Fra skrot til isslot
Efter mange år med tomgang genopfinder Hexvessel sig selv med arktiske temperaturer og frysende black metal-riffs på et originalt, nyt album.
A2 Older Than The Gods
A3 Listen To The River
A4 A Cabin In Montana
B1 Eternal Meadow
B2 Crepuscular Creatures
B3 Ring
B4 Homeward Polar Spirit
Hexvessel har kørt i tomgang længe. De to første udgivelser, ’Dawnbearer’ (2011) og ’No Holier Temple’ (2012), var psykedelisk, rituel og mystisk skov-folk, men siden har der været langt mellem snapsene. Skiftet til en mere 60’er/70’er-syrerocket stil på ’When We Are Death’ (2016), ’All Tree’ (2019) og ’Kindred’ (2020) var ingen succes, og på trods af gode numre spredt ud over dem var de tre udgivelser mest af alt let søvndyssende og generiske med bandleder Mat ’Kvohst’ McNerneys vokalarbejde som det mest selvstændige bidrag, i form af et heftigt overforbrug af vibrato.
Det dragende ved bandet har alt for længe været afløst af det ordinære. Men Hexvessels sjette album, ’Polar Veil’, er alt andet end ordinært. Det føles som en genfødsel, og det finsk-britiske ensemble fremstår med ét relevante igen.
Stil- og konceptskifte
Måske er det et stilskifte i retning af nordisk, Ulver-inspireret black metal-riffing fra de onde 90’ere, der har givet Hexvessel ny energi – men de føles revitaliserede, langt fra den magelighed, der ellers havde indfundet sig.
Det er tydeligt på åbningsnummeret 'The Tundra Is Awake', hvis isnende kolde riff peger mod en isnende kold black metal, skønt vi er langt fra genrens lo-fi produktion. Black-elementerne gør ikke 'Polar Veil' til et black metal-album; i stedet er riffingen nærmere en kreativ brug af elementer fra genren fra Hexvessels side. Måske er den brug af genreelementer motiveret af albummets tekstlige koncept.
Forfrosne vidder
For hvor Hexvessel normalt emmer af dybe skove, tågede marker og dunkle moser, er 'Polar Veil's naturmystik – som titlen antyder – forfrossen og subarktisk, vinterlig og vindomsust. Den stemning – isolation, den store, kolde ødemark – rammes rent på 'The Tundra Is Awake' med dens ildevarslende omkvæd ("The tundra is awake / While the world is sleeping"), og det er den stemning, gruppen forsøger at fastholde.
Det lykkes især på førstesinglen 'A Cabin in Montana', hvor man mærker en tydelig inspiration fra Primordial hos frontmand McNerney, hvor råbet om "Freedom!" (for ulven) gjalder, som var Alan "Nemtheanga" Averill for gud ved hvilken gang i færd med at synge om en retfærdig frihedskamp. Det er vitterlig meget effektfuldt, også på 'Eternal Meadow's klimaks, hvor Nemtheanga-inspirationen igen er meget tydelig.
Gæster og eksperimenter
Det gør bestemt ikke albummet til et rendyrket metalalbum, selvom elementer fra især 90'ernes egensindige black tages op igen. For de blandes med Hexvessels særlige variant af psychedelia og progressiv rock, som på 'Listen to the River', hvor albummets absolut mest rå guitarlyd langsomt viger pladsen for gæstekollaboratør Ben Chisholm (Chelsea Wolfe), hvis synths skaber en afdæmpet mystik.
Ikke alle eksperimenter fungerer helt så godt: Okoi Jones (Bölzer) leverer bøvertnakket råbevokal på den ellers glimrende 'Older than the Gods', men til gengæld lykkes det på 'Crepuscular Veil', der trækker på Ved Buens Endes eksperimenterende black på instrumentalfronten. Nameless Voids (Negative Plane) guitarsolo på 'Ring' trækker heller ikke ligefrem ned.
I det hele taget er der meget at blive entusiastisk over på 'Polar Veil', der på mange måder føles som en original, moderne videreførelse af nogle af de mere originale og interessante træk fra 90'ernes black metal, samtidig med at det lykkes at videreudvikle og genopfinde Hexvessels oprindelige koncept, så udviklingen føles naturlig.
Det er ikke nogen ringe præstation seks album inde i karrieren.