VMF’22: Fredag – lækre rammer!
Der var gratis fadøl, støtte til Ukraine fra scenen, fantastiske rammer om festivalen og nogle gode koncerter på Viborg Metal Festivals fredag.
Sikke en festival. Fredagen i Viborg var en livsbekræftende dag, hvor vi både fik en masse god musik og oplevet nogle rammer om en indendørs metalfestival, der er svære at gøre meget bedre nogen steder i landet.
Viborg Metal Festival var den absolut sidste festival, der nåede at afvikle noget som helst i 2020. For landet lukkede bogstavelig talt ned dagen efter, de havde sendt sidste band hjem fra Paletten i marts måned. Derfor var der ikke noget i 2021, men her i marts måned 2022 er vi så klar igen. Viborg Metal Festival har flyttet teltpælene en smule. Spillestedet Paletten er rykket indenfor i Tinghallen, som var rammen om dette års festival. Et spændende sted, hvor der både er hotel samt den markant større sal, Tinghallen, der kan huse helt op til 4000 tilskuere.
Paletten ligger i den ene ende af bygningen og så er der en kæmpe foyer, hvor der er mulighed for merchandise, madboder, øl-udskænkning og meget mere. Det kommer vi tilbage til. For Endarken åbner festival med god energi fra scenen, der udvikler sig til moshpits allerede fra de første par sange. Endarken har overraskende mange publikummer, når det tages i betragtning, at de fleste nok kun lige akkurat har fået fri fra arbejde - og det kan mærkes i salen. Bandet udsendte sidste år deres debutplade ’The Plague of Truth’ og herfra giver de ni numre. Desværre kommer forsanger Tim Nederveen til skade under ’Prophets of Apathy’. Han springer simpelthen sin akillessene. Av! Der er dog ikke megen ynk at spore fra Endarken og Nederveen. I stedet for at pylre, sætter Nederveen sig da bare ned, og gennemfører koncertens sidste sang, ’Dead Swan Ballet’, siddende.
Næste band er Lifesick, der med deres vanvittige hardcore buldrer tungt ud på scenen og erklærer, at 3. verdenskrig er brudt ud. De har til lejligheden lånt trommeslager Nikolaj Sloth fra Cold Night for Alligators. Forsangeren dedikerer ’Good for Nothing’ til Vladimir Putin og det bliver ikke sidste gang, at krigen i Ukraine får opmærksomhed denne dag. De brager videre i ’Suicide Spell’, hvor de har Simon Olsen fra Baest med på gæstevokal. Han hjælper bandet lidt gennem koncerten, selvom Lifesick i sig selv giver den masser af gas med deres tunge breaks og hidsige vokal.
Kærlighed til Ukraine fra scenekanten
Efter de første par bands i hæsblæsende tempo, skruer Katla lidt ned for tempoet. De går på scenen til den ukrainske nationalmelodi, og den kombinerede forsanger og trommeslager, Rasmus, brøler ’Al magt til Ukraine!’, hvorefter de sætter i og spiller deres tunge doom. Der bliver også dedikeret en sang til deres ven, Mikkel Overballe, der udover at være ven af bandet også er crew på Baest, mens forsangeren senere i koncerten rørstrømsk konstaterer, at det hele, alt, jo bare handler om kærligheden og Satan. Det har publikum svært ved at være uenig i, og så tordner trioen fra NordlæderVest ellers videre. Der bliver brølet ’Fuck corona, fuck Putin, vi drikker bare nogle bajere’ fra scenekanten og så lukker de med nummeret ’Warcries’.
Tre bands inde og halvdelen af fredagens program er overstået. Der er tid til at sætte sig i en af Tinghallens mange sofaer eller stole, der er i den enorme foyer. God plads til at hvile ryg og ben, få snakket med de andre publikummer og indtaget enten mad eller drikke. Den faste rejsemakker på de jyske festivaler, pølsevognen, står klar lige udenfor, mens der indenfor serveres veganske sandwiches, chips, kage og andet i en madbod. Derudover har de to bryghuse Ølluminati og Viborg Bryghus hver deres dedikerede fadølsanlæg, ligesom Tinghallen også har deres faste barer, hvorfra mere gængse øltyper serveres. Der er med andre ord noget for alle. Merchandise-boden er fyldt med trøjer, musik og andet godt fra samtlige bands. Der mangler simpelthen ikke noget.
Toiletforholdene er ulig noget, vi er vant til ved såvel indendørs som udendørs festivaler. I kælderen under Tinghallen er der en lang række toiletter, ligesom der i foyeren også er adskillige toiletter. På intet tidspunkt behøver man stå i kø. I den anden ende af bygningen ligger hotellet Peak 12, hvorfor man reelt kan opholde sig til Viborg Metal Festival uden man behøver gå udenfor i kulden. Forhold, der også fremadrettet betyder, at VMF kan vokse sig større. For den store sal, Tinghallen, kan huse op til 4000 tilskuere og er bygget op, så man kan regulere den alt efter hvor stort bandet og begivenheden er. Perspektivet, mulighederne og forholdene er ulig andet, vi har set indendørs i Danmark.
Fadøl til masserne
Derudover kigger sponsor og ejer af Comwent forbi. Han ser alle de festglade publikummer i foyeren, hopper op på baren og siger, at nu er der gratis fadøl til de næste 100 glas. Det bliver modtaget så godt af publikum, at han gentager bedriften, så der bliver langet 200 gratis fadøl over disken. Det gør kun publikum endnu mere feststemte.
Og fest bliver der da også når Hatesphere går på scenen. De har lånt forsanger Mathias Rønde Uldall-Jessen fra Royal Deceit til dagens koncert, hvilket denne anmelder tillader sig at more sig lidt over på de sociale medier. Uldall-Jessen er glad for at være med, og tilfører en masse smil, energi og god humor mellem numrene. Hatesphere har en god lyd og numrene kender publikum, så der bliver crowdsurfet og sørme om ikke der også både udbryder moshpits, ligesom der til den sidste sang, ’Sickness Within’ fra 2005-pladen af samme navn, kommanderes wall of death, som publikum gladelig udfører. Hatesphere spiller et sæt af deres største hits, for som forsangeren selv indrømmer, så er det dem, han kan teksterne til. Guitarist Peter ’Pepe’ Hansen, trommeslager Mike Park og bassist Jimmy Nedergaard har været den stabile kerne i bandet i over et årti, og det er tydeligt, at det er rutinerede kræfter, der trods ufrivillig corona-pause, stadig formår at give en koncert af høj kaliber.
Hovednavnene leverer festen
Der er derfor ikke den store overgang til de internationale hovednavne. Týr fra Færøerne indtager dog scenen med pomp og pragt, og publikum er mødt talstærkt frem. Deres færøske folkemetal er helt sin egen, og der er både guitar og sange, hvor man kan danse og synge med. Der er mange heltekvad og viser, der bedst indtages, hvis man har et mjødhorn i den ene hånd og en knyttet næve i vejret, mens der brøles igennem på sange som ’Blood of Heroes’, ’By the Sword in My Hand’ og ’Valkyrja’.
Færøske flag vejrer blandt publikum og det vinder selvfølgelig hurtigt fans, at forsanger og guitarist Heri Joensen snakker dansk mellem numrene. Hvis man er bare en smule tilbøjelig til drømme om det store, danske rige under vikingetiden, robåde og skandinavisk åndsbroderskab, så er det klart, man har det godt mens der gjaldes ’Hail to the Hammer’ og ’Hold the Heathen Hammer High’. Týr har tidligere gæstet både Copenhell, Aalborg Metal Festival og Royal Metal Fest, og nu kan færingerne også krydse Viborg af på listen.
Sidst på aftenen går Bloodbath så på scenen, lettere forsinket og klar til at lukke fredagen ned. Ligesom Týr har de også tidligere været forbi både Aalborg, Aarhus og Copenhell, og kan nu også vinge Viborg af. Nick Holmes er i vanlig afslappet stil med solbriller på, her fredag aften omkring midnat inde i en mørk sal. Hvis ikke man kan få lov at lege rockstjerne, når man er det, hvorfor så være det, synes parolen at være. Blodbadet starter med ’Fleischmann’ og buldrer videre i ’Stillborn’. Ligesom tidligere på dagen, så bliver der moshet og folk crowdsurfer i stor stil. Holmes og resten af Bloodbath nyder det, og med et smil på læben noterer forsangeren, at han gerne vil være lidt sofistikeret med sin rødvin på scenen. Dog ikke mere sofistikeret end at han kaster sig ud i ’Cancer of the Soul’ og efter ’Cry My Name’ som første ekstranummer kan de sætte trumf på med ’Eaten’, der naturligvis lukker ned for blodbadet.
Fredagen var en super fest med masser af gode koncerter, god lyd, gratis fadøl og glæden ved at være på en festival, hvor alt er, som det var før pandemien og forholdene tillige er helt i top.