Med kniven på lur
Klaustrofobisk dødsrock er på menuen, og mørket er dragende på dette andet skud fra Shaam Larein og hendes skumle følge.
2. Flesh of Gold
3. Beware the Duchess
4. I Have No Face
5. Murderer
6. Caress My Thoughts
7. Leave Me Here to Die
8. Massacre
Med blot en håndfuld år på bagen er de svenske gothrockere endnu et friskt foretagende. Som titlen antyder, også et giftigt et af slagsen, hvor lyset sjældent får lov at skinne alt for længe igennem lydbølgerne.
Shaam Larein er navnet på den teatralske sangerinde, som med sin syriske baggrund tilføjer et østligt spil til den ceremonielle horrorstemning, der gennemsyrer ’Sticka En Kniv I Världen’. Som en krydsning mellem Siouxsie Sioux og Chelsea Wolfe er hendes stemme konstant i fokus, som det forførende og/eller mystificerende bindeled henover de dystre rockhymner, tilført elementer af alt fra goth og post-punk til det mere doomede sindeleje. En plade bedst flankeret af levende lys over et glas rødvin, så søger du inspiration i den mere kontante, livsbekræftende ende, så behøver du ikke læse videre…
Til gengæld har de her på toeren givet sangene masser af plads til at ånde, som på det doomede titelnummer, der åbner skiven og vugger sig ind på nethinden med sine lækkert pulserende udsving. En glimrende øjenåbner, inden ’Flesh of Gold’ drives frem af Elmer Hallsbys løbende baslinie og den højstemte vokalføring fra Larein i front. ’I Have No Face’ fungerer nærmest som et dragende, teatralsk intermezzo, inden den fremragende single ’Murderer’ spøger sig døsigt afsted som albummets mere progressive indslag og demonstrerer alle de peaks & valleys, de mestrer ubesværet når de står skarpest.
En af de særligt stærke kvaliteter ved ’Murderer’ er, hvor nemt det er at forestille sig at give sig hen til den i en live-setting. Begge de gange, jeg har været heldige at opleve dem, har de haft den her berusende energi, hvor jeg omgående blev bjergtaget af deres pulserende drive, og det er måske netop dét, der får mig til at savne noget af samme magi på plade. Den kommer bestemt frem her og der, såsom på dette nummer og de to åbnere. Ligeledes også afslutningsvis på den nærmest shamanistisk percussionbaserede ’Leave Me Here to Die’ og den eksplosive lukker ’Massacre’, hvor syren får lov at boble over til det sidste. Momenter som disse gør det gudskelov nemmere at glemme alle parenteserne indimellem, der nærmest får dem til at lyde ordinære til sammenligning, hvordan materialet så end kommer til udtryk fra scenekanten, hvor man nemmere bliver draget af pulsen og den inciterende mystik, Larein gennemgående bringer ind i foretagendet.
Der er med andre ord nok af indlevende og inciterende momenter undervejs til, at du med god grund kan give ’Sticka En Kniv I Världen’ et dedikeret lyt, hvis du kan lide din rock/metal i den goth/doomede ende, og har en vis svaghed for sangerinder i det mere excentrisk mørke sindelag.
Du kan jo om ikke andet blot se det som et oplagt springpunkt til at se med egne øjne, hvad de kan i live-settingen, som vi bl.a. får mulighed for på Winter Metal Magic Festival i næste uge og på Copenhell til sommer.