Summer Breeze: En introduktion

Med et 20-årsjubilæum og et solidt program i alle ender af metalspektret tog Devilution i år til Summer Breeze og fik lidt af en oplevelse. Vi ser nærmere på alt fra sangria og sorte pomfritter til korsetter og trædildoer.

Summer Breeze er Tysklands næststørste metal-festival og blev afholdt første gang i 1997. Indtil 2006 fandt det sted i Abtsgmünd, men har siden haft fast plads i nærheden af Dinkelsbühl i Sydtyskland. Årligt har Summer Breeze cirka 40.000 betalende gæster, og den udmærker sig ved i højere grad at prioritere de mellemstore, mere niche-prægede bands fremfor de kæmpe headliners. De fleste deltagere er fortsat tyskere, men efterhånden som festivalen bliver større og større, tiltrækker den også flere og flere deltagere fra udlandet.

Som fast klientel i festivalens største lejr med deltagere fra alt fra Mexico til Australien er det nu på tredje år blevet en tradition at gense vennerne fra nær og fjern og se flere af de acts, som enten laver one-offs med særlige sætlister eller sjældent spiller koncerter på vores kanter, eller også bare nyde fællesskabet, eventuelt til nogle af de større navne, som finder vej ind i årets program. At festivalen i år havde et 20-årsjubilæum i ærmet, gjorde bestemt ikke lineuppet mindre interessant, og således er det også på høje tid at få placeret Summer Breeze på landkortet hos Devilution.

Lokationen
Summer Breeze er en camping-baseret festival. Dog på den tyske facon, hvor nærmest alle lejre har deres biler holdende i lejren, og folk således er meget selvhjulpne med strøm, mad og de våde varer. Størstedelen af teltpladsen er først til mølle bortset fra de reserverede områder tættest på festivalpladsen, hvor man blandt andet kan tilkøbe sig egne toiletter til lejren. Uden forhåndsreservation skal man i værste fald forvente op til en halv times gang til festivalpladsen, hvorimod de reserverede områder vil garantere mulighed for at kunne nå til indgangen til pladsen på højst ti minutter.

Eftersom de fleste af lejrene som nævnt er relativt selvforsynende, er det ikke, fordi det er overdådigt med indkøbsmuligheder på selve teltpladsen. Et enkelt supermarked med basale fornødenheder og enkelte stande med drikkevarer og fastfood-joints er, hvad der er at byde på, før man bevæger sig ind på festivalpladsen, hvor fristelserne er mere omfattende i form af to hovedgader tæt pakket med madboder, pladesælgere, drikkehorn, smykker m.m., for ikke at nævne de to store merchandiseboder, henholdsvis med bandwear og festivalwear.

Kontrollen ved indgangene har taget til dette år som følge af mere opmærksomhed om terror. Vi ankom selv til festivalen i minibus kl. 14:30 og sad en halv time i kø, mens andre venner ankom til køen en time senere, men endte med at sidde i bilkø i fire timer på grund af skærpet kontrol. Det er dog primært ved ankomst, at disse skærpelser kommer til udtryk. På vej gennem indgangen til festivalpladsen bliver der ganske vidst mærket godt efter i lommer og tasker, men selv da køen var længst, nåede vi stadig igennem på under fem minutter. Det kunne mange festivaler godt lære noget af.

Barerne
Det er ikke, fordi ølsortimentet er prangende. Typisk sælger hver ølbod kun én type øl, og så er det spørgsmålet, om man opsøger boden med pilsnere eller weissbier for €4, boden foran Summer Breeze-Stage med mjød til €5 eller boden med sangria til €5 ved siden af T-Stage. En tysk lov dikterer derudover, at der på større festivaler skal være billigere ikke-alkoholiske drikkevarer til rådighed, så vand og sodavand kan købes de fleste steder for €3,5 eller derunder.

Under alle omstændigheder er det en god idé at holde fast på sine krus, eftersom man ved køb af drikkevarer altid bliver afkrævet €2 i pant. En pudsig detalje er, at de genbruger krus fra alle årene, så du skal ikke blive overrasket, hvis du pludselig går rundt med et krus fra Summer Breeze 2004. Det tilføjer blot lidt underholdningsværdi til selskabet at se, hvor mange gengangere festivalen så har på programmet i år, og hvor mange gange Volbeat nu lige har spillet der ...

Det er i øvrigt påfaldende hvor hurtige alle køerne til boderne er. Igen har jeg næppe på noget tidspunkt ventet mere end to minutter på at blive serviceret. Det er nu heller ikke, fordi man ser mange kampvisne metalheads i crowden, i modsætning til hvad man kan forvente på enhver større dansk metal-gathering. Summer Breeze har også mange frivillige til rådighed til at lette flowet på stort set alle områder.

Husk i øvrigt kontanter. Ingen af standene modtager kreditkort, men der er dog tre hæveautomater, som der sjældent er voldsomt lange køer til.

Scenerne
I modsætning til tidligere år havde Summer Breeze i år valgt at nedgradere mængden fra fire til tre scener. At Summer Breeze-Stage så var to scener i én, gjorde, at de fortsat kunne opretholde lige så mange koncerter som vanligt. Når et band var færdigt, roterede scenen blot, og så kunne næste band gå på ti minutter senere, enkelt og effektivt. Det gjorde så også, at scenen kunne gøres betydeligt større og derved rumme betydeligt flere mennesker. Underligt nok havde de dog valgt at kalde den ene side af scenen Summer og den anden Breeze. Eftersom der ingen forskel var på sidern,e virkede det meningsløst, og et ønske herfra vil være, at de næste år kalder en spade for en spade, og Summer Breeze-Stage for Summer Breeze-Stage uden unødvendig forvirring.

Den næststørste scene, T-Stage, havde ligeledes gennemgået en forvandling. Hidtil har den som den eneste været en lukket scene, så der også var mulighed for mere mørke koncerter tidligere på dagen. At det nu var blevet en åben scene, skuffede i første omgang, men med markant bedre lyd og betydeligt mere plads viste det sig at være en mere en godkendt beslutning, og med en stor Nuclear Blast-shop ved siden af var der også rig mulighed for at få tiden til at gå, mens man ventede på næste band en halv time senere.

Sidst og afgjort mindst har vi Camel Stage, der som den eneste scene ikke havde ændret udseende i denne ombæring. Til gengæld var det tydeligt allerede fra første koncert, at lydforholdene også her var blevet markant forbedrede, så selv de mindre bands fik en lyd, der var dem værdig. En stor ros til Summer Breeze for at prioritere lyden så højt, at det kommer alle scenerne til gode.

En ikke helt uvæsentlig fællesnævner for alle scenerne er, at det under alle omstændigheder er let at se scenerne, uanset hvor lavt man end må være bygget. Både Summer Breeze-Stage og T-Stage udmærker sig ved at være placeret i bunden af en forhøjning, og Camel-Stage er så tilpas høj, at man nærmest må stille sig bag ved en basketballspiller for at få blokeret udsynet.

Det skal i øvrigt ikke glemmes, at der uden for festivalpladsen også som sædvanlig gemte sig Campsite Circus, et større telt, som stort set udelukkende blev brugt til lukkede koncerter for 666 publikummer, som man kunne vinde sig adgang til inden festivalen. Det lykkedes desværre ikke at vinde adgang til Moonspell eller Eluveitie, der begge spillede akustiske koncerter derinde, men ellers et fint telt med gode muligheder for mere eksklusive oplevelser, såsom en ganske bizar opvisning i wrestling på førstedagen.

Mad
Udvalget af spisesteder på festivalpladsen er, i modsætning til øludvalget, af ganske alsidig karakter og spredt godt ud over hele pladsen. Du har naturligvis mange af de obligatoriske dönere, burgers, burritos og lignende, suppleret med pretzelvogne her og der for at bobeholde den autentisk tyske stil. Derudover er der en stand udelukkende med sort mad for at holde det true mædl, og i øvrigt med en ganske proper chili sin carne. I det hele taget er der både taget højde for kødspiserne og vegetarerne/veganerne, for sidstnævntes vedkommende blandt andet i form af nogen aldeles hæderlige veganske Flammküchen. Hvis du dog savner hjemstavnen lidt for meget, kan du også få plejet sulten med lidt helstegt ølmarineret svin, eller en dansk hotdog måske?

Prislejet ligger meget solidt et sted fra €5 - €10 afhængig af størrelserne. Det betaler sig ikke stort at søge andetsteds for at få mere for pengene, medmindre du da desperat står og mangler en enhjørninge-ballon til din burger for €8 ...

Toiletforholdene
Det kan jo desværre ikke være lutter ros det hele, og i modsætning til de andre år var toiletterne i år til tider lige til at lukke op og skide i. Typisk gik det indtil langt op på dagen, før de blev tømt, det kunne undtagelsesvis blive en interessant udfordring at undgå at få forgængerens efterladenskaber på sig, hvis man satte sig for dybt til rette, og genopfyldning af toiletpapir var en by i Rusland. Underligt, når det har fungeret så fint de andre år, og med al den kritik, det efterfølgende har ført til på deres Facebook-side, må man også antage, at dette år var undtagelsen til reglen. I den grad en ommer.

Andet
Et andet vigtigt kritikpunkt er fraværet af ordentlige forbindelser. Friheden til at være i nuet skal bestemt ikke undervurderes, men at vi var en hel del i lejren, som hverken havde telefon- eller netforbindelse, gjorde det komplet umuligt så meget som at sms'e undervejs. Sidste år havde den store ølbar ved siden af T-Stage deres eget wi-fi, men det var tilsyneladende fravalgt i år, hvilket ligeledes har høstet en mindre storm af kritik efterfølgende, så man må håbe festivalen tager dette med i deres overvejelser til næste år.

Noget andet er charmen ved at vade rundt i de forskellige niche-butikker og studse over alt fra halvmeters nittearmbånd og læderbong til korsetter, håndskårne trædildoer og undergrundskassettebånd fra dødens spæde år. Festivalen bærer også her præg af at have en svaghed for vikinger i det store udvalg af drikkehorn, nordiske smykker, læderarmbånd og deslige, hvilket sandsynligvis også er årsagen til, at Amon Amarth har så nært et forhold til festivalen, som træskupturerne af bandet ved siden af Camel Stage dokumenterer.

OBS! Ønsker du festival-merchandise, så forbered dig på mindst en times kø, stort set uanset hvilken tid på døgnet der er tale om! Stort set alt er limited edition!