandt på Wacken og Summer Breeze. Derefter kommer ’I Loved You at Your Darkest’ i oktober måned, og den er selvfølgelig ikke nær så god som ’The Satanist’. Forventningerne har været for høje, og Nergal, som den kunstner han i virkeligheden er, har ingen interesse i at genudgive den plade og laver derfor noget nyt og noget andet. For Behemoth er ikke originale. De er unikke, som Nergal fortæller os i et interview tidligere i år, da de spiller i Amager Bio i januar måned. De er selvfølgelig på festivalerne i sommers, og det bringer dem forbi Roskilde Festival, hvor vi igen må kvittere med topkarakter.



Fra ’Evangelion’ i 2009 til ’I Loved You at Your Darkest’ i 2018 er Behemoth gået fra undergrund til stadionrock. De har udgivet årtiets bedste plade og fulgt den op med ubønhørlig turneaktivitet. De har således haft produktet og solgt varen. Det kan nærmest ikke gøres meget bedre. Nergal har sågar været tilbageholdende med at ville slå mønt på sympatien for sin sygdom, så det er vitterlig musikken, kreativiteten, kunsten og den hårde flid, der har båret Behemoth frem fra den polske undergrund til tinderne af metalverdenen.