Bogen om Amorphis fra 2015 er endelig ude på engelsk, og fortæller om et band, der har holdt sammen og bibevaret succesen over det lange stræk trods dårlige kontrakter, frontmandsudskiftninger og godt med druk.
Xysma er misundelsesværdigt ligeglade med at indfri det forventelige, nu tilbage med første album i 25 år – og hvilket herligt comeback af slagsen!
Rummet kalder, og No Spill Blood svarer igen med boblende synths og sorte huller, så livets trivialiteter kan sættes på stand-by, bare for en stund.
Klaustrofobisk dødsrock er på menuen, og mørket er dragende på dette andet skud fra Shaam Larein og hendes skumle følge.
Med store italienske armbevægelser kommer Messa højt op i skylagene på deres tredje plade.
En altopslugende afgrund af grå skyer er hvad der følger med, når 40 Watt Sun langt om længe udgiver nyt.
"Den svære toer", siger nogle. "Nemt", siger Green Lung, og demonstrerer overlegenhed på alle parametre i så høj udstrækning, at det er svært at forestille sig Djævelen ikke skulle være på deres side.
Supergruppe med Bobby Liebling på vokal forsøger at genoplive 70'ernes sleazy garagepunk. Det lykkes sådan cirka halvdelen af tiden i løbet af de 36 minutter, debutalbummet varer.
Dark Buddha Rising er en syrekakofoni med toner af Jefferson Airplane og Siouxsie and the Banshees. Et gotisk trip ud i rummet og ind i sindet.
Kairon; IRSE! er, både eksotiske, uldne, larmende og pisseirriterende på bandets fjerde plade, der ikke rigtig kilder, hvor den skal, men mest af alt føles som en sweater af bier.
Afrika er for det meste et ubeskrevet blad, hvad angår metal. Det forsøger denne nye opsamling fra Svart Records, der dokumenterer den slagkraftige botswanesiske metalscene, at gøre om på.
Mainstreamgennembruddet ligger lige for. Det sidste skridt, Demon Head vægrer sig ved at tage, er det, der leder ud af anonymiteten. Hvis de overhovedet vil.
Lørdag nat bød Roskildes lille, eksperimenterende scene Gloria på et virvar af smertelig guitar og ubarmhjertige trommeslag, da det finske post-metalband Mr. Peter Hayden lagde vejen forbi scenen med deres landefrænder Atomikylä og Oranssi Pazuzu.
Er man til udfordrende eksperimentalmusik eller slet og ret det ledeste noise, man kan forestille sig, er det med at få hørt 'Impassable Fears' med Gravetemple.
Finske Peter Hayden har skiftet navn til PH. Navneforandring eller ej: Det Roskilde-aktuelle band spiller stadig sammensat space/post-rock med en naturlig musikalsk snilde.
På deres debutplade gør Bathsheba næsten doom metal interessant igen. ’Servus’ er ikke nogen stor plade, men en række alternative genre-påfund gør den mere end lytteværdig.
Finlands efter sigende ældste doom-band leverer herligt afvekslende old-school doom med tryk på vokalen.
Oldschool dødsmetallen har måtte vige for en mere melodisk og uhyre stemningsfuld metal med både onde growls, groove og syrede guitareffekter hos Convulse, der i den grad overrasker på deres fjerde album.
Finske Oranssi Pazuzu markerer sig som gennemført space metal-orkester, der nu også smider en god mængde prog ind i deres i forvejen særegne blanding af black, doom, psych og space rock. Og det rykker.
Jess and the Ancient Ones byder på en særegent interessant rejse ud i en psykedelisk verden med filmcitater og pågående ideer.
