RF 23: Ulækkert godt
Populær
Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Koncert kl. 13:30 på Roskilde Festival - det er en hård kamp fra start. For publikum og for det heldige band/kunstner. Den eneste fordel er vel, at der ikke er andre koncerter på det tidspunkt? Eyes kunne høres hele vejen uden for festivalområdet og emmede fra første sekund af spark i skridtet og kontant vækning. Det tidlige tidspunkt var ingen udfordring for et af Danmarks bedste bands.
Sporadisk pyntet med balloner, og en baggrund, der mest af alt mindede om en screensaver fra en tidlig windows-version. Mere fik vi ikke. Mere fik Eos ikke. Og mere var der ikke behov for. For vi fik nerve, intensitet og høje knæspark. Publikum sparkede hinanden i ansigtet mentalt og moshede på livet løst, kort inde i koncerten. Det var en nærmest perfekt start på dagen.
“Har i det godt? Skal vi havde det bedre sammen? Er der nogen af jeres venner der skal have det lidt dårligere?” - med en konstant dialog og provokation af publikum leverede Victor Kaas en ligeså levende og energisk koncert, som vi efterhånden er blevet vandt til. Alligevel kan man ikke andet end blive betaget af den energiske forsanger. Ditto af resten af bandet. Det er et studie af rå attitude. Gusten, klam og ulækker rå attitude, fuldstændigt afspejlet i bandets kompositioner. ’Bbbbbbbliss’ blev leveret nådesløst og voldsomt i forlængelse af førnævnte spørgsmål, mens en eller anden blæste sæbebobler ud blandt publikum. En på en gang slående som sigende kontrast.
Råddenskab på Eos
Vi slås. Vi danser og vi lever. Ind i hinanden og ud igen. Bænkevarmerne bliver kaldt ind på ‘Generation L’, det eminente åbningsnummer fra danskernes 2023-plade. Folk kommer nærmere, solen dukker endda op og det hele smager af støv i munden og kaos. Et skud adrenalin for de, der har valgt at møde op, og var med til at gøre Eyes’ koncert på Roskilde Festival til et tideligt højdepunkt på en generelt overskyet torsdag.
“Kan i klare mere?”. Ja. Tak. Spil resten af dagen. Hold en pause, gør det igen om en time, smadr os igen i nat. Gør det onde og væk os igen i morgen. I små 45 minutter fik vi følelsen af Roskilde, når den er bedst. Det rykkede hårdt i nakken, smertede i skinnebenet og kildede i mellemkødet, mens ‘Underperformer’ blever skudt ud over scenen nådesløst og hidsigt.
Jacob Bredahl vælter ind på scenen, senere gæster Benjamin Clemens. Begge er pisse gustne, det samme er den tredje gæst, hvis navn denne anmelder missede i et virvar af pit. Det er kaos og patos på engang. I sit eget underlige format og alt spiller. Vi lærer at danse med knæene i mavehøjde og så er det slut. Det føles som et splitsekund, en kvalitetsindikator. Svaret kommer prompte da Kaas afsluttende siger at det snart er forbi. Nej. Mere, giv os mere! Alt var klamt godt.
Det var ikke Eyes bedste koncert. Det er sjovere senere på dagen, måske under lidt mere intense rammer. Måske med lidt mere saft i blodet. Det sagt, smadrede bandet dagens kontekst, mindede os om, hvordan rå energi og mindeværdige koncerter skabes, og sparkede Roskilde Festival direkte i ansigtet. Eyes på Eos var indebegrebet af den Orange følelse.